Appel iværksat den 13. december 2023 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 4. oktober 2023 i sag T-444/22, HB mod Kommissionen
(Sag C-770/23 P)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved M. Ilkova, L. André og J. Estrada de Solà, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: HB
Kommissionen har nedlagt følgende påstande
Rettens afgørelse, således som den fremgår af den appellerede doms konklusion, ophæves helt eller delvist.
Domstolen træffer endelig afgørelse i overensstemmelse med artikel 61 i Domstolens statut og frifinder Kommissionen for den påstand om annullation af afgørelsen om modregning, der er nedlagt af sagsøgeren i første instans.
HB tilpligtes at betale sagsomkostningerne i forbindelse med nærværende sag for Domstolen såvel som i sagen for Retten.
Anbringender og væsentligste argumenter
Kommissionen har til støtte for appellen fremsat to anbringender:
Med det første anbringende har Kommissionen foreholdt Retten, at den begik retlige fejl ved undersøgelsen af, om fordringen er sikker, opgjort og forfalden i henhold til forordning (EU, Euratom) 2018/1046 1 . Dette første anbringende er opdelt i to led. I et første led foreholdes Retten, at den begik en retlig fejl ved at sidestille undersøgelsen af, om fordringen er sikker, opgjort og forfalden, med undersøgelsen af, om fordringen er velbegrundet. Med det andet led har Kommissionen gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at anfægtelsen udgør et element, der skal tages i betragtning ved undersøgelsen af, om fordringen er sikker, opgjort og forfalden.
Med det andet anbringende har Kommissionen foreholdt Retten, at den begik fejl ved fastlæggelsen af den ret, der er kompetent til at tage stilling til lovligheden af en modregning, og at den konkluderede, at Kommissionen i det foreliggende tilfælde ikke havde kompetence til vedtage en modregning. Dette andet anbringende er ligeledes opdelt i to led. I et første led har Kommissionen anført, at Retten begik en retlig fejl, da den udtalte, at den retsinstans, der har kompetence med hensyn til kontraktforhold, har beføjelse til at undersøge, om fordringen er sikker, opgjort og forfalden, selv om dette spørgsmål henhører EU-retsinstansernes kompetence i deres egenskab af retsinstanser, der udfører legalitetskontrol. Kommissionen har inden for rammerne af det andet led foreholdt Retten, at den begik en retlig fejl, da den fastslog, at konklusionerne i den praksis, der følger af Domstolens dom i sag C-584/17 P, finder anvendelse i den foreliggende sag og heraf udledte, at Kommissionen ikke havde beføjelse til at vedtage den anfægtede afgørelse.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18.7.2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1).