Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 12. december 2023 – RL, QN, MR, JT, VS og AX mod Curtea de Apel Bucureşti

(Sag C-762/23, Curtea de Apel Bucureşti)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Appellanter: RL, QN, MR, JT, VS og AX

Indstævnt: Curtea de Apel Bucureşti

Procesdeltager: Consiliul Național pentru Combaterea Discriminării

Præjudicielt spørgsmål

Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU (sammenholdt med artikel 2 TEU) fortolkes således, at princippet om dommeres uafhængighed er til hinder for ophævelse af retten for rumænske dommere, som har 20 års uafbrudt anciennitet i retsvæsenet, til på datoen for pensioneringen eller udtrædelsen af tjenesten af andre grunde, som ikke kan tilregnes dommerne, at modtage et beløb svarende til syv månedlige bruttoindplaceringsgodtgørelser, såfremt udøvelsen af denne lønrettighed, inden ophævelsen heraf, er blevet suspenderet uafbrudt og i en lang periode, hovedsageligt af grunde knyttet til forpligtelsen til at nedbringe et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud (lovgiver henviser udtrykkeligt til tærsklen på 3% af bruttonationalproduktet i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde)?

____________