Appel iværksat den 9. december 2011 af Mario Paulo da Silva Tenreiro til prøvelse af Personalerettens dom af 29. september 2011 i sag F-72/10, da Silva Tenreiro mod Kommissionen

(Sag T-634/11 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Mario Paulo da Silva Tenreiro (Kraainem, Belgien) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis, É. Marchal og D. Abreu Caldas)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Appellanten har nedlagt følgende påstande:

Det fastslås:

at Personalerettens dom af 29. september 2011 i sag F-72/10, da Silva Tenreiro mod Kommissionen, hvorved Kommissionen blev frifundet, ophæves.

Der træffes en ny afgørelse med følgende indhold:

Det fastslås:

at Europa-Kommissionens afgørelse om ikke at imødekomme appellantens ansøgning til den ledige stilling som direktør for afdeling E "Retlige Anliggender" i Generaldirektoratet (GD) "Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed" samt afgørelsen om udnævnelse af K til denne stilling, annulleres.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostning i begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremført fire anbringender.

1.    Det første anbringende er, at Personaleretten har begået en retlig fejl ved at forkaste anbringendet om magtfordrejning uanset de af appellanten påberåbte alvorlige indicier for et sådant misbrug, til trods for at der burde have været fastsat en omvendt bevisbyrde under hensyntagen til princippet om, at parterne skal behandles lige for Personaleretten.

2.    Det andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af parternes ligestilling med afvisningen af bl.a. at fremlægge K's bedømmelsesrapport for den periode, hvor hun var direktør for afdelingen "Sikkerhed" i GD "Retlige Anliggender, Frihed og Sikkerhed", til trods for at ansættelsesmyndigheden begrunder den manglende imødekommelse af hendes ansøgning til denne stilling med en mulig uegnethed henset til hendes præstationer som fungerende direktør og samtidig er af den opfattelse, at hun kan udnævnes til stillingen som direktør for afdelingen "Retlige Anliggender" i samme GD henset til denne samme erfaring som direktør.

3.    Det tredje anbringende er, at der er sket en forkert gengivelse af de faktiske omstændigheder derved, at Personaleretten har fastslået, at de to procedurer til besættelse af stillingerne som direktører ("Retlige Anliggender" og "Sikkerhed") var forskellige og at resultatet af en af disse procedurer ikke havde indvirkning på den anden.

4.    Det fjerde anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af kontradiktionsprincippet, af retten til forsvar og af begrundelsespligten derved, at Personaleretten undlod at henvise til det åbenbart urigtige skøn, som sagsøgeren påberåbte sig under retsmødet på grundlag af evalueringsskemaet fra forhåndsudvælgelsespanelet, som appellanten fik kendskab til i bilaget til svarskriftet, idet Personaleretten fandt, at en yderligere skriftveksling ikke skulle finde sted.

____________