Language of document :

Rettens dom af 20. oktober 2011 - Alfastar Benelux mod Rådet

(Sag T-57/09) 

(Offentlige tjenesteydelseskontrakter - udbudsprocedure - levering af

tjenesteydelser vedrørende teknisk vedligeholdelse - help desk og intervention på stedet af PC'ere, printere og periferiudstyr i Rådets Generalsekretariat

- afvisning af en tilbudsgivers bud - begrundelsespligt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Alfastar Benelux (Ixelles, Belgien) (ved advokat N. Keramidas)

Sagsøgt: Rådet for den Europæiske Union (ved M. Balta, M. Vitsentzatos og M. Robert, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels en påstand om annullation af Rådets beslutning af 1. december 2008 om ikke at antage buddet afgivet af virksomhedssammenslutningen Alfastar-Siemens, som består af Alfastar Benelux og Siemens IT Solutions and Services SA, inden for rammerne af udbudsproceduren UCA-218-07 om teknisk vedligeholdelse - help desk og intervention på stedet af PC'ere, printere og periferiudstyr i Rådets Generalsekretariat (EUT 2008/S 91-122796), og om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, dels en påstand om erstatning.

Konklusion

1)    Rådets beslutning af 1. december 2008 om ikke at antage buddet afgivet af virksomhedssammenslutningen Alfastar-Siemens, som består af Alfastar Benelux og Siemens IT Solutions and Services SA, inden for rammerne af udbudsproceduren UCA-218-07 om teknisk vedligeholdelse - help desk og intervention på stedet af PC'ere, printere og periferiudstyr i Rådets Generalsekretariat og om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver, annulleres.

2)    Erstatningspåstanden tages ikke til følge.

3)    Rådet for den Europæiske Union betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 102 af 1.5.2009.