Sag T-311/04
José Luis Buendía Sierra
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Tjenestemænd − forfremmelse − forfremmelsesåret 2003 − tildeling af prioritetspoint«
Sammendrag af dom
1. Tjenestemænd – søgsmål – akt, der indeholder et klagepunkt
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, 90 og 91)
2. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45 og art. 90, stk. 2)
3. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2, art. 26 og 43 og 45 samt art. 90, stk. 2)
4. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
5. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
6. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
7. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
8. Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – vedtagelsesproceduren
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, art. 90, stk. 2, og art. 91)
9. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
10. Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester
(Tjenestemandsvedtægten, art. 45)
11. Tjenestemænd – søgsmål – dom om annullation – retsvirkninger
(Art. 233 EF; tjenestemandsvedtægten, art. 45)
1. Under en forfremmelsesordning, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en hensyntagen til kumulerede fortjenester, som gengives ved point, der opsamles år efter år, og hvor forfremmelsesrunden afsluttes ved en retsakt, der efter sin art er kompleks i den forstand, at den vedrører to særskilte afgørelser fra ansættelsesmyndigheden, nemlig en om udfærdigelse af forfremmelseslisten og en anden om fastsættelse af det samlede antal point, hvorpå den første ovennævnte afgørelse støttes, udgør ansættelsesmyndighedens afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point en selvstændig retsakt, der kan være genstand for en klage og i givet fald en retssag inden for rammerne af de i vedtægten forudsatte retsmidler. Under en sådan ordning har tildelingen af point i et givet år virkninger, som ikke udelukkende er begrænsede til den indeværende forfremmelsesrunde, men kan påvirke flere forfremmelsesrunder, idet de fremkalder bindende retsvirkninger, som kan berøre sagsøgerens interesser på grund af en væsentlig ændring af dennes retsstilling.
En tjenestemand, der er opført på forfremmelseslisten, kan derfor, hvis han anfægter det samlede antal point, ansættelsesmyndigheden har tildelt ham, og dermed endog den saldo, der bevares til de efterfølgende år, indgive en klage og i givet fald anlægge en retssag mod den retsakt, hvorved pointene blev tildelt, og som har bindende og endelige retsvirkninger for ham.
Det kan ligeledes tænkes, at en tjenestemand, der ikke blev forfremmet, og som ikke ønsker at anfægte den manglende forfremmelse i den pågældende runde, men udelukkende den manglende tildeling af et bestemt antal point, der ikke vil få ham til at nå forfremmelsestærsklen, kan indlede en identisk procedure.
I øvrigt kan en tjenestemand, der ikke er forfremmet på grund af et – angiveligt uberettiget – utilstrækkeligt antal point, og som dermed ligger under forfremmelsestærsklen, rette sin klage mod både ansættelsesmyndighedens afgørelse om fastsættelse af det samlede antal point og om udfærdigelse af listen over tjenestemænd, der blev forfremmet. Selv om de to retsakter faktisk kan adskilles retligt og være genstand for særskilte annullationspåstande, er det sikkert, at de reelt er snævert forbundet i tilfælde af manglende forfremmelse, idet den sidstnævnte nødvendigvis og udelukkende er forbundet med et samlet antal point, som tjenestemanden er blevet tildelt i forhold til forfremmelsestærsklen, undtagen hvor denne tjenestemand ikke er blevet forfremmet, når han har nået tærsklen og tilhører gruppen med samme antal point, altså den gruppe af tjenestemænd, der har nået forfremmelsestærsklen, men hvis antal overstiger de reelle mulige forfremmelser og dette på grundlag af underordnede betragtninger, der er forbundet med ancienniteten i lønklassen eller lige muligheder.
I sidstnævnte tilfælde kan den pågældende tjenestemand indgive en gyldig klage over ansættelsesmyndighedens eneste endelige afgørelse om udarbejdelse af listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet, på grundlag af et urigtigt skøn anlagt af ansættelsesmyndigheden ved klassificeringen af de tjenestemænd, der findes i gruppen med lige mange point.
