Sag T-167/19
(offentliggørelse i uddrag)
Tempus Energy Germany GmbH
og
T Energy Sweden AB
mod
Europa-Kommissionen
Rettens dom (Tredje Afdeling) af 6. oktober 2021
»Statsstøtte – det polske elektricitetsmarked – kapacitetsmekanisme – afgørelse om ikke at gøre indsigelser – støtteordning – artikel 108, stk. 2 og 3, TEUF – begrebet tvivl – artikel 4, stk. 3 og 4, i forordning (EU) 2015/1589 – alvorlige vanskeligheder – artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 – de interesserede parters processuelle rettigheder – begrundelsespligt«
1. Retslig procedure – intervention – anmodning om at måtte indtræde i sagen til støtte for en af parternes påstande – stævning, hvori der rejses en ufravigelig procesforudsætning – efterprøvelse af egen drift
[Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 1, litra h), art. 4, stk. 3, og art. 6, stk. 1]
(jf. præmis 35 og 36)
2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, hvorved en statslig foranstaltning erklæres forenelig med det indre marked, uden at der indledes en formel undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – søgsmål med henblik på at beskytte de interesserede parters processuelle rettigheder – formaliteten
[Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 1, litra h), art. 4, stk. 3, og art. 6, stk. 1]
(jf. præmis 37 og 42)
3. Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – administrativ procedure – interesseret part som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – begreb – virksomhed, der ikke står i et direkte konkurrenceforhold med støttemodtageren – denne virksomhed skal dokumentere, at støtten har en konkret indvirkning på dens situation
[Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 1, litra h)]
(jf. præmis 38-40)
4. Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – fysiske eller juridiske personer – søgsmål anlagt af flere sagsøgere mod den samme afgørelse – søgsmålskompetence for en af disse – samlet antagelse til realitetsbehandling
(Artikel 263, stk. 4, TEUF)
(jf. præmis 41)
5. Statsstøtte – påtænkte støtteforanstaltninger – Kommissionens undersøgelse – indledende fase og kontradiktorisk fase – en støttes forenelighed med det indre marked – vanskeligheder ved bedømmelsen – Kommissionens forpligtelse til at indlede den kontradiktoriske fase – alvorlige vanskeligheder – begreb – objektiv karakter – bevisbyrde – omstændigheder, der godtgør, at der foreligger sådanne vanskeligheder – en række samstemmende indicier om forløbet og varigheden af den indledende undersøgelsesprocedure, omstændighederne omkring vedtagelsen af Kommissionens afgørelse og dennes indhold – betydningen af varigheden af og omstændighederne ved kontakterne forud for anmeldelsen – mangel på bevis
(Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 4, stk. 3 og 4)
(jf. præmis 46-51, 63-72, 98, 99, 103, 106, 107, 114, 118, 123, 129, 132, 139, 143, 146, 147, 172, 179, 181, 187, 188, 192, 193, 198, 204, 207, 230, 232, 237, 239, 259, 268, 272, 285 og 297)
6. Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – Kommissionens vedtagelse af retningslinjer for undersøgelsen af støttens forenelighed med det indre marked – følger – begrænsning af egen skønsbeføjelse
[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 200/1]
(jf. præmis 76)
7. Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte, der ydes inden for energisektoren – retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi – støtte til tilstrækkelig produktion – kriterier
[Art. 5, stk. 4, TEU; art. 107, stk. 3, litra c), TEUF og art. 194, stk. 1, TEUF; Kommissionens meddelelse 2014/C 200/1]
(jf. præmis 90-98, 111, 117-122, 132, 137, 139, 180, 196, 197, 219, 220, 245, 246, 252, 283 og 290)
8. EU-ret – principper – ligebehandling – objektivt begrundet forskellig behandling – bedømmelseskriterier
(jf. præmis 161-171, 218, 224 og 225)
9. Tilnærmelse af lovgivningerne – harmoniseringsforanstaltninger – fælles regler for det indre marked for elektricitet – direktiv 2009/72 – deltagelse af udenlandsk kapacitet, der ikke er omfattet af det nationale kapacitetsmarked, via udenlandske elektricitetstransmissionssystemoperatører – samhandel mellem sammenkoblede net – transmissionssystemoperatørernes opgaver – rækkevidde
(Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72, art. 12)
(jf. præmis 228, 230 og 233)
Resumé
Ved afgørelse af 7. februar 2018 (1) besluttede Europa-Kommissionen ikke at gøre indsigelser mod en støtteordning anmeldt af Polen, som fastsætter en betaling på 4 mia. polske zloty (PLN) fordelt over en periode på ti år til kapacitetsudbyderne på det polske elektricitetsmarked (herefter »den anmeldte støtteordning«). Uden at indlede den formelle undersøgelsesprocedure fandt Kommissionen nærmere bestemt, at den nævnte ordning var forenelig med det indre marked i medfør af artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF (2).
Den således godkendte kapacitetsmekanisme har til formål at afhjælpe den forventede forskel på det polske el-marked mellem efterspørgslen på elektricitet og kapaciteten og dermed sikre forsyningssikkerheden på en bæredygtig måde. I henhold til den nævnte mekanisme udvælges kapacitetsleverandører ved hjælp af centraliserede auktioner, der organiseres med regelmæssige mellemrum. Som modydelse for en fast betaling i perioden for aftalen sikrer leverandørerne leveringen af kapacitet i leveringsperioder og den faktiske levering heraf i akutperioder. Disse kapaciteter kan stilles til rådighed enten ved fremstilling og levering af elektricitet eller, i tilfælde af efterspørgselsstyring, ved en nedsættelse af efterspørgslen i perioder med spidsbelastning på nettet.
