Sag T-57/03

Société provençale d’achat et de gestion (SPAG) SAS

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – EF-varemærkeansøgning om ordmærket HOOLIGAN – de ældre ordmærker OLLY GAN – faktiske eller retlige oplysninger, der ikke er fremlagt for Harmoniseringskontoret – formaliteten – risiko for forveksling«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – klagesag – søgsmål for Fællesskabets retsinstanser – lovligheden af en afgørelse truffet af et appelkammer i en indsigelsessag – anfægtelse under henvisning til nye retlige oplysninger – formalitetsbetingelser

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 74, stk. 1)

2.      EF-varemærker – procedureregler – indsigelsessag – prøvelsen begrænset til de fremførte anbringender – det ældre varemærkes renommé – parterne forpligtet til at fremføre kendsgerninger og beviser – det ældre varemærkes egentlige særpræg – undersøgelse ex officio

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 74)

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærkerne »HOOLIGAN« og »OLLY GAN«

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

1.      Det følger af artikel 74, stk. 1 in fine, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, at appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) – når det træffer afgørelse vedrørende en sag til prøvelse af en afgørelse, der afslutter en indsigelsessag – alene kan støtte sin afgørelse på de relative registreringshindringer, som den berørte part har anført, og på de omstændigheder og beviser, som parterne har gjort gældende og fremlagt til støtte herfor.

Da kriterierne for anvendelsen af en relativ registreringshindring eller af enhver anden bestemmelse, der gøres gældende til støtte for parternes påstande, ifølge deres natur udgør en del af de retlige oplysninger, der er underlagt Harmoniseringskontorets prøvelse, forholder det sig på samme måde med et retligt spørgsmål, som det er nødvendigt at efterprøve for bedømmelsen af de anbringender, som parterne har gjort gældende, og for at imødekomme eller afvise påstandene, selv om parterne ikke har udtalt sig herom, og selv om Harmoniseringskontoret har undladt at udtale sig på dette punkt. Såfremt det gøres gældende, at Harmoniseringskontoret har begået en retlig fejl ved behandlingen af parternes påstande – som f.eks. at have tilsidesat kontradiktionsprincippet – indgår denne påståede retlige fejl ligeledes i sagens retlige ramme.

Det følger heraf, at retlige oplysninger, der gøres gældende for Retten uden tidligere at være blevet fremført for Harmoniseringskontorets instanser, i det omfang de angår et retligt spørgsmål, der ikke er nødvendigt for at sikre en korrekt anvendelse af forordning nr. 40/94, med hensyn til de anbringender og påstande, der er fremført af parterne, ikke kan få betydning for lovligheden af en afgørelse truffet af appelkammeret vedrørende anvendelsen af en relativ registreringshindring, da de ikke indgår i den retlige ramme for den sag, der var indbragt for appelkammeret. De kan derfor ikke antages til realitetsbehandling.

Såfremt en retsregel derimod skal anvendes, eller et retligt spørgsmål skal behandles for at sikre en korrekt anvendelse af forordning nr. 40/94 med hensyn til de anbringender og påstande, der er fremført af parterne, kan en retlig omstændighed, der står i forbindelse med dette spørgsmål, gøres gældende for første gang for Retten.

I overensstemmelse med princippet om parternes ligestilling er de intervenienter, der deltager i sagen for Retten, underlagt sådanne formalitetsbestemmelser på samme måde som sagsøgerne.

(jf. præmis 21-23)

2.      Selv om det i henhold til artikel 74 i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker påhviler Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) at efterprøve ethvert anbringende om et varemærkes fornødne særpræg på grundlag af dets renommé, forholder det sig anderledes, såfremt en part hverken har gjort det ældre varemærkes renommé gældende eller har fremlagt beviser til støtte for dette renommé. Idet et varemærkes renommé a priori er af rent hypotetisk karakter, påhviler det på den ene side parterne på tilstrækkelig måde at præcisere deres påstande for at gøre det muligt for Harmoniseringskontoret at tage udtømmende stilling til deres påstande. På den anden side er bedømmelsen af renomméet i princippet baseret på de faktiske oplysninger, som det påhviler parterne at fremkomme med. Når den part, som har rejst indsigelse, påberåber sig den omstændighed, at dens varemærke er velkendt, er denne part forpligtet til at fremføre kendsgerninger og i givet fald beviser, der gør det muligt for Harmoniseringskontoret at efterprøve rigtigheden af en sådan påstand.

Hvis der derimod er tale om et ældre varemærkes egentlige særpræg, er Harmoniseringskontoret forpligtet til – eventuelt ex officio – at efterprøve dette synspunkt i forbindelse med en indsigelse. Til forskel fra renomméet forudsætter bedømmelsen af et egentligt fornødent særpræg nemlig ingen faktiske oplysninger, som det påhviler parterne at fremkomme med. Denne bedømmelse er heller ikke afhængig af, at parterne fremfører anbringender eller argumenter med henblik på at godtgøre dette egentlige fornødne særpræg, eftersom alene Harmoniseringskontoret er i stand til at opdage og bedømme eksistensen heraf i forhold til det ældre varemærke, som indsigelsen er støttet på.

(jf. præmis 30 og 32)

3.      For de franske og portugisiske gennemsnitsforbrugere er der ikke risiko for forveksling mellem ordmærket HOOLIGAN, som er søgt registreret som EF-varemærke for »beklædningsgenstande og hovedbeklædning«, der henhører under klasse 25 i Nice-arrangementet, og ordmærkerne OLLY GAN, som tidligere er registreret som internationalt varemærke med virkning i bl.a. Portugal og som nationalt varemærke i Frankrig for så vidt angår bl.a. beklædningsgenstande i samme klasse i Nice-arrangementet, eftersom de omtvistede tegn trods fonetiske ligheder er visuelt og begrebsmæssigt forskellige, og eftersom det ikke kan fastslås, at de ældre varemærker har et stærkt egentligt særpræg, således at den relevante kundekreds ikke vil forveksle det ansøgte varemærke med de ældre varemærker, særligt på beklædningsområdet.

(jf. præmis 56, 62, 65, 67 og 69)