Language of document :

Rettens dom af 9. december 2014 – Leali og Acciaierie e Ferriere Leali Luigi mod Kommissionen

(Forenede sager T-489/09, T-490/09 og T-56/10) 1

(Konkurrence – karteller – markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 – fastsættelse af priser og betalingsfrister – begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – retsgrundlag – overskridelse af beføjelser og procedurefordrejning – bøder – overtrædelsens varighed – proportionalitet – forældelse – annullationssøgsmål – ændringsbeslutning – afvisning)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Leali SpA (Odolo, Italien) (sagerne T-489/09 og T-56/10) og Acciaierie e Ferriere Leali Luigi SpA (Brescia, Italien) (sagerne T-490/09 og T-56/10) (ved advokat G. Bellotti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (i sagerne T-489/09 og T-490/09 først ved R. Sauer og V. Di Bucci, derefter ved R. Sauer og B. Gencarelli, og endelig ved R. Sauer og R. Striani, og i sag T-56/10 først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Moretto)

Sagens genstand

I sagerne T-489/09 og T-490/09 påstande om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 – Rundt armeringsstål, genvedtagelse), og subsidiært påstande om nedsættelse af størrelsen af den bøde, der er pålagt sagsøgerne, og i sag T-56/10 påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009 om ændring af beslutning K(2009) 7492 endelig.

Konklusion

1)    Sagerne T-489/09, T-490/09 og T-56/10 forenes med henblik på denne dom.

2)    Europa-Kommissionen frifindes.

3)    I sag T-489/09 betaler Leali SpA sagens omkostninger.

4)    I sag T-490/09 betaler Acciaierie e Ferriere Leali Luigi SpA sagens omkostninger.

5)    I sag T-56/10 betaler Leali og Acciaierie e Ferriere Leali Luigi sagens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 37 af 13.2.2010.