Sag anlagt den 14. august 2013 – CPME m.fl. mod Rådet

(Sag T-422/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Committee of Polyethylene Terephthalate (PET) Manufacturers in Europe (CPME) (Bruxelles, Belgien), Artenius España, SL (El Prat del Llobregat, Spanien), Cepsa Quimica, SA (Madrid, Spanien), Equipolymers Srl (Milano, Italien), Indorama Ventures Poland sp. z o.o. (Włocławek, Polen), Lotte Chemical UK Ltd (Newcastle upon Tyne, Det Forenede Kongerige), M&G Polimeri Italia SpA (Patrica, Italien), Novapet, SA (Zaragoza, Spanien), Ottana Polimeri Srl (Ottana, Italien), UAB Indorama Polymers Europe (Klaipėda, Litauen), UAB Neo Group (Rimkai, Litauen) og UAB Orion Global pet (Klaipėda) (ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck)Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske UnionSagsøgernes påstandeSagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.Rådets gennemførelsesforordning nr. 2013/226/EU annulleres.Rådet tilpligtes at betale erstatning til sagsøgerne.Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenterTil støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.    Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 20, stk. 4 og 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundai, Litauen) og UAB Orion Global pet (Klaipėda) (ved advokat L. Ruessmann og solicitor J. Beck)Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske UnionSagsøgernes påstandeSagen antages til realitetsbehandling, og der gives sagsøgerne medhold.Rådets gennemførelsesforordning nr. 2013/226/EU annulleres.Rådet tilpligtes at betale erstatning til sagsøgerne.Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenterTil støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fire anbringender.    Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 20, stk. 4 og 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (»grundforordningen«) og en tilsidesættelse af sagsøgernes ret til forsvar, idet Rådet ikke oplyste sagsøgerne om de faktiske omstændigheder og overvejelser, der førte til vedtagelsen af den anfægted

e forordning, og ikke indrømmede en rimelig frist til at fremkomme m

ed bemærkninger.Ande

t anbringende om, at Rådet udøvede et åbenbart urigtigt skøn med hensyn

til de faktiske omstændigheder og tilsidesatte grundforordning

ens artikel 11, stk. 2, og artikel 21, stk. 1, ved ved

tagelsen af den anfægtede forordning, navnlig da det i 17. og 23. betragt

ning til den anfægtede forordning konklude

rede, at det er usandsynligt, at der igen vil blive forvoldt væsen

tlig skade, hvis foranstaltningerne bortfalder, og at det klart ikke er i EUʼs interesse at forsætte foranstaltningerne.Tredje anbringende om, at Rådet angiveligt begik en åbenbar og alvorlig tilsidesættelse af pligten til at udvise omhu og at følge god forvaltningsskik, idet det ikke oplyste sagsøgerne om de faktiske omstændigheder og overvejelser, der førte til vedtagelsen af den anfægtede