Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 23. april 2004 af Brian M. Ross mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag T-147/04)

(Processprog: fransk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 23. april 2004 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Brian M. Ross, Morpeth (Det Forenede Kongerige), ved avocat Eric Boigelot.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

Afgørelsen af 31. marts 2003 om endelig vedtagelse af sagsøgerens karriereudviklingsrapport for 2001/2002 annulleres.

Ovennævnte rapport annulleres.

Den stiltiende afvisning af den klage, som sagsøgeren indgav den 24. september 2002 (R/562/03) med henblik på annullation af den anfægtede afgørelse, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning for ikke-økonomisk skade, der skønsmæssigt kan opgøres til 10 000 EUR, idet der tages forbehold for, at beløbet hæves eller nedsættes under sagen.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål gjort gældende, at ansættelsesmyndigheden har tilsidesat tjenestemandsvedtægtens artikel 25, stk. 2, artikel 26 og 43 samt de almindelige gennemførelsesbestemmelser vedrørende anvendelsen af artikel 43, som Kommissionen vedtog den 26. april 2002. Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at der foreligger magtfordrejning, tilsidesættelse af almindelige retsprincipper, såsom kontradiktionsprincippet, princippet om god forvaltningsskik samt ligebehandlingsprincippet, og endelig at afgørelsen er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

____________