Sag T-345/12 R

Akzo Nobel NV m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Særlige rettergangsformer – konkurrence – offentliggørelse af en beslutning, som fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF – afslag på begæring om fortrolig behandling af oplysninger, som Kommissionen blev forsynet med i henhold til samarbejdsmeddelelsen – begæring om foreløbige forholdsregler – uopsættelighed – fumus boni juris – interesseafvejning«

Sammendrag – Kendelse afsagt af Rettens præsident den 16. november 2012

1.      Særlige rettergangsformer – Rettens kompetence i en sag om foreløbige forholdsregler – grænser – begæring, der tilsigter på forhånd at forbyde Kommissionen at vedtage en afgørelse, der giver adgang til et dokument – begæring, som ikke henhører under Rettens kompetence – afvisning

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

2.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – fumus boni juris – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – kumulativ karakter – afvejning af samtlige interesser i sagen – rækkefølge for undersøgelse og metode til efterprøvelse – skønsbeføjelse for Retten i sager om foreløbige forholdsregler

(Art. 256, stk. 1, TEUF, 278 TEUF og 279 TEUF; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 2)

3.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – afvejning af samtlige interesser i sagen – udsættelse af gennemførelsen af en kommissionsafgørelse om fortrolig behandling af oplysninger indeholdt i en af dens afgørelser – nødvendigheden af at opretholde den nyttige virkning af Rettens afgørelse i hovedsagen

(Art. 278 TEUF)

4.      Grundlæggende rettigheder – ret til respekt for privatlivet – begrebet privatliv – anvendelse på virksomheder – rækkevidde

(Den europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7)

5.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – foreløbige forholdsregler – betingelser – uopsættelighed – alvorlig og uoprettelig skade – risiko for, at de grundlæggende rettigheder lider alvorlig og uoprettelig skade

(Art. 278 TEUF og 279 TEUF)

6.      Særlige rettergangsformer – udsættelse af gennemførelse – betingelser – fumus boni juris – umiddelbar undersøgelse af anbringender fremført til støtte for søgsmålet i hovedsagen – søgsmål anlagt til prøvelse af en kommissionsafgørelse om afslag på en begæring om fortrolig behandling af oplysninger, som er indeholdt i en af Kommissionens afgørelser, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 81 EF – anbringender vedrørende fortroligheden af oplysninger meddelt på grundlag af samarbejdsmeddelelsen – anbringender, som umiddelbart ikke er uden grundlag

(Art. 278 TEUF og 339 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7)

1.      Rettens kompetence i en sag om foreløbige forholdsregler begrænser sig til at udøve en domstolskontrol med de forvaltningsakter, som Kommissionen allerede har vedtaget, men omfatter ikke en vurdering af spørgsmål, som denne institution endnu ikke har taget stilling til. En sådan kompetence ville nemlig betyde en foregribelse af behandlingen af sagens realitet og en sammenblanding af de forskellige faser af den administrative og den judicielle sagsbehandling, som er uforenelig med kompetencefordelingen mellem Kommissionen og Unionens retsinstanser. Retten kan således i en sag om foreløbige forholdsregler kun forhindre Kommissionen i at udøve sine administrative beføjelser, inden den overhovedet har vedtaget den endelige retsakt, hvis gennemførelse sagsøgeren har ønsket at undgå, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder.

En begæring om foreløbige forholdsregler, der tilsigter dels at opnå udsættelse af gennemførelsen af en fremtidig kommissionsafgørelse, som afviser en begæring om opretholdelse af den fortrolige behandling af en kommissionsbeslutning vedrørende en procedure i henhold til artikel 81 EF, i det omfang denne afgørelse i medfør af forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter giver aktindsigt i hele beslutningen, dels, at det pålægges Kommissionen at afholde sig fra at give en sådan aktindsigt, kan ikke antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 17 og 18)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 19-22)

3.      Interesseafvejningen består i, at Retten skal afgøre, om interesserne hos den part, der har begæret de foreløbige forholdsregler, vejer tungere end interessen i den umiddelbare anvendelse af den omtvistede retsakt, idet den nærmere bestemt skal undersøge, om en eventuel annullation af denne retsakt af den ret, der påkender sagens realitet, vil gøre det muligt at ændre den situation, som retsaktens umiddelbare gennemførelse ville medføre, og omvendt om udsættelse af retsaktens gennemførelse kan hindre de mål, der forfølges med den, i tilfælde af at sagsøgeren ikke får medhold i hovedsagen.

