Sag T-431/12

Distillerie Bonollo m.fl.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – import af vinsyre med oprindelse i Kina – ændring af den endelige antidumpingtold – delvis interimsundersøgelse – annullationssøgsmål – umiddelbar og individuel berørt – formaliteten – fastsættelse af normalværdien – beregnet normalværdi – ændring af metode – individuel behandling – artikel 2, stk. 7, litra a), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009 [nu artikel 2, stk. 7, litra a), og artikel 11, stk. 9, i forordning (EU) 2016/1036] – tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Udvidede Afdeling) af 3. maj 2018

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – antidumpingforordning vedtaget efter en anmodning om en delvis interimsundersøgelse indgivet af de konkurrerende producenter i Unionen – de nævnte konkurrerende producenter umiddelbart berørt

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – individuelt berørt – kriterier – antidumpingforordning vedtaget efter en anmodning om en delvis interimsundersøgelse indgivet af de konkurrerende producenter i Unionen – de nævnte konkurrerende producenter individuelt berørt

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – betingelse – antidumpingforordning vedtaget efter en anmodning om en delvis interimsundersøgelse indgivet af de konkurrerende producenter i Unionen – de nævnte konkurrerende producenters søgsmålsinteresse

(Art. 263 TEUF og art. 264, stk. 2, TEUF)

4.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – indførsel fra lande uden markedsøkonomi – anvendelse af den beregnede værdi – forpligtelse til som led i en genoptaget undersøgelse at anvende den metode, der var blevet anvendt under den oprindelige undersøgelse

(Rådets forordning nr. 1225/2009, erstattes med 2016/1036, art. 2 og art. 11, stk. 9)

5.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – individuel behandling af eksportvirksomheder uden markedsøkonomi

(Rådets forordning nr. 1225/2009, erstattes med 2016/1036, art. 9, stk. 5)

6.      Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – konsekvenser af annullation af en forordning om indførelse af antidumpingtold – opretholdelse af antidumpingtolden, indtil de til nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen om annullation er gennemført

(Art. 264, stk. 2, TEUF)

1.      For at afgøre, om sagsøgeren er umiddelbart berørt af en EU-retsakt, kræver denne betingelse for det første, at denne retsakt umiddelbart skal have indvirkning på sagsøgerens retsstilling, og for det andet, at denne retsakt ikke må overlade et skøn til de adressater, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk og udelukkende i medfør af EU-reglerne uden anvendelse af andre mellemkommende regler.

Annullationssøgsmål anlagt af borgere til prøvelse af EU-retsakter, hvis indvirkninger på sagsøgerne ikke har retlig, men kun faktisk karakter, f.eks. fordi de i deres egenskab af markedsaktører er umiddelbart berørt i konkurrencen med andre markedsaktører, er i retspraksis gentagne gange blevet antaget til realitetsbehandling.

Da sagsøgerne gav anledning til den delvise interimsundersøgelse, og da de foranstaltninger, der blev vedtaget efter afslutningen af denne procedure, skulle opveje det tab, som de havde lidt som konkurrerende producenter, der virker på det samme marked som de pågældende konkurrerende producenter, er de umiddelbart berørt af den anfægtede forordning, der afsluttede den delvise interimsundersøgelse.

(jf. præmis 49, 52 og 59)

2.      For at afklare, om en sagsøger er individuelt berørt, kan andre personer end en retsakts adressat kun gøre gældende, at de er berørt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF, hvis retsakten rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller på grund af en faktisk situation, der adskiller dem fra alle andre og derfor individualiserer dem på lignende måde som en adressat.

Hvad nærmere bestemt angår området for antidumping kan det, selv om forordninger om antidumpingtold bedømt i forhold til artikel 263, stk. 4, TEUF efter deres art og rækkevidde er almengyldige, idet de finder anvendelse på de pågældende erhvervsdrivende i al almindelighed, ikke udelukkes, at bestemmelserne berører visse erhvervsdrivende individuelt.

Unionens retsinstanser støtter sig med henblik på at vurdere påvirkningen af sagsøgerens stilling på markedet på en række forhold, såsom om markedets struktur er koncentreret eller opdelt, sagsøgerens og den pågældende konkurrents stilling på markedet i både absolut og relativ forstand eller omfanget af den omtvistede retsakts påvirkning af sagsøgerens virksomhed.

Det kan af Unionens retsinstansers vurdering af denne række forhold udledes, at jo mere direkte konkurrenceforholdet er mellem sagsøgeren og den pågældende konkurrent, enten fordi antallet af aktive erhvervsdrivende på markedet er begrænset, eller fordi den pågældende virksomhed er sagsøgerens væsentligste konkurrent, og jo større de negative konsekvenser er for sagsøgeren, desto mere er der grundlag for at konkludere, at sagsøgeren er individuelt berørt af den anfægtede retsakt.

De EU-producenter, som konkurrerer med et tredjelands producenter, og som deltog aktivt i den administrative procedure og bidrog væsentligt til afviklingen heraf samt til dens resultat, er individuelt berørt af en forordning, som afslutter en delvis interimsundersøgelse, der var indledt på deres anmodning, hvilket gælder så meget desto mere, når deres stilling på markedet er blevet påvirket i væsentligt omfang.

