Sag anlagt den 11. februar 2009 - Schemaventotto mod Kommissionen

(Sag T-58/09)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Schemaventotto SpA (Milano, Italien) (ved avvocati M. Siragusa, G. Scassellati Sforzolini, G.C. Rizza og M. Piergiovanni)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Beslutningen/beslutningerne indeholdt i skrivelsen fra kommissær Kroes på vegne af Kommissionen af 13. august 2008 K(2008) 4494 til de italienske myndigheder vedrørende en procedure i henhold til artikel 21 i forordningen om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (sag COMP/M.4388 - Abertis/Autostrade) annulleres.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Dette søgsmål er rettet mod den beslutning, der angiveligt skulle være indeholdt i kommissær Kroes' skrivelse af 13. august 2008, hvorved Kommissionen efter sagsøgerens opfattelse meddelte de italienske myndigheder sin hensigt om ikke at forfølge sag COMP/M.4388 - Abertis/Autostrade i henhold til artikel 21 i Rådets forordning nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (forordningen). Kommissionen har nemlig godkendt de lovgivningsmæssige foranstaltninger på baggrund af bekendtgørelser vedrørende procedurerne for tilladelse til "overførsel" af motorvejskoncessioner (direktiv af 2007 og dekret af 2008). Alligevel forbeholder Kommissionen i den nævnte skrivelse sin stillingtagen til de italienske retlige rammer vedrørende procedurerne for tilladelse til "overførsel" af motorvejskoncessioners forenelighed med reglerne vedrørende det indre marked.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 21 i fusionsforordningen, og har støttet sig på følgende betragtninger:

Kommissionen kan på ingen måde henvise til ændringerne i de relevante retsforskrifter, der er sket efter den 31. januar 2007, hvor de indledende vurderinger blev foretaget. Eftersom Kommissionens beføjelser som led i undersøgelsen i henhold til forordningens artikel 21, stk. 4, er snævert forbundet med konteksten i vurderingen af en konkret fusion på fællesskabsplan, som de omstridte nationale bestemmelser har forbindelse til, kan efterfølgende lovændringer ikke påvirke de italienske myndigheders tidligere adfærd, som medførte, at parterne i december 2006 opgav fusionen, efter at der var gået tre måneder fra godkendelsen af fusionen i henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, litra b).

Sagsøgeren har anfægtet Kommissionens magtmisbrug/-fordrejning, der består i et forvalgt urigtigt hjemmelsgrundlag i forhold til indholdet af den udtrykkelige beslutning om "ikke at forfølge" de omstridte italienske foranstaltninger.

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen i henhold til forordningens artikel 21 har vedtaget en slags beslutning, som denne bestemmelse ikke omhandler, ved at beslutte, at de lovændringer, der skete medio tempore, skulle sikre, at de bekymringer, den havde udtrykt i sine foreløbige vurderinger af 31. januar 2007, ikke forekom fremover. Kommissionen har nemlig anvendt de beføjelser, den er tillagt i henhold til den nævnte artikel 21, til at erklære, at en medlemsstats generelle foranstaltninger er uforenelige med fællesskabsretten, hvorved den fuldstændig har set bort fra den konkrete fusion, som Italien tilsigtede at forhindre ved de pågældende nationale foranstaltninger.

Kommissionen har ved at indtage det standpunkt, at de italienske lovgivningsrammer efter ændringen er gjort forenelige med fællesskabsretten, ikke taget hensyn til den usikkerhed, der senere er skabt i italiensk lovgivning af de nævnte nationale foranstaltninger, som uden tvivl ikke har medvirket til at skabe en fordelagtig ramme for eventuelle fremtidige fusioner, der vedrører markedet for motorvejskoncessioner i Italien. Endvidere skulle de regler, den italienske forvaltning vedtog i 2007 og 2008, under alle omstændigheder ligeledes findes i strid med artikel 21, for så vidt som de for en "overførsel" af motorvejskoncessioner pålægger forpligtelser, der går ud over, hvad der ellers ville påhvile de berørte personer.

____________