Rettens dom (Tredje Afdeling) af 14. april 2015 – Ayadi mod Kommissionen
(Sag T-527/09 RENV)
»Hjemvisning efter ophævelse – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – forordning (EF) nr. 881/2002 – indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer tilhørende en person, som er opført på en liste opstillet af et FN-organ – opførelse af denne persons navn på listen i bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 – annullationssøgsmål – grundlæggende rettigheder – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – ret til respekt for ejendomsretten«
1. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – utilstrækkelig begrundelse – anbringende, der kan fremsættes på ethvert trin under sagen (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 44)
2. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – uddybning af et tidligere fremsat anbringende – formaliteten (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 45)
3. Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – forordning om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – kontrollens rækkevidde (Rådets forordning nr. 881/2002, bilag I; Kommissionens forordning nr. 954/2009) (jf. præmis 62-71)
Angående
| Påstand om annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 954/2009 af 13. oktober 2009 om 114. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban (EUT L 269, s. 20), for så vidt som den vedrører sagsøgeren |
Konklusion
1) | | Kommissionens forordning (EF) nr. 954/2009 af 13. oktober 2009 om 114. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, annulleres, for så vidt som den vedrører Chafiq Ayadi. |
2) | | Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Chafiq Ayadi afholdte omkostninger samt den af Rettens kasse forskudsvis udbetalte retshjælp. |
3) | | Irland og Rådet for Den Europæiske Union bærer deres egne omkostninger. |