Disse auktioner er åbne for eksisterende og nye el-producenter, efterspørgselsstyringsoperatører og lagringsoperatører med hjemsted i Polen eller i nabolandene. Varigheden af de kapacitetsaftaler, der skal tildeles, fastsættes principielt ud fra størrelsen af de pågældende kapacitetsleverandørers investeringsudgifter. De faste betalinger finansieres ved et gebyr for levering af elektricitet, der opkræves hos den endelige forbruger.
Afgørelsen om ikke at gøre indsigelser mod den anmeldte støtteordning blev anfægtet af selskaberne Tempus Energy Germany GmbH og T Energy Sweden AB (herefter samlet »Tempus«), som markedsfører en teknologi til efterspørgselsstyring over for private og erhvervsdrivende bl.a. på de tyske og svenske elektricitetsmarkeder.
Retten frifandt imidlertid Kommissionen i det af Tempus anlagte annullationssøgsmål. Retten foretog i sin dom nogle præciseringer med hensyn til betingelserne for, at et annullationssøgsmål, der er anlagt til prøvelse af en afgørelse fra Kommissionen om ikke at gøre indsigelser mod en anmeldt støtteordning, kan antages til realitetsbehandling, og præciseringer med hensyn til rækkevidden af visse bestemmelser i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi (3).
Rettens bemærkninger
Hvad for det første angår spørgsmålet om, hvorvidt det af Tempus anlagte annullationssøgsmål kunne antages til realitetsbehandling, bemærkede Retten, at Tempus er en interesseret part som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF og artikel 1, litra h), i forordningen om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF (4), for så vidt som selskabet på grund af afgørelsen om ikke at gøre indsigelser blev forhindret i at fremsætte bemærkninger i forbindelse med en formel undersøgelsesprocedure som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF.
Retten forkastede i denne forbindelse argumentet om, at Tempus ikke havde godtgjort, at selskabet er en interesseret part, fordi selskabet ikke udgør en »direkte konkurrent«, der er til stede på det polske kapacitetsmarked. Idet Tempus har en fast hensigt om at komme ind på markedet i nær fremtid, og idet den anmeldte støtteordning opstiller hindringer, der gør denne adgang vanskeligere, er selskabet nemlig i det mindste en potentiel konkurrent på det polske kapacitetsmarked. Tempus havde således i tilstrækkelig grad godtgjort, at selskabets interesser kunne blive påvirket af den anmeldte støtteordning, og at tildelingen af såvel aftaler som kapacitetsbetalinger risikerer at have en konkret indvirkning på dets situation. I øvrigt blev Tempus’ status som interesseret part bekræftet af selskabets egenskab af operatør, der er aktiv på det tilstødende tyske og svenske el-marked, hvilket gjorde det muligt for selskabet at deltage på det polske kapacitetsmarked.
Ved at fastslå, at de af Tempus fremførte annullationsanbringender havde til formål at gøre gældende, at der forelå alvorlige vanskeligheder, som burde have fået Kommissionen til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure med henblik på at sikre de processuelle rettigheder, som selskabet er tillagt i medfør af artikel 108, stk. 2, TEUF, bekræftede Retten således, at selskabets søgsmål kunne antages til realitetsbehandling.
For det andet undersøgte Retten det materielle spørgsmål om, hvorvidt Kommissionens indledende undersøgelse i det foreliggende tilfælde havde givet anledning til alvorlige vanskeligheder eller tvivl (5) med hensyn til den anmeldte støtteordnings forenelighed med det indre marked, således at Kommissionen burde have indledt den formelle undersøgelsesprocedure i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF uden at have nogen skønsbeføjelse i denne henseende.
Efter at have præciseret, at eksistensen af alvorlige vanskeligheder eller tvivl skal undersøges med udgangspunkt ikke blot i omstændighederne ved vedtagelsen af Kommissionens afgørelse, som er truffet efter den indledende undersøgelsesprocedure, men ligeledes i de vurderinger, som Kommissionen har lagt til grund, forkastede Retten imidlertid alle de argumenter, som Tempus havde fremført for så vidt angår eksistensen af alvorlige vanskeligheder eller tvivl med hensyn til den anmeldte støtteordnings forenelighed med det indre marked. Disse argumenter vedrørte dels procedurens forløb og varighed, dels indholdet af afgørelsen om ikke at gøre indsigelser, og nærmere bestemt den angiveligt fejlagtige, ufuldstændige eller utilstrækkelige vurdering af støttens forenelighed med det indre marked, henset til bestemmelserne i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi.
I sidstnævnte henseende bemærkede Retten navnlig, at medlemsstaterne i henhold til retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi skal afveje de potentielt modstridende mål vedrørende energiforsyningssikkerheden og miljøbeskyttelse under overholdelse af proportionalitetsprincippet. Selv om disse retningslinjer fastsætter et mere generelt mål om at understøtte overgangen til en ressourceeffektiv og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi (6), kan de ikke fortolkes således, at de forbyder støtteforanstaltninger til fordel for konventionelle produktionsanlæg, når disse foranstaltninger viser sig at være nødvendige for at sikre en tilstrækkelig produktion og dermed energiforsyningssikkerheden, eller således, at de foreskriver en absolut prioritering af alternative metoder, såsom efterspørgselsstyring.