Language of document : ECLI:EU:T:2008:582





Rettens kendelse (Sjette Afdeling) af 16. december 2008 – Italien mod EØSU og Kommissionen

(Sag T-117/08)

»Processuelt stridsspørgsmål – formalitetsindsigelse – delvis afvisning af sagen – retsakter, som ikke kan tilskrives Kommissionen«

1.                     Retspleje – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 14 og 15)

2.                     Annullationssøgsmål – søgsmål anlagt til prøvelse af en meddelelse om ledig stilling, hidrørende fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og ikke fra Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) – retsakt, som udelukkende kan tilskrives nævnte udvalg – søgsmål anlagt mod udvalget og Kommissionen – delvis afvisning (art. 230 EF) (jf. præmis 17-21)

Angående

Påstand om annullation af meddelelsen om ledig stilling nr. 73/07 vedrørende stillingen som generalsekretær (lønklasse A*16) for EØSU, som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 28. december 2007 (EUT C 316 A, s. 1), og af berigtigelsen til denne meddelelse, som blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 30. januar 2008 (EUT C 25 A, s. 21).

Konklusion

1)

Sagen afvises, for så vidt som den er anlagt mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

2)

Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, Kommissionen har afholdt i forbindelse med sagen, for så vidt som den er anlagt mod Kommissionen.