(jf. præmis 82 og 88-94)
2. Under den forfremmelsesordning, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en hensyntagen til kumulerede fortjenester, som gengives ved point, der opsamles år efter år, og hvor forfremmelsesrunden afsluttes ved en retsakt, der efter sin art er kompleks i den forstand, at den vedrører to særskilte afgørelser fra ansættelsesmyndigheden, nemlig en om udfærdigelse af forfremmelseslisten og en anden om fastsættelse af det samlede antal point, hvorpå den førstnævnte afgørelse støttes, er udgangspunktet for fristen på tre måneder for indgivelse af en klage mod både ansættelsesmyndighedens afgørelse om udfærdigelse af listen over de tjenestemænd, der blev forfremmet, og om fastsættelse af det samlede antal point, ud fra hensyn til retssikkerheden, ligebehandling og god forvaltningsskik, den dato, hvor tjenestemanden får kendskab til sine opdaterede individuelle forfremmelsesakter i institutionens edb-system, såfremt tjenestemandens konsultation af disse individuelle forfremmelsesakter er sket inden for en rimelig frist efter offentliggørelsen af det sammenfattende notat, hvorved det meddeles, at de tildelte point kan konsulteres i nævnte edb-system.
Under en sådan forfremmelsesordning gør forfremmelseslisten, som kun indeholder de berørtes navne og point, det ikke muligt for alle de berørte tjenestemænd at få fuldt kendskab til den bebyrdende efter sin natur komplette retsakt, hvorved forfremmelsesrunden afsluttes, idet tjenestemanden kun ved at konsultere sine personlige forfremmelsesakter kan få kendskab til sine samlede point og deres fordeling.
(jf. præmis 105, 111, 112, 115, 118 og 121)
3. Den forfremmelsesordning, der blev indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som bygger på en kvantificering af fortjenester, navnlig ved årlig tildeling til tjenestemænd af forskellige slags point, dels »fortjenestepoint« – der er en følge af en omdannelse af den karakter, som tjenestemanden opnåede under den periodiske vurdering i henhold til vedtægtens artikel 43, samt »prioritetspoint«, der tildeles som supplement og ikke er afgørende i sig selv for en forfremmelse, og som tildeles for at belønne de tjenestemænd, som har overgået deres individuelle mål, eller som har fuldført supplerende opgaver i institutionens interesse, er ikke i strid med ligebehandlingsprincippet eller med vedtægtens artikel 45, idet disse to former for point skal belønne fortjeneste, og deres tildeling altid skal begrundes i betragtninger, der vedrører fortjeneste.
Inden for en sådan ordning, hvor forfremmelsesrunden sluttes ved en retsakt, der efter sin art er kompleks i den forstand, at den vedrører to særskilte afgørelser fra ansættelsesmyndigheden, nemlig en om udfærdigelse om forfremmelseslisten og en anden om fastsættelsen af det samlede antal point, hvorpå den første ovennævnte afgørelse støttes, er en manglende begrundelse i afgørelser vedrørende tildelingen af prioritetspoint ikke i strid med vedtægtens artikel 25, stk. 2, som ikke kræver begrundelse for forslag, indstillinger eller udtalelser, som ikke i sig selv er bebyrdende, og som ikke omhandler forberedende akter, idet begrundelsespligten er opfyldt, når ansættelsesmyndigheden begrunder afgørelsen om afslag på en klage indgivet i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2.
Tildelingen af prioritetspoint er heller ikke i strid med vedtægtens artikel 26, hvis formål er at sikre tjenestemandens ret til forsvar, hvorved det undgås, at ansættelsesmyndigheden træffer afgørelser, der påvirker hans administrative situation og karriere, ved at støtte sig til forhold vedrørende hans adfærd, der ikke er omtalt i hans personlige akter, for så vidt som denne tildeling sker efter en gennemgang af resultaterne i karriereudviklingsrapporterne og henset til de pågældende tjenestemænds fortjenester, der er angivet i rapporterne, hvis udfærdigelse udgør en kompleks proces, hvortil tjenestemændene er nært knyttede i henhold til vedtægtens artikel 43, hvorefter den periodiske udtalelse meddeles den berørte, som har »ret til at tilføje enhver bemærkning, han finder nødvendig«. En tilsidesættelse af retten til forsvar kan heller ikke påberåbes over for afgørelserne om tildeling af disse point, som alene udgør forberedende retsakter til afgørelserne om fastsættelse af det samlede antal forfremmelsespoint og om udfærdigelse af forfremmelseslisten, idet retten til forsvar ikke finder anvendelse på sådanne akter, men kun på dem, som er bebyrdende.
