Sag T-47/10

(offentliggørelse i uddrag)

Akzo Nobel NV m.fl.

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – karteller – de europæiske markeder for varmestabilisatorer – beslutning, der fastslår to overtrædelser af artikel 81 EF og af artikel 53 i EØS-aftalen – fastsættelse af priser, opdeling af markeder og udveksling af følsomme forretningsoplysninger – overtrædelsernes varighed – forældelse – varigheden af den administrative procedure – rimelig frist – ret til forsvar – pålæggelse af ansvar for overtrædelserne – overtrædelser begået af datterselskaber, af et partnerskab uden selvstændig juridisk personlighed og af et datterselskab – beregning af bødernes størrelse«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 15. juli 2015 

1.      Konkurrence – administrativ procedure – forældelse på bødeområdet – indtrædelse af forældelse i forhold til datterselskabet – ingen indvirkning på moderselskabets ansvar

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 25)

2.      Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens forpligtelser – overholdelse af en rimelig frist – tilsidesættelse – følger – Kommissionens nedsættelse af de bøder, der er blevet pålagt de involverede virksomheder – nedsættelse nægtet de virksomheder, der har anlagt søgsmål til prøvelse af visse beslutninger, som blev truffet over for dem i forbindelse med den administrative procedure – tilsidesættelse af princippet om effektiv retsbeskyttelse – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet

(Art. 81 EF; Rådets forordning nr. 1/2003)

1.      De datterselskaber, der har deltaget direkte i de i artikel 81, stk. 1, EF omhandlede overtrædelser, kan lovligt påberåbe sig udløbet for deres vedkommende af den forældelsesfrist, der er fastsat i artikel 25, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1/2003, eftersom Kommissionens første skridt til at undersøge eller forfølge disse overtrædelser som omhandlet i nævnte forordnings artikel 25, stk. 3, i forhold til disse datterselskaber blev taget efter udløbet af nævnte frist.

Den indtrædelse af forældelse, der er fastsat i artikel 25 i forordning nr. 1/2003, bevirker dog ikke, at eksistensen af en overtrædelse slettes, eller at Kommissionen forhindres i i en afgørelse at fastslå et ansvar for en sådan overtrædelse, men udelukkende, at de, som drager fordel heraf, slipper for retsforfølgning med henblik på pålæggelse af sanktioner. Det fremgår endvidere af en ordlyds-, formåls- og sammenhængsfortolkning af artikel 25 i forordning nr. 1/2003, at indtrædelsen af forældelse i henhold til artikel 25, stk. 1, er til gavn for og kan påberåbes særskilt af hver af de juridiske personer, når de er genstand for Kommissionens retsforfølgninger. Det forhold alene, at datterselskaberne til et moderselskab drager fordel af udløbet af forældelsesfristen, har således ikke til følge, at der rejses tvivl om dette moderselskabs ansvar, og at retsforfølgninger af moderselskabet forhindres.

(jf. præmis 124-126 og 128)

2.      Ved at indrømme alle de virksomheder, der har deltaget i overtrædelser af artikel 81 EF, en nedsættelse af de pålagte bøder som følge af den urimeligt lange varighed af den administrative procedure – med undtagelse af de virksomheder, der har anlagt søgsmål til prøvelse af visse beslutninger, som blev truffet over for dem i forbindelse med denne administrative procedure – har Kommissionen behæftet sin beslutning, hvorved der fastslås overtrædelser af konkurrencereglerne og pålægges bøder, med en uberettiget forskelsbehandling.

Uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt andre virksomheder måtte blive afskrækket fra ved sagsanlæg at gøre deres rettigheder gældende, selv om de er involveret i en kommissionsundersøgelse for overtrædelse af konkurrencereglerne, viser Kommissionens argumentation om, at denne forskelsbehandling er berettiget ved, at der forelå en forskel i de objektivt sammenlignelige situationer, derved, at de omhandlede virksomheder – i modsætning til de øvrige virksomheder – havde anlagt søgsmål, sig således at være uforenelig med princippet om effektiv retsbeskyttelse.

(jf. præmis 326, 328 og 329)