Sag T-233/09

Access Info Europe

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokument vedrørende en igangværende lovgivningsproces – delvist afslag på aktindsigt – annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – formaliteten – udbredelse foretaget af tredjemand – retlig interesse ikke ophørt – identifikation af de forslagsstillende medlemsstaters delegation – undtagelse om beskyttelse af beslutningsprocessen«

Sammendrag af dom

1.      Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt

(Art. 230, stk. 5, EF og art. 254, stk. 3, EF)

2.      Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – søgsmål anlagt til prøvelse af en beslutning truffet af Rådet, hvorved der kun gives delvis aktindsigt – en tredjemands udbredelse af dokumentet i sin helhed – opretholdelse af søgsmålsinteresse – formaliteten

(Art. 266, stk. 1, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001)

3.      Den Europæiske Union – institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af beslutningsprocessen

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 1 og 4)

1.      Det fremgår af selve ordlyden af artikel 230, stk. 5, EF, at kriteriet om den dag, hvor sagsøgeren har fået kendskab til den anfægtede retsakt, som begyndelsestidspunkt for søgsmålsfristen er subsidiært i forhold til kriterierne om offentliggørelse eller meddelelse.

Det tidspunkt, hvor sagsøgeren fik kendskab til den anfægtede beslutning, kan derfor ikke anses for begyndelsestidspunktet for søgsmålsfristen, når beslutningen blev meddelt sagsøgeren i medfør af artikel 254, stk. 3, EF.

Når sagsøgeren således har fået meddelelse, er det denne dato, som skal tages i betragtning ved beregning af søgsmålsfristen i henhold til artikel 230, stk. 5, EF, og ikke den dato, hvor sagsøgeren fik kendskab, der kun gælder som et alternativ, hvis der ikke sker meddelelse.

(jf. præmis 28)

2.      Sagsøgerens søgsmålsinteresse for så vidt angår sagens genstand skal foreligge på tidspunktet for sagens anlæggelse, idet sagen i modsat fald afvises. Sagens genstand skal, ligesom søgsmålsinteressen, bestå indtil retsafgørelsen, idet det i modsat fald findes ufornødent at træffe afgørelse, hvilket forudsætter, at søgsmålet med sit resultat kan bibringe parten en fordel. Såfremt sagsøgerens søgsmålsinteresse bortfalder under sagens forløb, kan en afgørelse fra Retten om sagens realitet ikke bibringe ham en fordel.

Udbredelsen af den fuldstændige version af et dokument, som sagsøgeren har anmodet om aktindsigt i, på en tredjemands website, indebærer ikke, at det kan antages, at sagsøgeren ikke længere har nogen interesse i at påstå den beslutning, hvorved han fik afslag på fuld aktindsigt i dokumentet, annulleret.

Sagsøgeren kan navnlig opretholde en interesse i en påstand om annullation af en retsakt udstedt af en institution, således at det forhindres, at den ulovlighed, som retsakten angiveligt er behæftet med, gentager sig fremover. En sådan søgsmålsinteresse følger af artikel 266, stk. 1, TEUF, hvorefter den institution, fra hvilken en annulleret retsakt hidrører, har pligt til at gennemføre de til dommens opfyldelse nødvendige foranstaltninger. Der kan imidlertid kun foreligge søgsmålsinteresse, såfremt den hævdede ulovlighed kan gentage sig fremover uafhængigt af de omstændigheder i sagen, som har dannet grundlag for sagsøgerens søgsmål. Dette er tilfældet under en sag om annullation af en beslutning truffet Rådet, hvorved der gives afslag på fuld aktindsigt i et dokument, dels fordi den af sagsøgeren påståede ulovlighed beror på en fortolkning af en af de undtagelser, som er foreskrevet i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, og som Rådet højst sandsynligt vil påberåbe sig i forbindelse med en ny begæring, dels fordi sagsøgeren i sin egenskab af en forening, hvis formål er at skabe større gennemsigtighed inden for Den Europæiske Union, sandsynligvis i fremtiden vil indgive flere begæringer om lignende dokumenter.

Eftersom den, der har udbredt de omtvistede oplysninger, ikke er Rådet – som har medgivet, at offentligheden har interesse i at få udbredt disse oplysninger – men derimod en tredjemand, som ikke har iagttaget reglerne vedrørende offentlighedens adgang til Rådets dokumenter, er den pågældendes adfærd uden relevans for vurderingen af sagsøgerens interesse i at opnå annullation af en sådan beslutning.

Selv om sagsøgeren har kunnet få adgang til indholdet af de oplysninger, som Rådet nægtede sagsøgeren aktindsigt i, har sagsøgeren en interesse i, at den anfægtede beslutning annulleres.

(jf. præmis 33-37)

3.      Henset til, at det tilstræbte formål med forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, navnlig den omstændighed, som er anført i forordningens anden betragtning, hvorefter retten til aktindsigt i institutionernes dokumenter knytter sig til institutionernes demokratiske karakter, og den omstændighed, at nævnte forordning, som anført i forordningens fjerde betragtning og artikel 1, tilsigter at give den videst mulige aktindsigt, skal de undtagelser til nævnte ret, som er opregnet i forordningens artikel 4, fortolkes og anvendes strengt.

Offentlighedens ret til den størst mulige adgang til dokumenter indebærer således en ret for offentligheden til at få udbredt hele indholdet af de ønskede dokumenter. Denne rettighed kan kun begrænses gennem en streng anvendelse af undtagelserne i forordning nr. 1049/2001. Såfremt det kun er en del af det ønskede dokument, som er omfattet af en undtagelse, skal den resterende del af dokumentet udbredes. Det er under sådanne omstændigheder, at gennemsigtigheden giver borgerne bedre mulighed for at deltage i beslutningsprocessen og sikrer forvaltningen en større legitimitet og effektivitet og gør den mere ansvarlig over for borgerne i et demokratisk system.

Disse betragtninger har naturligvis navnlig relevans, når Rådet optræder som lovgivende myndighed, således som det fremgår af sjette betragtning til forordning nr. 1049/2001, hvorefter adgangen til dokumenter bør udvides netop i dette tilfælde. Gennemsigtighed i denne forbindelse bidrager til en styrkelse af demokratiet, idet den gør det muligt for borgerne at kontrollere alle de oplysninger, som udgør grundlaget for en lovgivningsmæssig retsakt. Borgernes mulighed for at kende grundlaget for lovgivningsforanstaltninger er en betingelse for den effektive udøvelse af deres demokratiske rettigheder.

Den blotte omstændighed, at et dokument vedrører en interesse, der er beskyttet ved en undtagelse, kan desuden ikke begrunde, at undtagelsen bringes i anvendelse. En sådan anvendelse kan principielt kun være begrundet, hvis institutionen forinden har vurderet, om aktindsigten konkret og reelt vil kunne skade den beskyttede interesse. Desuden skal risikoen for, at en beskyttet interesse tilføjes skade, være rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk, for at kunne påberåbes.

(jf. præmis 55-57 og 59)