Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 26. oktober 2004

i sag T-55/03, Philippe Brendel mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Tjenestemænd - udnævnelse - indplacering i lønklasse og på løntrin - anciennitetsforbedring - erstatningssøgsmål)

(Processprog: fransk)

I sag T-55/03, Philippe Brendel, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Bruxelles (Belgien), ved avocats G. Vandersanden og L. Levi, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: J. Currall og F. Clotuche-Duvieusart, bistået af avocat D. Waelbroeck, og med valgt adresse i Luxembourg), angående dels en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse om at indplacere sagsøgeren i lønklasse A7, løntrin 2, dels en påstand om erstatning for det tab, sagsøgeren angiveligt har lidt, har Retten (Anden Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, J. Pirrung, og dommerne A.W.H. Meij og N. Forwood; justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor, den 26. oktober 2004 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kommissionen tilpligtes at betale morarenter af det beløb, der udgør forskellen mellem den aflønning, der tilkommer sagsøgeren, svarende til lønklasse A7, løntrin 3, og den aflønning, der svarer til lønklasse A7, løntrin 2, at regne fra den 16. april 2001; disse renter beregnes fra de forskellige forfaldstidspunkter, på hvilke de enkelte betalinger i henhold til vedtægten skulle have været sket, og til betaling sker. Rentesatsen beregnes på grundlag af Den Europæiske Centralbanks rentesats for primære markedsoperationer, som var gældende i de forskellige faser af den pågældende periode, forhøjet med to procentpoint.

Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende påstanden om betaling af differencen mellem den aflønning, der tilkommer sagsøgeren, svarende til lønklasse A7, løntrin 3, og den aflønning, der svarer til lønklasse A7, løntrin 2, at regne fra den 16. marts 2001.

I øvrigt frifindes Kommissionen.

Kommissionen bærer sine egne omkostninger og tre fjerdedele af sagsøgerens omkostninger.

Sagsøgeren bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 101 af 26.4.2003.