Language of document :

Appel iværksat den 29. februar 2024 af Vadim Nikolaevich Moshkovich til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 20. december 2023 i sag T-283/22, Moshkovich mod Rådet

(Sag C-162/24 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Vadim Nikolaevich Moshkovich (ved avocat D. Rovetta samt avvocati M. Campa, M. Moretto og V. Villante)

Den anden part i appelsagen: Rådet for Den Europæiske Union

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede dom ophæves.

Følgende annulleres:

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/397 1 af 9. marts 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/396 2 af 9. marts 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014

Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 1 af 14. september 2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 2 af 14. september 2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014

Rådets afgørelse (FUSP) 2023/572 1 af 13. marts 2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/571 2 af 13. marts 2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014

Rådets afgørelse (FUSP) 2023/811 1 af 13. april 2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/806 2 af 13. april 2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014.

Subsidiært ophæves den appellerede dom, og sagen hjemvises til Retten.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale de omkostninger, som appellanten har afholdt i første instans og i den foreliggende appelsag.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har fremsat seks appelanbringender:

Retten undlod at opfylde sin forpligtelse til at sikre en effektiv domstolsbeskyttelse i henhold til artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – tilsidesættelse af artikel 275 TEUF – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og artikel 52 i chartret om grundlæggende rettigheder.

Fejlagtig fortolkning af opførelseskriterium g), hvorefter dette kriterium skulle kræve, at det er økonomiske sektorer og ikke erhvervsfolk, der skal udgøre en betydelig indtægtskilde – subsidiært gøres det gældende, at opførelseskriterium g) er ulovligt og ikke kan finde anvendelse i henhold til artikel 277 TEUF.

Retten udvidede omfanget af sin prøvelse – tilsvarende tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og af begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF.

Tilsidesættelse og fejlagtig fortolkning af begreberne »indtægtskilde« og »betydelig« i opførelseskriterium g) – fordrejning af faktiske omstændigheder og beviser – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og af begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF – fejlagtig anvendelse af opførelseskriterium g) på betaling af skat.

Fordrejning af faktiske omstændigheder og beviser vedrørende forbindelsen mellem appellantens opførelse og målet med de restriktive foranstaltninger – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og af begrundelsespligten i henhold til artikel 296 TEUF.

Tilsidesættelse og fejlagtig fortolkning af generelle EU-retlige principper og navnlig proportionalitetsprincippet, princippet om ligebehandling og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

____________

1 Rådets afgørelse (FUSP) 2022/397 af 9.3.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 80, s. 31).

1 Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/396 af 9.3.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 80, s. 1).

1 Rådets afgørelse (FUSP) 2022/1530 af 14.9.2022 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 149).

1 Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/1529 af 14.9.2022 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2022, L 239, s. 1).

1 Rådets afgørelse (FUSP) 2023/572 af 13.3.2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75I, s. 134).

1 Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/571 af 13.3.2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 75I, s. 1).

1 Rådets afgørelse (FUSP) 2023/811 af 13.4.2023 om ændring af afgørelse 2014/145/FUSP om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 101, s. 67).

1 Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/806 af 13.4.2023 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 269/2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed (EUT 2023, L 101, s. 1).