Language of document :

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. april 2009 - Valero Jordana mod Kommissionen

(Sag T-385/04) 1

(Personalesag - tjenestemænd - annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - forfremmelse - tildeling af prioritetspoint)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Gregorio Valero Jordana (Bruxelles, Belgien) (ved avocats M. Merola og I van Schendel)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved V. Joris og C. Berardis-Kayser, derefter ved V. Joris og G. Berscheid, som befuldmægtigede, bistået af avocat D. Waelbroeck)

Sagens genstand

Annullation:

af den af generaldirektøren for Kommissionens Juridiske Tjeneste trufne afgørelse om at tildele sagsøgeren et enkelt af Generaldirektoratets prioritetspoint i forfremmelsesåret 2003 som meddelt den 7. juli 2003 og stadfæstet ved ansættelsesmyndighedens afgørelse meddelt den 16. december 2003;

af ansættelsesmyndighedens afgørelse om at tildele sagsøgeren i alt 20 points i forfremmelsesåret 2003 som meddelt den 16. december 2003, af den på grundlag af fortjenester udfærdigede liste over tjenestemænd i lønklasse A5 i forfremmelsesåret 2003, som er offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 69-2003 af 13. november 2003, af listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003, som er offentliggjort i Meddelelser fra Administrationen nr. 73-2003 af 27. november 2003, og af afgørelsen om ikke at opføre sagsøgeren på de nævnte lister;

af ansættelsesmyndighedens afgørelse om ikke at tildele sagsøgeren yderligere prioritetspoints i forfremmelsesåret 2003, således som den fremgår af skrivelse af 22. februar 2007, og af afgørelse af 17. april 2007;

med henblik på at opnå en erstatning på 5 000 EUR.

Konklusion

1)    Kommissionens afgørelser om at fastsætte Gregorio Valero Jordanas samlede antal forfremmelsespoints til 20 points og at give afslag på at opføre ham på listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse A4 i forfremmelsesåret 2003, annulleres.

2)    I øvrigt frifindes Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

3)    Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 284 af 20.11.2004.