PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
13. december 2007
Forenede sager F-51/05 og F-18/06
Tineke Duyster
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Personalesag – tjenestemænd – sprog – formaliteten – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – foreligger ikke – forældreorlov – ansøgning om udsættelse af datoen for påbegyndelse af forældreorloven – en sygeorlovs betydning«
Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og artikel 152 EA, hvorved Tineke Duyster bl.a. har nedlagt følgende påstande: I sag F-51/05 for det første annullation af tre kommissionsafgørelser, nemlig af afgørelse af 22. oktober 2004, hvorved hun fik tildelt forældreorlov fra den 1. november 2004 til og med den 30. april 2005, af afgørelse af 30. november 2004, hvorved hun fik afslag på udsættelse eller tilbagekaldelse af forældreorloven, samt af hendes lønseddel fra november 2004, for det andet om, at det fastslås, at hun stadig kan ansøge om forældreorlov for hendes søn, for det tredje om betaling af forskellige beløb i erstatning, bl.a. i form af en godtgørelse for den skade, hun har lidt som følge af den usikkerhed, der opstod hos hende, med hensyn til hendes tjenstlige status og den deraf følgende (ikke-økonomiske) skade; i sag F-18/06 dels påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 17. november 2005, hvorved datoen for begyndelsen af hendes forældreorlov blev fastsat til den 8. november 2004, dels en påstand om erstatning med henblik på at kompensere for den økonomiske og ikke-økonomiske skade, hun blev forvoldt ved den pågældende afgørelse.
Udfald: Kommissionen frifindes. Kommissionen betaler sine egne og en tredjedel af sagsøgerens omkostninger. Sagsøgeren bærer to tredjedele af sine egne omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – administrationens bistandspligt
(Art. 21, stk. 3, EF)
2. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt – begreb
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91)
3. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begrundelsen for en afgørelse – udelukket
(Art. 230 EF)
4. Retspleje – litispendensindsigelse
5. Tjenestemænd – orlov – forældreorlov – tilbagekaldelse af ansøgning – betingelser herfor
(Tjenestemandsvedtægten, art. 42a)
6. Tjenestemænd – orlov – forældreorlov – afbrydelse – betingelser herfor
(Tjenestemandsvedtægten, art. 42a)
1. Det påhviler institutionerne i kraft af deres omsorgspligt at fremsende en individuel afgørelse til en tjenestemand, der er affattet på et sprog, som denne behersker indgående, eftersom administrationen er forpligtet til at sikre sig, at tjenestemændene faktisk og nemt kan få kendskab til administrative akter, som berører dem individuelt.
Det kan imidlertid ikke udledes af artikel 21, stk. 3, EF, at enhver beslutning, som en fællesskabsinstitution fremsender til én af sine tjenestemænd, skal være affattet på den pågældende tjenestemands modersmål. Traktatens henvisninger til sprogbrug i Den Europæiske Union kan nemlig ikke betragtes således, at de er udtryk for et generelt fællesskabsretligt princip, der sikrer enhver borger en ret til, at alt, hvad der kan berøre hans interesser, under alle omstændigheder skal være affattet på hans sprog.
(jf. præmis 56-58)
Henvisning til:
Domstolen, 9. september 2003, sag C-361/01 P, Kik mod KHIM, Sml. I, s. 8283, præmis 82.
Retten, 23. marts 2000, sag T-197/98, Rudolph mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 55, og II, s. 241, præmis 46.
2. Alene retsakter, der fremkalder bindende retsvirkninger, som umiddelbart og individuelt kan berøre de pågældendes interesser gennem en væsentlig ændring af deres retsstilling, kan anses for at være bebyrdende retsakter.
Visse akter kan dog, selv om de ikke berører den pågældende tjenestemands materielle interesser eller tjenstlige rang, når man tager hensyn til den omhandlede funktions natur og de nærmere omstændigheder, anses for akter, der indebærer et klagepunkt, hvis de skader vedkommendes ideelle interesser eller fremtidsperspektiver. Det væsentligste kendetegn ved en bebyrdende retsakt er, at akten påvirker en persons interesser, dvs. at den kan skade denne persons interesser, bl.a. i relation til den ansøgning, som vedkommende har indgivet. Søgsmålet skal kunne resultere i en fordel for den person, der anlægger det.