(jf. præmis 129-138, 143-147, 152 og 155-157)
4. Under en forfremmelsesordning, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en kvantificering af fortjenester kendetegnet ved, at tjenestemændene årligt tildeles forskellige former for point, heriblandt »fortjenestepoint« – der er en omdannelse af den karakter, som tjenestemanden opnåede under den periodiske bedømmelse i henhold til vedtægtens artikel 43, og dels »prioritetspoint« – som skal adskille dem, der har ydet den bedste indsats, med henblik på at øge deres chancer for forfremmelse, kan såvel forekomsten af en kvota for tildeling af de sidstnævnte point inden for hvert generaldirektorat som angivelsen af et gennemsnitligt mål for tildeling af de førstnævnte point, ikke begrænse bedømmernes vurderingsfrihed i et omfang, der er i strid med vedtægtens artikel 45, ligebehandlingsprincippet eller principperne om ret til en karriere. Det forekommer tværtimod, at disse to mekanismer efter deres art begunstiger det effektive udtryk for en repræsentativ evaluering af tjenestemændenes fortjenester samtidig med, at det højeste niveau af sammenligning mellem evalueringerne i alle Kommissionens generaldirektorater sikres og dermed ligebehandling af tjenestemændene. I praksis skal denne sammenligning af fortjenesterne ske på lige vilkår på grundlag af sammenlignelige informations- og oplysningskilder.
For så vidt angår kvoten for prioritetspointene i hvert generaldirektorat svarer den til det generelle formål hermed, som er blandt tjenestemændene at adskille dem, der har ydet den bedste indsats, med henblik på at øge deres chancer for forfremmelse. En begrænsning af antallet af disponible point kan nemlig efter sin art indebære, at generaldirektoraterne foretager en sådan udvælgelse. Dette formål kan i sig selv sammenlignes med vedtægtens artikel 45, ligebehandling og retten til en karriere.
Hvad angår gennemsnitsmålene for pointene for fortjeneste, som i henhold til forfremmelsesordningen skal overholdes, men som dog ikke udgør en absolut forpligtelse, indebærer den omstændighed, at generaldirektoraterne tager hensyn hertil, ikke, at deres vurderingsfrihed er begrænset i et omfang, der er i strid med vedtægtens artikel 45, ligebehandlingsprincippet og princippet om ret til en karriere. Dette gennemsnitsmål, som på matematisk vis udtrykker vurderingen af en gennemsnitstjenestemands præstationer, hindrer ikke bedømmerne i at anvende et særdeles vidt bedømmelsesspektrum, selv sammenholdt med de grænser, der er vejledende og ikke bindende, og som følger af en iagttagelse af den måde, hvorpå forfremmelserne samlet set er sket tidligere. Et sådant gennemsnitsmål begrænser heller ikke bedømmernes mulighed for at adskille de individuelle vurderinger ved tjenestemændenes præstationer alt efter, om de ligger under eller over dette gennemsnit, idet bedømmerne kan nuancere deres vurdering af tjenestemændene. Gennemsnitsmålet gør det muligt at forebygge risikoen for inflation i karaktererne og tvinger bedømmerne til at foretage en strengere sammenligning af hver tjenestemands individuelle fortjenester, og gør det ligeledes muligt at nedsætte risikoen for en uoverensstemmelse mellem de gennemsnitskarakterer, som de forskellige generaldirektorater anvender, der ikke er begrundet i de objektive betragtninger forbundet med fortjenesterne hos de bedømte tjenestemænd. Et sådant gennemsnitsmål tager endelig hensyn til den virkelighed, der oftest er blevet iagttaget, nemlig en ensartet vurdering af de tjenestemænd, der bedømmes, på grund af et gennemsnitligt fortjenesteniveau samt til muligheden for at forkaste gennemsnitsmålet, når deres særlige situation ikke er sammenfaldende med den fælles virkelighed, samt mulighed for tjenestemændene til at indgive klage, der kan foranledige ansættelsesmyndigheden til at tildele dem yderligere et eller flere prioritetspoint uden for kvoten, hvilket er tilstrækkeligt til at afhjælpe vanskeligheder, som kan opstå i de tjenestegrene, hvor særdeles dygtige ansatte er koncentreret.
