Language of document : ECLI:EU:T:2016:742

Sag T-466/14

Kongeriget Spanien

mod

Europa-Kommissionen

»Toldunion – indførsel af varer på basis af tun fra El Salvador – efteropkrævning af importafgifter – anmodning om undladelse af opkrævning af importafgifter – artikel 220, stk. 2, litra b), og artikel 236 i forordning (EØF) nr. 2913/92 – retten til en god forvaltning i henhold til artikel 872a i forordning (EØF) nr. 2454/93 – fejl fra de kompetente myndigheder, som ikke med rimelighed kunne opdages«

Sammendrag – Rettens dom (Femte Afdeling) af 15. december 2016

1.      EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til kontradiktion – de nationale myndigheders forpligtelse til at overholde disse principper i forbindelse med en toldopkrævningsprocedure – rækkevidde

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, art. 47 og art. 48; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 872, 872a og 873)

2.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – kumulativ karakter

[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 220, stk. 2, litra b)]

3.      Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, der fremsættes for første gang i replikken – afvisning

[Rettens procesreglement, art. 76, litra d), og art. 84, stk. 1]

4.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – fejl, der er begået af myndighederne, som ikke »med rimelighed kunne forventes at være blevet opdaget af den afgiftspligtige person« – fejl i oprindelsescertifikater formular A – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 220, stk. 2, litra b)]

5.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 220, stk. 2, litra b)]

6.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – debitors gode tro – begreb – forbindelse med betingelsen om manglende kendskab til den fejl, som toldmyndighederne har begået

[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 220, stk. 2, litra b)]

7.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – overholdelsen af de gældende bestemmelser om toldangivelse – rækkevidde

[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 220, stk. 2, litra b)]

8.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – fejl, der er begået af myndighederne, som ikke »med rimelighed kunne forventes at være blevet opdaget af den afgiftspligtige person« – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 220, stk. 2, litra b)]

9.      Den Europæiske Unions egne indtægter – efteropkrævning af import- eller eksportafgifter – betingelser for ikke at bogføre importafgifter som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra b), i forordning nr. 2913/92 – forpligtelse til at meddele toldmyndighederne alle oplysninger, som er fastsat i de EU-retlige bestemmelser såvel som i de nationale forskrifter

(Rådets forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, art. 84)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 39-42)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 47-50 og 124)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 71-73)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 79-81 og 86)

5.      Artikel 220, stk. 2, litra b), andet til femte afsnit, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks indfører særlige regler, i henhold til hvilke der ikke kan foretages efterfølgende bogføring af importafgifter, som skyldes, når en varers præferencestatus er fastslået på grundlag af en ordning med administrativt samarbejde med myndighederne i et tredjeland.

Undersøgelsen af anmodningen om fritagelse for efteropkrævning af importafgifter ske i denne forbindelse ske i lyset af toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), andet til femte afsnit.

Denne undersøgelse skal imidlertid ligeledes foretages under hensyntagen til bestemmelserne i toldkodeksens artikel 220, stk. 2, litra b), første afsnit, og dermed de kumulative betingelser, der er indeholdt heri, og som skal være opfyldt, hvortil føjes betingelserne vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt den fejl, som de kompetente myndigheder har begået, med rimelighed kunne opdages, nemlig at de afgiftspligtige skal være i god tro, og at de skal have overholdt alle de gældende toldforskrifter.

(jf. præmis 106 og 107)

6.      Hvad angår betingelsen om de afgiftspligtiges gode tro fastsat i artikel 220, stk. 2, litra b), første afsnit, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, fremgår det af denne bestemmelses fjerde afsnit, at de afgiftspligtige kan påberåbe sig at have handlet i god tro, når de kan påvise, at de i den periode, hvor de pågældende forretningsaktiviteter har fundet sted, har udvist omhu for at sikre sig, at samtlige betingelser for præferencebehandlingen er opfyldt.

Betingelsen om den erhvervsdrivendes gode tro og betingelsen om manglende kendskab til den fejl, som toldmyndighederne har begået, har imidlertid en vis forbindelse med hinanden. Spørgsmålet om, hvorvidt den erhvervsdrivende har handlet i god tro, indebærer bl.a. en afgørelse af, om den af de kompetente toldmyndigheder begåede fejl med rimelighed kunne have været opdaget af ham.

11. betragtning til forordning nr. 2700/2000 om ændring af forordning nr. 2913/92 skal fortolkes som et indicium i den retning, at den afgiftspligtiges gode tro skal undersøges, når fejlen begået af myndighederne i tredjelandet har ført til udstedelsen af et ukorrekt certifikat, uanset hvordan fejlen er opstået, uanset om den alene kan tilregnes disse myndigheder, eller om den udspringer af en ukorrekt fremstilling af de faktiske omstændigheder fra eksportørens side.

(jf. præmis 108, 110, 112, 118 og 122)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 125)

8.      Det er en betingelse, at den fejl, der er begået af de kompetente myndigheder, skal være af en sådan karakter, at den ikke med rimelighed kunne forventes at være blevet opdaget af en afgiftspligtig i god tro uanset den pågældendes erhvervserfaring og uanset den agtpågivenhed, han bør udvise. Det er ganske vist korrekt, at den professionelle erfaring ikke i sig selv udelukker den erhvervsdrivendes gode tro eller fejlens karakter af en fejl, som ikke kan opdages. Det kan ikke desto mindre forventes af en erfaren erhvervsdrivende, at han er mere opmærksom på administrative og faktiske forhold, idet vurderingen heraf henhører under hans almindelige virksomhed, særligt således at han lettere kan fastslå enhver afvigelse fra, hvad der udgør en almindelig korrekt praksis. Hvad angår omhuen forholder det sig således, at det tilkommer den erhvervsdrivende, som er i tvivl, at informere sig og at finde frem til alle de mulige præciseringer for ikke at handle i strid med de omhandlede bestemmelser.

På dette punkt er det ganske vist ubestrideligt, at betingelsen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt den fejl, der er begået af de kompetente myndigheder, kan opdages, til en vis grad er forbundet med spørgsmålet om de afgiftspligtiges gode tro. Det er imidlertid ikke muligt at anerkende, at den omstændighed, at fejlen ikke med rimelighed kan forventes opdaget, således som det fremgår af en anvendelse af artikel 220, stk. 2, litra b), andet afsnit, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, indført ved forordning nr. 2700/2000, automatisk og nødvendigvis medfører, at de afgiftspligtiges gode tro bliver fastslået.

(jf. præmis 131, 133, 134 og 143)

9.      Klarereren skal meddele toldmyndighederne alle oplysninger, som er fastsat i de EU-retlige bestemmelser såvel som i de nationale forskrifter, der i givet fald supplerer eller gennemfører de EU-retlige bestemmelser, og som vedrører toldbehandlingen af den pågældende vare.

Denne forpligtelse kan imidlertid ikke gå ud over meddelelsen af oplysninger, som afgiftsskyldner med rimelighed kan have kendskab til eller indhente, således at det er tilstrækkeligt, at sådanne oplysninger – selv om de måtte være ukorrekte – er meddelt i god tro.

(jf. præmis 176 og 177)