(jf. præmis 74, 75, 80, 81, 84, 88 og 91)

3.      Et annullationssøgsmål, der anlægges af en fysisk eller juridisk person, kan kun antages til realitetsbehandling, såfremt sagsøgeren har en retlig interesse i, at den pågældende retsakt annulleres.

Når sagen ikke drejer sig om ophævelse af virkningerne af den anfægtede retsakt, men om, at den erstattes med en strengere foranstaltning, som indebærer pålæggelse af en højere antidumpingtold, kan Unionens retsinstanser anvende muligheden i henhold til artikel 264, stk. 2, TEUF for at opretholde den ved den anfægtede forordning indførte antidumpingtold, indtil de kompetente institutioner har gennemført de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. På denne baggrund har de konkurrerende EU-producenter interesse i at nedlægge påstand om annullation af en forordning om en let forhøjelse af den antidumpingtold, der blev vedtaget efter en anmodning om en delvis interimsundersøgelse indgivet af disse konkurrerende producenter, hvilket kan tilføre dem en fordel.

Sagsøgerne kan endvidere bevare interessen i at nedlægge påstand om annullation af en retsakt fra en EU-institution for at forhindre, at den ulovlighed, som denne angiveligt er behæftet med, gentager sig i fremtiden.

(jf. præmis 101, 103, 104 og 108)

4.      Reglerne for beregning af normalværdien er fastlagt i artikel 2, stk. 1-7, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (nu artikel 2, stk. 1-7, i forordning 2016/1036). For import med oprindelse i et land uden markedsøkonomi, som på tidspunktet for indledningen af undersøgelsen var medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), fastsættes normalværdien principielt efter den konkrete metode, der er foreskrevet i artikel 2, stk. 7, litra a), i forordning nr. 1225/2009. Ifølge denne metode fastsættes normalværdien bl.a. på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et tredjeland med markedsøkonomi, dvs. et referenceland.

I medfør af artikel 2, stk. 7, litra b), i forordning nr. 1225/2009 fastsættes normalværdien hvad angår import fra et land uden markedsøkonomi undtagelsesvis i overensstemmelse med denne forordnings artikel 2, stk. 1-6, når det er godtgjort, at de markedsøkonomiske principper er fremherskende for denne producent eller disse producenter. Det skal bemærkes, at artikel 2, stk. 1-6, i forordning nr. 1225/2009 indeholder regler, der finder anvendelse på fastsættelsen af normalværdien for import med oprindelse i lande med markedsøkonomi.

Det fremgår af artikel 11, stk. 9, i forordning nr. 1225/2009, at EU-institutionerne i almindelighed som led i en genoptaget undersøgelse skal anvende den samme metode, herunder sammenligne eksportprisen med normalværdien, som den metode, der blev anvendt ved den oprindelige undersøgelse, der førte til pålæggelsen af tolden. I denne bestemmelse fastsættes en undtagelse, der giver institutionerne mulighed for at anvende en anden metode end den, der blev anvendt under den oprindelige undersøgelse, for så vidt som omstændighederne er ændrede. Det fremgår af den samme bestemmelse, at den anvendte metode skal være i overensstemmelse med artikel 2 i forordning nr. 1225/2009.

Det er endvidere ikke tilstrækkeligt, at en ny metode er mere passende end den tidligere, når denne stadig er i overensstemmelse med artikel 2 i forordning nr. 1225/2009.

(jf. præmis 124, 125, 127 og 138)

5.      Det er logisk, at normalværdien er forskellig for hver eksporterende producent, når disse indrømmes status som virksomhed, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, eftersom normalværdien beregnes på grundlag af deres respektive oplysninger. Derimod er der ikke grundlag for, at normalværdien er forskellig i tilfælde med flere eksporterende producenter, som har fået nægtet status som virksomhed, der driver virksomhed under markedsøkonomiske vilkår, eftersom beregningerne af normalværdien i disse tilfælde er støttet på oplysninger fra et referenceland og således er uafhængige af deres respektive oplysninger. I det sidstnævnte tilfælde kan en eksporterende producent fortsat anmode om individuel behandling, hvilket indebærer, at der beregnes en individuel dumpingmargen ved at sammenligne den normale værdi, der er den samme for alle, med vedkommendes egne eksportpriser i stedet for at sammenligne normalværdien med erhvervsgrenens eksportpriser.

(jf. præmis 141)

6.      Når formålet med søgsmålet ikke er ophævelse af den antidumpingtold, der følger af den anfægtede forordning, men at den erstattes med en strengere foranstaltning, som indebærer en højere antidumpingtold ved eventuelt at anvende en anden beregningsmetode, og når den blotte annullation af den anfægtede forordning kunne skade Unionens generelle politik vedrørende antidumping, skal den antidumpingtold, der følger af den anfægtede forordning, for at sikre effektiviteten af sådanne foranstaltninger og i modsætning til Rådets indsigelser opretholdes, indtil institutionerne har gennemført de til nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen om annullation i henhold til artikel 264, stk. 2, TEUF.

(jf. præmis 147)