(jf. præmis 169, 172-177, 179-183 og 187)
5. Det er korrekt ved ændring af et regelsæt at indføre nye situationer på en given dato ved at tage hensyn til de tidligere situationer. Under den forfremmelsesordning, der er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en kvantificering af fortjenesterne, og som er karakteriseret ved en årlig tildeling til tjenestemændene af forskellige former for point, tilkommer det ansættelsesmyndigheden i overgangsfasen at tilpasse ændringen af reglerne om forfremmelse af tjenestemænd ved at tage hensyn til de krav, der følger med overgangen fra en forvaltningsmåde til en anden, og som kan pålægge forvaltningen midlertidigt at ændre visse grænser, og forkaste den strenge anvendelse af regler og principper af vedvarende værdi, som sædvanligvis finder anvendelse på de pågældende situationer. Sådanne forkastelser skal imidlertid være begrundet i et tvingende behov forbundet med overgangen, og hverken varigheden eller rækkevidden kan gå ud over det, der er nødvendigt for at sikre en korrekt overgang fra en ordning til en anden. Med henblik på at tage hensyn til den fortjeneste, som de tjenestemænd, der stadig var ansat i Kommissionen, havde kumuleret på det tidspunkt, ordningen trådte i kraft, omfatter disse overgangsbestemmelser tildeling af forskellige overgangspoint til disse tjenestemænd.
For så vidt angår overgangsprioritetspoint, som automatisk er tildelt tjenestemænd for hvert antal år i lønklassen, indtil en vis grænse, kan årene i en lønklasse tages i betragtning som en objektiv indikator, men udelukkende delvist som en tjenestemands akkumulerede fortjeneste, således at tildelingen af disse point omfatter en hensyntagen til ancienniteten i lønklassen i strid med de regler, der sædvanligvis regulerer forfremmelsesprocedurerne. Vedtagelsen af en ordning, der er kendetegnet ved en kvantificering af fortjenesten og ved nødvendigheden af at opnå en vis tærskel svarende til et kumuleret antal prioritets- og fortjenestepoint for at kunne forfremmes, indebærer imidlertid en hensyntagen til de fortjenester, som tjenestemændene har akkumuleret siden deres seneste forfremmelse, i form af tildeling af et vist antal point og i henhold til en metode, som overholder ligebehandlingsprincippet. Den foranstaltning, der består i den automatiske tildeling af prioritetspoint i henhold til ancienniteten i lønklassen, svarer til dette tvingende behov forbundet med overgangen, og bestemmelserne, der begrænser dens rækkevidde, såsom det forhold, at foranstaltningen kun omfattede de første forfremmelsesår efter ikrafttrædelsen af den nye ordning, den særdeles begrænsede vægt af disse point i forhold til de samlede point, der kan tildeles, samt det forhold, at forfremmelsen gøres betinget af, at tjenestemanden har opnået et vist antal øvrige point i den sidste karriereudviklingsrapport, gør det muligt at fastslå, at ansættelsesmyndigheden ikke er gået ud over, hvad der var nødvendigt for at sikre en korrekt overgang fra en ordning til en anden.
For så vidt angår de to overgangsprioritetspoint, som hver tjenestemand højest kunne få tildelt af ansættelsesmyndigheden på forslag af forfremmelsesudvalgene, bemærkes, at disse blev indført med henblik på retfærdigt at løse de specifikke problemer forbundet med overgangen fra den gamle til den nye ordning. Dette særlige formål er nødvendigvis omfattet af formålet med alle de overgangspoint, som de er en del af, nemlig hensyntagen til den fortjeneste, som en tjenestemand har akkumuleret siden sin seneste forfremmelse, således at den bestemmelse, hvori de fastsættes, ikke i sig selv er i strid med vedtægtens artikel 45. Det forhold, at en sådan tildeling kan føre til vilkårlige forfremmelser, følger af den individuelle anvendelse af denne bestemmelse og ikke af ordningens ulovlighed.
De overgangsprioritetspoint, der kan tildeles tjenestemænd, der var indstillet til en forfremmelse i det foregående forfremmelsesår, men som ikke var blevet forfremmet, er heller ikke i strid med vedtægtens artikel 45. En praksis, der består i en automatisk forfremmelse af tilbageværende fra det forudgående forfremmelsesår, tilsidesætter derimod princippet om sammenligning af fortjenesterne hos de tjenestemænd, der kan forfremmes i henhold til denne bestemmelse, hvorimod ansættelsesmyndigheden principielt er berettiget til ved sammenligning af fortjenesterne at tage hensyn til, at en tjenestemand allerede var foreslået til forfremmelse i det foregående år, såfremt han fortsat fortjener en forfremmelse, og hans fortjeneste bedømmes i forhold til de fortjenester hos andre kandidater til forfremmelse, hvilket er reglen i de overgangsbestemmelser, som Kommissionen har vedtaget.