Formålet med en sag om foreløbige forholdsregler er således begrænset til at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse, således at den afgørelse, som Retten træffer i sagen om foreløbige forholdsregler, er midlertidig i den forstand, at den hverken må foregribe afgørelsen i hovedsagen eller gøre den illusorisk ved at fratage den sin nyttige virkning.

Det følger nødvendigvis heraf, at den interesse, som en part i sagen om foreløbige forholdsregler forsvarer, ikke fortjener beskyttelse, for så vidt som denne part har nedlagt påstand om, at der skal træffes en afgørelse, som slet ikke er rent midlertidig, men foregriber den fremtidige afgørelse i hovedsagen og gør den illusorisk ved at fratage den sin nyttige virkning.

Hvad angår en sag, hvor Retten i forbindelse med tvisten i hovedsagen skal tage stilling til, om den anfægtede afgørelse – hvorved Kommissionen har afvist sagsøgerens begæring om, at den afholdt sig fra at offentliggøre fortrolige oplysninger – skal annulleres, er det åbenbart, at sagsøgeren for at bevare den nyttige virkning af en dom, som annullerer den anfægtede afgørelse, skal være i stand til at undgå, at Kommissionen foretager en ulovlig offentliggørelse af de omtvistede oplysninger.

Disse betragtninger svækkes ikke af den omstændighed, at selv en faktisk offentliggørelse af de omtvistede oplysninger sandsynligvis ikke fratager sagsøgeren hans søgsmålsinteresse for så vidt angår annullationen af den anfægtede afgørelse.

Kommissionens interesse i at få begæringen om foreløbige forholdsregler forkastet må derfor vige for den af sagsøgeren forsvarede interesse, så meget desto mere som anordningen af de ønskede foreløbige forholdsregler blot vil føre til opretholdelse for et begrænset tidsrum af den status quo, der har eksisteret i mange år.

(jf. præmis 24-29)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 32)

5.      Henset til betingelsen om uopsættelighed og med forbehold for undersøgelsen af betingelsen om fumus boni juris skal de ønskede foreløbige forholdsregler anordnes, når sagsøgerens grundlæggende rettigheder kan lide alvorlig og uoprettelig skade, hvis en begæring om foreløbige forholdsregler forkastes.

(jf. præmis 33)

6.      I en sag om foreløbige forholdsregler er betingelsen om fumus boni juris opfyldt, når mindst et af de anbringender, som den part, der har begæret de foreløbige forholdsregler, har gjort gældende til støtte for hovedsagen, umiddelbart forekommer relevant og under alle omstændigheder ikke er uden rimeligt grundlag, idet det rejser komplekse juridiske spørgsmål, hvis løsning ikke gør sig gældende uden videre og dermed fortjener en dybere undersøgelse, som ikke kan foretages af Retten i sagen om foreløbige forholdsregler, men skal være genstand for hovedsagen, eller når der er en væsentlig juridisk uenighed, hvis løsning ikke gør sig gældende uden videre.

I forbindelse med en begæring om udsættelse af gennemførelsen af en kommissionsafgørelse, som afviser sagsøgerens begæring om, at den afholder sig fra at offentliggøre fortrolige oplysninger i en af dens afgørelser, foreligger der umiddelbart fumus boni juris hvad angår en sag, der rejser komplekse retlige spørgsmål, som ikke umiddelbart kan anses for at være irrelevante, men hvis løsning fortjener en tilbundsgående undersøgelse i forbindelse med hovedsagen.

Sagsøgerens argumentation rejser således det endnu ikke i retspraksis behandlede juridiske spørgsmål, om den anfægtede afgørelse tilsidesætter sagsøgerens ret til beskyttelse af erhvervshemmeligheder, der er garanteret i artikel 339 TEUF, artikel 8, i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fordi Kommissionens planlagte offentliggørelse indeholder oplysninger, som sagsøgerne har forsynet den med i henhold til samarbejdsmeddelelsen, og som derfor på grund af deres oprindelse og væsentligste indhold udgør fortrolige oplysninger, som skal beskyttes mod en offentliggørelse.

(jf. præmis 34, 46 og 56)