Language of document :

Sag anlagt den 24. juni 2014 – Vego Supermercados mod Kommissionen

(Sag T-465/14)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøger: Vego Supermercados, SA (La Coruña, Spanien) (ved advokaterne J. L. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og A. Lamadrid de Pablo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den kvalificerer samtlige de foranstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing, som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.