Kommissionen ikke har nogen forpligtelse til som ordning med konvertering af tidligere karaktergivning at vedtage den ordning, der karakteriseres som gennemsnittet af de analytiske vurderinger, eller den ordning, der er indført af andre institutioner, og som hævdes at være mindre skadelig for reglen om forfremmelse efter fortjeneste. Ændringen af de gældende metoder for forfremmelse af tjenestemænd har hypotetisk til formål at afhjælpe visse ulemper, der følger af de tidligere reglers anvendelse. Det er derfor en følge af en sådan reformproces, at forvaltningen kan bedømme med den herfor indrømmede handlingsmargin, at det er nødvendigt på en given dato at lade vurderingen af tjenestemænds fortjenester hvile på nye grundlag. Det kan ikke kræves, at forvaltningen samlet – og identisk – tager hensyn til de karakterer, tjenestemændene har fået under den tidligere ordning, i forbindelse med den nye ordning, da dette næsten uundgåeligt vil medføre, at reformen af forfremmelsesmåden fratages enhver praktisk rækkevidde, og dette selv om de ansatte ikke har ret til at kræve det gældende regelsæt opretholdt.
(jf. præmis 204-211, 213-218 og 220)
6. Den bestemmelse i forfremmelsesordningen, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og hvorefter tjenestemændene kan tildeles prioritetspoint som anerkendelse af de supplerende opgaver, de har udført i institutionens interesse, er heller ikke i strid med vedtægtens artikel 45, idet disse point alene belønner aktiviteter, der adskiller sig fra tjenestemandens sædvanlige aktiviteter, idet de ikke er genstand for en årlig evaluering, og derfor ikke kan tjene som grundlag for tildeling af andre former for point for fortjeneste. Under alle omstændigheder indebærer de retlige rammer, som Kommissionen har fastsat, at ansættelsesmyndigheden kan undgå en dobbelt medtælling af fortjenester.
(jf. præmis 236 og 240)
7. Under den forfremmelsesordning, der er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en kvantificering af fortjenester, kendetegnet ved en årlig tildeling til tjenestemænd af forskellige former for point, indebærer den strenge anvendelse i generaldirektoraterne, hvor der er få ansatte i hver lønklasse, af reglen, hvorefter hvert generaldirektorat med henblik på deres tildeling råder over en kvote af prioritetspoint, der svarer til 2,5 gange antallet af de tjenestemænd, som er i lønklasser, hvor der stadig kan gives en forfremmelse, og hvis tildeling er underlagt en fordelingsnøgle mellem de tjenestemænd, der har ydet den bedste indsats, og de øvrige tjenestemænd, at antallet af prioritetspoint, der skal fordeles mellem tjenestemænd, der arbejder inden for disse enheder, nedsættes betragteligt, hvilket klart skader disse tjenestemænd. Disse tjenestemænd befinder sig således i en situation, der objektivt adskiller sig fra deres kollegers, der er ansat i generaldirektorater eller tjenestegrene af en betydelig størrelse, hvilket forklarer og begrunder af hensyn til overholdelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om ret til en karriere, en forskellig behandling af sidstnævnte, som fremgår af den særbestemmelse, der bestemmer, at for så vidt angår tjenestemænd i generaldirektorater og tjenestegrene, som har færre end fire tjenestemænd i lønklassen, er fordelingen af det samlede antal disponible prioritetspoint ikke undergivet den fordelingsnøgle, der normalt gælder for de øvrige tjenestemænd.
