Language of document :

Rettens dom af 12. december 2014 – Crown Equipment (Suzhou) og Crown Gabelstapler mod Rådet

(Sag T-643/11) 1

(Dumping – import af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Kina – fornyet prøvelse – artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 – ret til forsvar – faktisk vildfarelse – åbenbart urigtigt skøn – begrundelsespligt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Crown Equipment (Suzhou) Co. Ltd (Suzhou, Kina) og Crown Gabelstapler GmbH & Co. KG (Roding, Tyskland) (ved advokaterne K. Neuhaus, H.-J. Freund og B. Ecker)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J.-P. Hix, som befuldmægtiget, først bistået af advokaterne G. Berrisch og A. Polcyn, derefter af advokaterne A. Polcyn og D. Geradin)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved J.-F. Brakeland, M. França og A. Stobiecka Kuik, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1008/2011 af 10. oktober 2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvidet til at omfatte importen af håndbetjente palletrucks og væsentlige dele dertil afsendt fra Thailand, uanset om varen er angivet med oprindelse i Thailand eller ej, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 268, s. 1), for så vidt som denne forordning vedrører sagsøgerne

Konklusion

1)    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)    Crown Equipment (Suzhou) Co. Ltd og Crown Gabelstapler GmbH & Co. KG bærer deres egne omkostninger og betaler fire femtedele af de af Rådet afholdte omkostninger.

3)    Rådet bærer en femtedel af sine egne omkostninger.

4)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 49 af 18.2.2012.