(jf. præmis 78-80)
Henvisning til:
Domstolen, 27. juni 1973, sag 35/72, Kley mod Kommissionen, Sml. s. 679, præmis 4 og 5; 29. oktober 1981, sag 125/80, Arning mod Kommissionen, Sml. s. 2539, præmis 17; 3. december 1992, sag C-32/92 P, Moat mod Kommissionen, Sml. I, s. 6379, præmis 9; 10. januar 2006, sag C-373/04 P, Kommissionen mod Alvarez Moreno, Sml. I, s. 1, præmis 42.
3. De opfattelser, der fremføres i en afgørelses begrundelse, kan ikke som sådanne gøres til genstand for et annullationssøgsmål og kan kun undergives Fællesskabernes retsinstansers prøvelse, hvis de som begrundelse for en bebyrdende retsakt er nødvendige til støtte for retsaktens konklusion, eller hvis i hvert fald denne begrundelse kan ændre væsensindholdet af det, der er bestemt i den pågældende retsakts dispositive del.
(jf. præmis 84)
Henvisning til:
Retten, 30. april 2007, sag T-387/04, EnBW Energie Baden-Württemberg mod Kommissionen, Sml. II, s. 1195, præmis 127 og den deri nævnte retspraksis.
4. Et søgsmål, der er anlagt mellem de samme parter og med samme formål, og under henvisning til de samme anbringender, som er fremsat i et tidligere søgsmål, skal afvises.
(jf. præmis 94 og 102)
Henvisning til:
Domstolen, 19. september 1985, forenede sager 172/83 og 226/83, Hoogovens Groep mod Kommissionen, Sml. s. 2831, præmis 9; 22. september 1988, forenede sager 358/85 og 51/86, Frankrig mod Parlamentet, Sml. s. 4821, præmis 12.
Retten, 14. juni 2007, sag T-68/07, Landtag Schleswig-Holstein mod Kommissionen, ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 16.
5. En ansøgning om forældreorlov kan tilbagekaldes egenhændigt af tjenestemanden, men kun inden for en rimelig frist, og under alle omstændigheder ikke efter datoen for meddelelsen af svaret på denne ansøgning, eller under alle omstændigheder kun indtil det tidspunkt, hvor den berørte tjenestemand har fået kendskab til denne afgørelse.
(jf. præmis 139)
6. Artikel 2, stk. 4, i Kommissionens almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 42a, hvorefter ansættelsesmyndigheden på den pågældende tjenestemands ansøgning kan annullere en beslutning om tildeling af forældreorlov, skal fortolkes således, at den ligeledes giver mulighed for en midlertidig afbrydelse af forældreorloven.
Bemærkningen om, at ansættelsesmyndigheden i medfør af denne bestemmelse »kan« annullere orloven og følgelig ikke er forpligtet til at imødekomme enhver ansøgning om annullation eller afbrydelse, viser, at enhver afgørelse, som ansættelsesmyndigheden træffer i denne henseende, skal være støttet på legitime grunde fremført af tjenestemanden, og under hensyntagen til formålet med forældreorloven, samt baseres på en afvejning af vedkommendes og institutionens interesser.
Administrationens skønsbeføjelse er imidlertid begrænset, når den pågældende tjenestemand på forældreorlov i sin ansøgning om afbrydelse af orloven godtgør, at der efter bevillingen af orloven er indtruffet begivenheder, der utvivlsomt har bevirket, at vedkommende er ude af stand til at passe barnet under de oprindelige forudsætninger. Det forholder sig navnlig således, når tjenestemanden er ramt af en sygdom, hvis (alvorlige) karakter bringer vedkommende i en sådan situation.
(jf. præmis 163, 167, 169 og 170)
Henvisning til:
Domstolen, 20. september 2007, sag C-116/06, Kiiski, Sml. Pers. I, s. 7643, præmis 38.