Sag T-376/10

(offentliggørelse i uddrag)

Mamoli Robinetteria SpA

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ‑inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – ret til forsvar – samarbejdsmeddelelsen af 2002 – ulovlighedsindsigelse – begrebet kartel – beregningen af bøden – retningslinjer for beregningen af bøder af 2006 – grovhed – koefficient for ekstrabeløb«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 16. september 2013

1.      Ulovlighedsindsigelse – rækkevidde – anfægtelige retsakter – samarbejdsmeddelelsen – omfattet – betingelser

(Art. 263 TEUF og 277 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 7; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03, punkt 8-27 og 29)

2.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – relevante retsregler – artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 – skøn tildelt Kommissionen ved denne artikel – samarbejdsmeddelelsen – manglende hjemmel – foreligger ikke – tilsidesættelse af magtfordelingsprincippet – foreligger ikke – tilsidesættelse af principperne om gennemsigtighed, god forvaltningsskik og ligebehandling – foreligger ikke

(Art. 101, stk. 1, TEUF; Rådets forordning nr. 17, art. 15, stk. 2, og nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

1.      Artikel 277 TEUF er udtryk for et almindeligt princip, hvorefter hver part i en retssag med henblik på at opnå annullation af en afgørelse, som han er adressat for, eller som berører ham umiddelbart og individuelt, er berettiget til at anfægte gyldigheden af tidligere retsakter fra institutionerne, som – selv om de ikke har form af en forordning – er hjemmel for den anfægtede afgørelse, også selv om parten ikke var beføjet til i medfør af artikel 263 TEUF at anlægge direkte søgsmål til prøvelse af de nævnte retsakter, hvis retsvirkninger parten således er omfattet af, uden at have været i stand til at anlægge sag med påstand om annullation heraf. Eftersom artikel 277 TEUF ikke har til formål at give en part mulighed for i ethvert søgsmål at anfægte anvendeligheden af en hvilken som helst retsakt af generel karakter, skal den generelle retsakt, som anfægtes, direkte eller indirekte finde anvendelse på det tilfælde, som er genstand for sagen, og der skal være en direkte retlig forbindelse mellem den anfægtede individuelle afgørelse og den pågældende generelle retsakt.

Hvad angår Kommissionens meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager har Kommissionen deri dels i punkt 8-27 fastsat de betingelser, som virksomhederne skal opfylde for at kunne drage fordel af en fuldstændig eller delvis nedsættelse af bøder for overtrædelse af artikel 101 TEUF, og dels i meddelelsens punkt 29 skabt berettigede forventninger blandt virksomhederne. Selv om Kommissionen ganske vist ikke vedtager de afgørelser, hvori overtrædelser af konkurrencereglerne fastslås, på grundlag af samarbejdsmeddelelsen, idet disse afgørelser er baseret på artikel 7 i forordning nr. 1/2003, kan der foreligge en direkte retlig forbindelse mellem disse afgørelser og den almengyldige retsakt i form af samarbejdsmeddelelsen. Dette er bl.a. tilfældet, når Kommissionen modtager oplysninger på grundlag af anmodninger om bødenedsættelse, som konkurrenter har indgivet inden for rammerne af samarbejdsmeddelelsen, som giver Kommissionen mulighed for at foretage kontrolbesøg og indhente beviser, som har ledt Kommissionen til træffe afgørelsen.

Eftersom en virksomhed ikke kan nedlægge påstand om annullation af samarbejdsmeddelelsen, idet den udgør en almengyldig retsakt, kan meddelelsen gøres til genstand for en ulovlighedsindsigelse.

(jf. præmis 48-52)

2.      Inden for konkurrenceområdet opregner artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17, nu artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003, ikke udtømmende de kriterier, som Kommissionen kan tage hensyn til ved bødeudmålingen. Derfor kan virksomhedens adfærd under den administrative procedure være en af de faktorer, der skal tages hensyn til ved bødeudmålingen. Den fuldstændige eller delvise bødenedsættelse, der tilbydes virksomhederne i Kommissionens meddelelse om bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager, tilsigter i den henseende at lette Kommissionen i afsløringen af virksomheder, der deltager i hemmelige karteller, og sanktioneringen deraf. Under disse omstændigheder kunne Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 for at skabe større gennemsigtighed og sikre ligebehandling fastlægge de betingelser, ifølge hvilke alle de virksomheder, der samarbejder med Kommissionen, vil kunne drage fordel af en fuldstændig eller delvis bødenedsættelse.

Følgelig må argumenterne om manglende retligt grundlag for vedtagelsen af samarbejdsmeddelelsen og om tilsidesættelse af magtfordelingsprincippet, gennemsigtighedsprincippet, princippet om god forvaltningsskik og ligebehandlingsprincippet forkastes.

(jf. præmis 54-59)