Language of document :

Rettens dom af 10. december 2015 – Sony Computer Entertainment Europe mod KHIM – Marpefa (Vieta)

(Sag T-690/14) 1

(EF-varemærker – fortabelsessag – EF-figurmærke Vieta – reel brug af varemærket – brugens art – artikel 15, stk. 1, og artikel 51, stk. 2, i forordning (EF) nr. 207/2009 – enkeltheder, som ikke forandrer mærkets særpræg – bevis for brug for de registrerede varer)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Sony Computer Entertainment Europe Ltd (London, Det Forenede Kongerige) (ved advokat S. Malynicz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved J. Crespo Carillo, som befuldmægtiget)

Den anden part i sagen for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret og intervenient ved Retten: Marpefa, SL (Barcelona, Spanien) (ved advokat I. Barroso Sánchez-Lafuente)

Sagens genstand

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 2. juli 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2100/2013-2) vedrørende en fortabelsessag mellem Sony Computer Entertainment Europe Ltd og Marpefa, SL

Konklusion

1)    Afgørelsen truffet den 2. juli 2014 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2100/2013-2) annulleres, for så vidt som den ikke giver medhold klagen over annullationsafdelingens afgørelse om ikke at tage begæringen om fortabelse af EF-figurmærket Vieta til følge for »apparater til gengivelse af lyd eller billede«.

2)    Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

3)    Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 EUT C 431 af 1.12.2014.