PERSONALERETTENS DOM

(Tredje Afdeling)

11. februar 2009

Sag F-7/08

Peter Schönberger

mod

Europa-Parlamentet

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – tildeling af points for fortjeneste – ligebehandlingsprincippet«

Angående: Søgsmål indgivet i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Peter Schönberger bl.a. har nedlagt påstand om annullation af Parlamentets afgørelse af 15. januar 2007 om ikke at tildele ham et tredje point for fortjeneste for bedømmelsesåret 2003.

Udfald: De afgørelser, hvorved Parlamentet har afslået at tildele Peter Schönberger et tredje point for fortjeneste for bedømmelsesåret 2003, annulleres. Parlamentet betaler sagens omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester – administrationens skønsbeføjelse – grænser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)

2.      Tjenestemænd – ligebehandling – begreb

1.      Med henblik på at evaluere de fortjenester, der skal tages i betragtning ved en afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45, råder ansættelsesmyndigheden over en vid skønsbeføjelse, idet Fællesskabets retsinstansers kontrol skal være begrænset til spørgsmålet, om administrationen, henset til de metoder og midler, der har kunnet lede til dens vurdering, har holdt sig inden for grænser, der ikke kan kritiseres, og ikke har misbrugt sine beføjelser. Personaleretten kan således ikke sætte sit eget skøn over ansøgernes kvalifikationer og fortjenester i stedet for ansættelsesmyndighedens.

Den skønsbeføjelse, der således tilkommer administrationen, er ikke desto mindre begrænset af nødvendigheden af at foretage en grundig og upartisk sammenligning af tjenestemændenes fortjenester i tjenestens interesse og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. I praksis skal denne sammenligning ske på lige vilkår på grundlag af sammenlignelige informations- og oplysningskilder.

Nødvendigheden af at foretage en sådan sammenligning på lige vilkår samt det begrænsede antal point for fortjeneste, der er til rådighed, medfører, at disse point skal tildeles de mest forfremmelsesværdige tjenestemænd i faldende orden efter fortjenester, indtil pointene er opbrugt. Hvis det under den sammenligning af fortjenester, der således foretages, konstateres, at visse tjenestemænd har ligeværdige fortjenester, skal disse tjenestemænd tildeles et identisk antal point for fortjeneste. Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal point til rådighed, skal valget mellem flere ligeværdige foretages ud fra supplerende betragtninger, såsom anciennitet.

(jf. præmis 42-44)

Henvisning til:

Domstolen: 3. april 2003, sag C-277/01 P, Parlamentet mod Samper, Sml. I, s. 3019, præmis 35.

Retten i Første Instans: 30. november 1993, sag T-76/92, Tsirimokos mod Parlamentet, Sml. II, s. 1281, præmis 21, 6. juni 1996, sag T-262/94, Baiwir mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 257, og II, s. 739, præmis 66, 9. april 2003, sag T-134/02, Tejada Fernández mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 609, præmis 41, 13. april 2005, sag T-353/03, Nielsen mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 95, og II, s. 443, præmis 58, 19. oktober 2006, sag T-311/04, Buendía Sierra mod Kommissionen, Sml. II, s. 4137, præmis 93.

2.      Ligebehandlingsprincippet er tilsidesat, når to persongrupper, hvis retlige og faktiske situation ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden, behandles forskelligt, eller når forskellige situationer behandles ens. Et krav om, at en tjenestemand for at opnå samme antal point for fortjeneste som de tjenestemænd, som han er blevet sammenlignet med, godtgør, at hans fortjenester er højere end de andres, udgør således en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.

(jf. præmis 45 og 49-59)

Henvisning til:

Domstolen: 4. februar 1982, sag 817/79, Buyl m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 245, præmis 29, 11. juli 1985, sag 119/83, Appelbaum mod Kommissionen, Sml. s. 2423, præmis 25.

Retten i Første Instans: 7. februar 1991, forenede sager T-18/89 og T-24/89, Tagaras mod Domstolen, Sml. II, s. 53, præmis 68.