Sag anlagt den 12. april 2013 – Rubinum mod Kommissionen
(Sag T-201/13)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Rubinum, SA (Rubí, Spanien) (ved advokaterne C. Bittner og P.-C. Scheel)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 288/2013 annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren i det væsentlige gjort følgende syv anbringender gældende:
Det første anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1831/2003 1 .
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at den anfægtede forordning navnlig er baseret på artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1831/2003, og at betingelserne i denne bestemmelse ikke er opfyldt i det foreliggende tilfælde. Sagsøgeren har navnlig anført, at den anfægtede forordning alene er baseret på antagelser, og at hverken overførselen af antibiotikaresistens eller produktionen af toksiner i forbindelse med det pågældende præparat således er blevet fastslået konkret.
Det andet anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1831/2003.
Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at Kommissionen i henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 1831/2003 burde have taget stilling til sagsøgerens ansøgning, der er fremsat i henhold til artikel 10, stk. 2, sammenholdt med artikel 7 i denne forordning.
Det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1831/2003
Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at selskabet inden for rammerne af adskillige godkendelsesprocedurer på behørig vis og i tilstrækkeligt omfang har godtgjort, at det fodertilsætningsstof, som det fremstiller, ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1831/2003. Kommissionen og EFSA har desuden ikke bestridt disse påstande.
Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 6 i forordning (EF) nr. 178/2002 2
Sagsøgeren har i denne forbindelse i det væsentlige gjort gældende, at den anfægtede forordning ikke er baseret på en korrekt og fuldstændig risikovurdering.
Det femte anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 178/2002
Sagsøgeren har i denne forbindelse bl.a. gjort gældende, at Kommissionen heller ikke kunne begrunde den anfægtede forordning i forsigtighedsprincippet i artikel 7 i forordning nr. 178/2002. Sagsøgeren har endvidere anført, at den anfægtede forordning også henset til forsigtighedsprincippet tilsidesætter betingelserne i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 178/2002.
Det sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af EU-rettens generelle principper
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af retten til at blive hørt, retten til en retfærdig rettergang og proportionalitetsprincippet.
Det syvende anbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 19 i forordning nr. 1831/2003
Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at Kommissionen ikke har overholdt den i artikel 19 i forordning nr. 1831/2003 fastsatte frist på to måneder vedrørende undersøgelser af EFSA’s afgørelser eller undladelser, og at den først har taget stilling til søgerens ansøgning om undersøgelse af en udtalelse fra EFSA efter vedtagelsen af den anfægtede forordning.
________________________1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22.9.2003 om fodertilsætningsstoffer (EUT L 268, s. 29).
2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28.1.2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (EFT L 31, s. 1).