Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad voor Vreemdelingenbetwistingen (Belgien) den 24. oktober 2023 – W mod Belgische Staat
(Sag C-636/23, Al Hoceima 1 )
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad voor Vreemdelingenbetwistingen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: W
Sagsøgt: Belgische Staat
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 7, stk. 4, artikel 8, stk. 1 og 2, samt artikel 11, stk. 1, i direktiv 2008/115 1 , hver for sig eller under ét, fortolkes i lyset af dette direktivs artikel 13 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, således at de er til hinder for, at en manglende indrømmelse af en frivillig udrejsefrist bliver anset for at vedrøre en simpel gennemførelsesmetode, der ikke ændrer den pågældende udlændings retsstilling, eftersom indrømmelsen eller den manglende indrømmelse af en frivillig udrejsefrist ikke ændrer på den underliggende konstatering af ulovligt ophold på statens område?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal udtrykkene »ledsager« i artikel 3, nr. 6), i direktiv 2008/115 og »ledsages af« i artikel 11, stk. 1, i samme direktiv fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at den kompetente myndighed selv efter længere tids forløb stadig kan eller skal pålægge et indrejseforbud på grundlag af en afgørelse om tilbagesendelse, hvori der ikke er indrømmet nogen frist for frivillig udrejse?
Såfremt dette spørgsmål besvares benægtende: Betyder disse udtryk da, at en afgørelse om tilbagesendelse, hvori der ikke er indrømmet nogen frist for frivillig udrejse, samtidig med afgørelsen eller inden for en rimelig kort periode skal ledsages af et indrejseforbud?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Omfatter retten til effektive retsmidler, der er sikret ved artikel 13 i direktiv 2008/115 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, muligheden for i forbindelse med et søgsmål til prøvelse af afgørelsen om tilbagesendelse at anfægte lovligheden af en afgørelse om ikke at indrømme en frist for frivillig udrejse, hvis lovligheden af retsgrundlaget for indrejseforbuddet ellers ikke længere kan anfægtes på en effektiv måde?
Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Skal udtrykkene »fastsættes en passende frist« i artikel 7 [stk. 1, første punktum] samt »og [...] en forpligtelse [...] til at vende tilbage« i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/115 fortolkes således, at en indrømmet frist – eller i hvert fald en undladelse af at indrømme en frist – i forbindelse med pligten til udrejse udgør en væsentlig bestanddel af en afgørelse om tilbagesendelse, således at afgørelsen om tilbagesendelse som helhed bortfalder, og der skal træffes en ny afgørelse om tilbagesendelse, hvis det konstateres, at denne frist er ulovlig?
Hvis Domstolen finder, at afslaget på indrømmelse af en frist ikke er en væsentlig bestanddel af en afgørelse om tilbagesendelse, hvilken praktisk rækkevidde og gennemførlighed har da en afgørelse om tilbagesendelse som omhandlet i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/115, i hvilken fristelementet er udeladt, i tilfælde af, at den pågældende medlemsstat ikke har gjort brug af muligheden i henhold til artikel 7 [, stk. 1,] i dette direktiv for at fastsætte, at der alene indrømmes en frist efter begæring fra den pågældende tredjelandsstatsborger?
____________
1 Den forelæggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.12.2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold