Sag anlagt den 7. oktober 2009 - Almanet mod Kommissionen

(Sag T-410/09)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Almanet GmbH Handel mit Spänen und Pulvern aus Metall (Ainring, Tyskland) (ved lawyers S. Hautbourg og C. Renner)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Kommissionens beslutning af 22. juli 2009 (sag COMP/39.396) erklæres ugyldig, for så vidt som den berører sagsøgeren.

Subsidiært nedsættes den bøde, der er pålagt i beslutningens artikel 2.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 5791 endelig af 22. juli 2009 i sag COMP/39.396 - Magnesium-baseret calciumcarbid og reagenser til stål- og gasindustrien om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53, hvorved Kommissionen fastslog, at en række leverandører af calciumcarbid og magnesiumgranulater deltog i markedsopdeling, kvoteaftaler, kundeopdeling, prisfastsættelse og udveksling af fortrolige forretningsoplysninger på en stor del af EØS-markedet, hvorved disse leverandører tilsidesatte ovenstående traktatbestemmelser (herefter "den anfægtede beslutning"), for så vidt som den berører sagsøgeren, og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, som er pålagt i den anfægtede beslutnings artikel 2.

Sagsøgeren har gjort tre anbringender gældende til støtte for annullationssøgsmålet:

Med det første anbringende har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat selskabets ret til forsvar ved at anvende dokumenter mod sagsøgeren, som Kommissionen fik adgang til uden for rammerne af Kommissionens beslutning om kontrolundersøgelsen.

Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at den tilsidesættelse, som er konstateret i den anfægtede beslutnings artikel 1 for så vidt angår magnesium, reelt foreligger. Det er sagsøgerens opfattelse, at selv om det blev tiltrådt, at de ulovligt erhvervede dokumenter kunne indgå i Kommissionens sagsakter, er disse dokumenter grundlægende upræcise og usammenhængende. Den resterende del af bevismidlerne består ifølge sagsøgeren af en mundtlig erklæring afgivet som led i samarbejde med Kommissionen, som ikke alene er upræcis, men som også er en fejlfortolkning af visse faktiske omstændigheder, og som er bestridt af andre parter. Sagsøgeren finder på den baggrund, at bevisbyrden med hensyn til den påståede tilsidesættelse fortsat påhviler Kommissionen.

Med det tredje anbringende har sagsøgeren anført, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til den samlede og vedvarende karakter af overtrædelsen. Især er der ingen virkelig substituerbarhed mellem calciumcarbid og magnesiumgranulater. Sagsøgeren har tillige anført, at der ikke var en fælles overordnet plan for disse to produkter, hvilket bevises af, at der afholdes separate møder om hvert produkt.

Sagsøgeren har subsidiært anført fire anbringender til støtte for påstanden om nedsættelse af den bøde, der er pålagt i den anfægtede beslutnings artikel 2.

Med det fjerde anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat punkt 23 og 26 i samarbejdsmeddelelsen ¹ ved ikke at indrømme sagsøgeren en nedsættelse efter den nævnte meddelelse. Det er sagsøgerens opfattelse, at de oplysninger, som er indeholdt i selskabets anmodning om anvendelse af samarbejdsmeddelelsen, repræsenterer en betydelig merværdi. Navnlig finder sagsøgeren, at Kommissionen ikke var berettiget til at nægte at nedsætte bøden alene med den begrundelse, at sagsøgerens anmodning ikke indeholdt oplysninger om den påståede tilsidesættelse vedrørende magnesium, eftersom denne overtrædelse ikke er en del af sagen.

Med det femte anbringende har sagsøgeren anført, at Kommissionen har tilsidesat såvel artikel 81 EF og artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003 ² som punkt 32 i retningslinjerne for bødeudmåling ³ ved at fastsætte det endelige bødebeløb på et niveau, der overstiger grænsen på 10% af sagsøgerens reviderede omsætning. Sagsøgeren har anfægtet, at Kommissionen har taget udgangspunkt i sagsøgerens proformaomsætningstal for 2008 med henblik på beregning af bødebeløbet, i stedet for sagsøgerens senest reviderede omsætning for 2007. Hertil kommer, at sagsøgeren finder, at Kommissionen burde have anvendt nedsættelsen på 20% i punkt 37 i retningslinjerne for bødeudmåling efter beregningen af den tilladte grænse på 10%.

Med det sjette anbringende har sagsøgeren anført, at Kommissionen tilsidesatte proportionalitetsprincippet ved at fastsætte bødens beløb uforholdsmæssigt højt for så vidt angår sagsøgeren. Sagsøgeren har gjort gældende, at fastsættelse af en bøde med et beløb, der medfører en negativ bogført værdi eller nedsætter et selskabs bogførte værdi til nul, er uforholdsmæssig. Hertil kommer, at den pålagte bøde overstiger den økonomiske kapacitet hos en forhandler, der som sagsøgeren handler med produkter af høj værdi og opererer med meget små fortjenstmargener. Endelig finder sagsøgeren, at den nedsættelse på 20%, som Kommissionen har indrømmet, ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til sagsøgerens særlige situation, som Kommissionen udtrykkeligt har anerkendt, hvorfor bøden trods nedsættelsen stadig er uforholdsmæssig.

Med det syvende anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne i punkt 35 i retningslinjerne for bødeudmåling. Sagsøgeren finder, at Kommissionen har fastsat bødens beløb til et niveau, der vil medføre ubodelig skade for sagsøgerens levedygtighed og gøre alle selskabets aktiver fuldstændig værdiløse. Sagsøgeren har endvidere anført, at Kommissionen anlagde et urigtigt skøn ved at fastslå, at der ikke fandtes en særlige social og økonomisk sammenhæng, der skulle tages i betragtning i sagsøgerens sag.

____________

¹ - Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EUT 2006 C 298, s. 17).

² - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

³ - Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1/2003 (EUT 2006 C 210, s. 2).