Language of document : ECLI:EU:T:2014:957





Rettens kendelse (Fjerde Afdeling) af 6. november 2014 – ANKO mod Kommissionen

(Sag T-17/13)

»Voldgiftsbestemmelse – syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) – kontrakt vedrørende projektet Pocemon – tilbagebetaling af de forudbetalte beløb – skrivelse, hvorved det meddeles, at der vil blive udstedt en debetnota – rykkerskrivelse – manglende søgsmålsinteresse – afvisning«

1.                     Retslig procedure – afvisning begrundet i ufravigelige procesforudsætninger – efterprøvelse af egen drift – krav om, at der foreligger søgsmålsinteresse indtil afsigelsen af retsafgørelsen (Rettens procesreglement, art. 113 og art. 114, stk. 3 og 4) (jf. præmis 30)

2.                     Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – Rettens kompetence defineret alene i artikel 272 og voldgiftsklausulen – anvendelse af nationale bestemmelser om kompetence og antagelse til realitetsbehandling – udelukket (art. 272 TEUF) (jf. præmis 31)

3.                     Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – kontrakter indgået som led i et specifikt program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration – Kommissionens ensidige hævelse med henvisning til manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser – krav om tilbagebetaling af forudbetalte beløb – søgsmål anlagt af en modtager til prøvelse af Kommissionens skrivelse, hvorved den redegør for sin hensigt om at udstede en debetnota – manglende fastsættelse af betalingsbetingelserne og fristdagen – manglende søgsmålsinteresse – afvisning af sagen (art. 272 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 71, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 78 og 79) (jf. præmis 38, 39, 46-51 og 53)

Angående

Søgsmål anlagt i henhold til artikel 272 TEUF med påstand om, at Retten fastslår, at sagsøgeren for det første ikke er forpligtet til at tilbagebetale hele det beløb, som Kommissionen har udbetalt til denne i medfør af projektet Pocemon, der blev indgået i forbindelse med det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), at sagsøgeren for det andet ikke er forpligtet til at betale en fast godtgørelse i henhold til det nævnte projekt, og at Kommissionen for det tredje ikke er berettiget til at foretage modregning i de beløb, som den skylder sagsøgeren.

Konklusion

1)

Sagen afvises.

2)

ANKO AE Antiprosopeion, Emporiou kai Viomichanias betaler sagens omkostninger.