Language of document :

Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 6. juli 2023 – Ethnikos Organismos Pistopoiisis Prosonton & Epangelmatikou Prosanatolismou (EOPPEP) mod Elliniko Dimosio (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Dioikitiko Protodikeio Athinon – Grækenland)

(Sag C-404/22 1 , Ethnikos Organismos Pistopoiisis Prosonton & Epangelmatikou Prosanatolismou)

(Præjudiciel forelæggelse – information og høring af arbejdstagere – direktiv 2002/14/EF – anvendelsesområde – begrebet »virksomhed, som driver erhvervsvirksomhed« – privatretlig juridisk person, der henhører under den offentlige sektor – fjernelse af arbejdstagere, der er udnævnt i ledende stillinger – ingen forudgående information og høring af arbejdstagerrepræsentanterne)

Processprog: græsk

Den forelæggende ret

Dioikitiko Protodikeio Athinon

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Ethnikos Organismos Pistopoiisis Prosonton & Epangelmatikou Prosanatolismou (EOPPEP)

Sagsøgt: Elliniko Dimosio

Konklusion

1)    Artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse kan omfatte en privatretlig juridisk person, der handler som en offentligretlig person, og som driver virksomhed, der henhører under beføjelser vedrørende offentlig myndighed, når den i øvrigt mod vederlag leverer tjenesteydelser, som konkurrerer med dem, der leveres af markedsdeltagere.

2)    Artikel 4, stk. 2, litra b), i direktiv 2002/14

skal fortolkes således, at

den deri fastsatte forpligtelse til information og høring ikke finder anvendelse i tilfælde af, at et lille antal ansatte, der er udnævnt midlertidigt i ansvarsfulde stillinger, skifter stilling, når dette skift ikke kan påvirke situationen, strukturen og den forventede udvikling med hensyn til beskæftigelsen i den pågældende virksomhed eller i almindelighed true beskæftigelsen.

____________

1 EUT C 359 af 19.9.2022.