Language of document :

Sag anlagt den 25. juni 2014 – Ibercaja Banco m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-471/14)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Ibercaja Banco, SA (Zaragoza, Spanien); Banco Grupo Cajatres SA (Zaragoza) og Naviera Bósforo, AIE (Las Palmas, Gran Canaria, Spanien) (ved advokaterne J.L. Buendía Sierra, E. Abad Valdenebro, R. Calvo Salinero og A. Lamadrid de Pablo)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres, i det omfang den kvalificerer samtlige de afgiftsforanstaltninger, der udgør det spanske system for finansiel leasing (SEAF), som ny statsstøtte, der er uforenelig med det indre marked.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 1 og 4, der identificerer investorerne i de økonomiske interessegrupper som modtagere af den angivelige støtte og eneste ansvarlige for tilbagebetalingen.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 4, for så vidt som den anordner tilbagesøgning af den angivelige støtte.

Den anfægtede afgørelses artikel 4 annulleres, for så vidt som den tager stilling til lovligheden af private kontrakter mellem investorer og andre enheder.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er de samme som dem, der er gjort gældende i sag T-700/13, Bankia mod Kommissionen.