(jf. præmis 246-250)
8. Vedtægten og den interne kommissionsbeslutning om indførelse af en forfremmelsesordning, der hviler på en kvantificering af fortjenester, der kendetegnes ved årlig tildeling til tjenestemænd af forskellige former for point, indeholder ingen formkrav for vedtagelse af afgørelser om tildeling af disse point eller om de klager, der indgives til ansættelsesmyndigheden herover. Vedtægtens artikel 90, stk. 2, hvorefter tjenestemænd for ansættelsesmyndigheden kan indbringe »en klage over en akt«, udelukker ikke, at en sådan akt kan udstedes på andet end papir. Heraf følger, at den ansvarlige myndighed kan træffe sådanne afgørelser ved anbringelse af en elektronisk signatur på et digitalt dokument, der er udarbejdet hertil inden for rammerne af en edb-ordning uden skriftlige dokumenter.
(jf. præmis 255 og 256)
9. Under den forfremmelsesordning, som er indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en kvantificering af fortjenester, der kendetegnes ved en årlig tildeling til tjenestemændene af forskellige former for point, skal tildelingen af prioritetspoint, hvis formål er at belønne de tjenestemænd, der er mest forfremmelsesværdige med henblik på at øge deres forfremmelsesmuligheder, støttes på betragtninger, der er forbundet med de pågældende tjenestemænds særlige fortjenester, hvorved ancienniteten i lønklassen ikke under alle omstændigheder kan være en afgørende faktor for deres tildeling. Dette indebærer, at det samlede antal fortjenestepoint, som beror på omregning af den karakter, tjenestemanden har opnået under den periodiske vurdering i henhold til vedtægtens artikel 43, og overgangsprioritetspointene, der blev tildelt automatisk, indtil en vis grænse, til tjenestemænd for hvert år i lønklassen, derfor ikke kan anvendes som hovedkriterium ved tildelingen af prioritetspoint, idet et sådant kriterium har den effektive følge, at de tjenestemænd, der havde en længere anciennitet i lønklassen, herved blev begunstiget. Selv om administrationen midlertidigt og inden for visse grænser kan forkaste den strenge anvendelse af regler og principper vedrørende værdi, som sædvanligvis finder anvendelse på forfremmelsesprocedurer, gælder dette udelukkende for at opfylde et tvingende hensyn forbundet med overgangen fra den gamle til den nye forfremmelsesordning, og for at tage hensyn til de krav, der følger med overgangen fra en forvaltningsmåde til en anden, mens prioritetspointene udgør en permanent og ikke en midlertidig fremgangsmåde i den nye forfremmelsesordning, og en hensyntagen til den fortjeneste, som de tjenestemænd, der stadig var ansat i Kommissionen, havde kumuleret på det tidspunkt, hvor ordningen trådte i kraft, begrunder i øvrigt tildelingen af tre kategorier af overgangspoint.
(jf. præmis 286, 288, 290, 293, 297 og 301)
10. Med henblik på at evaluere de fortjenester, der skal tages i betragtning ved en afgørelse om forfremmelse i henhold til vedtægtens artikel 45 og dermed ligeledes ved en afgørelse om tildeling af point i en forfremmelsesordning, hvor en sådan evaluering er kvantificeret, råder forvaltningen over en vid skønsbeføjelse, og Fællesskabets retsinstansers kontrol skal være begrænset til spørgsmålet, om forvaltningen, henset til de måder og midler, der kunne lede til forvaltningens vurdering, har holdt sig inden for grænser, der ikke kan kritiseres, og ikke har misbrugt sine beføjelser.
(jf. præmis 291 og 320)
11. Under den forfremmelsesordning, der blev indført ved en intern kommissionsbeslutning, og som hviler på en kvantificering af fortjenesterne, der kendetegnes ved en årlig tildeling til tjenestemænd af forskellige former for point, skal der, såfremt Fællesskabets retsinstanser har annulleret ansættelsesmyndighedens afgørelse om kun at tildele sagsøgeren et vist antal point, også ske annullation af afslaget på at opføre vedkommende på listen over forfremmede tjenestemænd, eftersom de foranstaltninger, som forvaltningen skal træffe med henblik på at afhjælpe de fastslåede uregelmæssigheder, kan bringe sagsøgeren op til forfremmelsestærsklen. Derimod er en annullation af hele listen over de forfremmede en uforholdsmæssig sanktion. Denne vurdering ændres ikke af, at de afgørelser, der er truffet i forbindelse med den omtvistede forfremmelsesrunde, normalt ikke udtømmer deres virkninger efter rundens afslutning, eller af det forhold, at sagsøgeren fremover kan konkurrere med tjenestemænd, hvis forfremmelser ikke er blevet annulleret.
(jf. præmis 340-342 og 349)