PERSONALERETTENS DOM
(Første Afdeling)
17. februar 2009
Sag F-51/08
Willem Stols
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2007 – sammenligning af fortjenester – åbenbart urigtigt skøn«
Angående: Søgsmål indgivet i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Willem Stols har nedlagt påstand om annullation af Rådets afgørelse af 16. juli 2007 om ikke at opføre ham på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse AST 11 i forfremmelsesåret 2007, og samtidigt af den afgørelse, der blev truffet den 5. februar 2008 af Rådets vicegeneralsekretær om at meddele afslag på den klage, som sagsøgeren havde indgivet i medfør af vedtægtens artikel 90, stk. 2, i den affattelse heraf, der har været gældende siden 1. maj 2004.
Udfald: Afgørelserne af henholdsvis 16. juli 2007 og 5. februar 2008, hvorved Rådet afviste at forfremme Willem Stols til lønklasse AST 11 i forfremmelsesåret 2007, annulleres. Rådet afholder sagens omkostninger.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenlignende bedømmelse af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
2. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenlignende bedømmelse af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
1. Den vide skønsbeføjelse, der tilkommer administrationen ved vurderingen af de fortjenester, der skal tages i betragtning i forbindelse med en afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45, begrænses af nødvendigheden af at foretage en grundig og upartisk sammenligning af ansøgningerne i tjenestens interesse og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling. I praksis skal denne sammenligning ske på lige vilkår på grundlag af sammenlignelige informations- og oplysningskilder, hvorved det præciseres, at bedømmelsesrapporterne er en uundværlig del af vurderingen, hver gang der skal tages stilling til en tjenestemands karriere med henblik på at træffe en afgørelse vedrørende hans forfremmelse. Ansættelsesmyndigheden råder med henblik herpå over den vedtægtsmæssige kompetence til at foretage en sådan sammenligning ifølge den procedure eller metode, som myndigheden finder bedst egnet. Ansættelsesmyndigheden er med henblik på at foretage den undersøgelse af fortjenesterne, der er fastsat i vedtægtens artikel 45, nemlig ikke forpligtet til udelukkende at basere sig på ansøgernes bedømmelsesrapporter, men kan også støtte sin vurdering på andre aspekter af deres fortjenester, såsom andre oplysninger om deres tjenstlige og personlige forhold, der kan supplere den vurdering, som foretages alene på grundlag af bedømmelsesrapporterne.
I øvrigt anses den bedømmelsesmetode, der består i at sammenligne gennemsnittet af de analytiske bedømmelser af forfremmelsesværdige tjenestemænd med gennemsnittet af de analytiske bedømmelser i deres respektive generaldirektorater, ligeledes for lovlig, eftersom metoden skal fjerne subjektiviteten som følge af forskellige bedømmeres bedømmelser.
Da fortjenester udgør det afgørende kriterium ved enhver forfremmelse, kan der kun subsidiært tages hensyn til alder og anciennitet i lønklassen, undtagen i tilfælde af lighed mellem fortjenesterne, hvor de kan udgøre et afgørende element.
(jf. præmis 28-32)
Henvisning til:
Domstolen: 1. juli 1976, sag 62/75, de Wind mod Kommissionen, Sml. s. 1167, præmis 17, 17. december 1992, sag C-68/91 P, Moritz mod Kommissionen, Sml. I, s. 6849, præmis 16.
Retten i Første Instans: 25. november 1993, forenede sager T-89/91, T-21/92 og T-89/92, X mod Kommissionen, Sml. II, s. 1235, præmis 49 og 50, 30. november 1993, sag T-76/92, Tsirimokos mod Parlamentet, Sml. II, s. 1281, præmis 21, 13. juli 1995, sag T-557/93, Rasmussen mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 195, og II, s. 603, præmis 20 og 30, 29. februar 1996, sag T-280/94, Lopes mod Domstolen, Sml. Pers I-A, s. 77, og II, s. 239, præmis 138, 12. december 1996, sag T-130/95, X mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 603, og II, s. 1609, præmis 45, 21. oktober 1997, sag T-168/96, Patronis mod Rådet, Sml. Pers. I-A, s. 299, og II, s. 833, præmis 35, 5. marts 1998, sag T-221/96, Manzo-Tafaro mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 115, og II, s. 307, præmis 18, 21. september 1999, sag T-157/98, Oliveira mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 163, og II, s. 851, præmis 35, 24. februar 2000, sag T-82/98, Jacobs mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 39, og II, s. 169, præmis 36-39, 3. oktober 2000, sag T-187/98, Cubero Vermurie mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 195, og II, s. 885, præmis 59 og 85, 11. juli 2002, sag T-163/01, Perez Escanilla mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 131, og II, s. 717, præmis 36, 19. marts 2003, forenede sager T-188/01 – T-190/01, Tsarnavas mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 95, og II, s. 495, præmis 97, 9. april 2003, sag T-134/02, Tejada Fernández mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 125, og II, s. 609, præmis 42, 18. september 2003, sag T-241/02, Callebaut mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 215, og II, s. 1061, præmis 22 og 23, 15. september 2005, sag T-132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253, og II, s. 1169, præmis 53-57.
2. En afgørelse om ikke at forfremme en tjenestemand, der er støttet på den begrundelse, at vedkommendes fortjenester er ringere end de forfremmede tjenestemænds fortjenester, selv om de elementer, der ligger til grund for den pågældendes fortjenester, og som administrationen har taget hensyn til i medfør af de nye bestemmelser i vedtægtens artikel 45, nemlig bedømmelsesrapporter, sproglige kompetencer og graden af ansvar, tydeligvis afkræfter denne begrundelse, er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.
(jf. præmis 36-41)