Language of document :

Sag anlagt den 9. januar 2013 - Bank of Industry and Mine mod Rådet

(Sag T-10/13)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Bank of Industry and Mine (Teheran, Iran) (ved advokaterne E. Glaser og S. Perrotet)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, nr. 8), i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 annulleres, for så vidt som den ændrer artikel 20, litra c), i afgørelse 2010/413/FUSP.

Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 annulleres, for så vidt som den opfører selskabet BIM på den i bilag II til afgørelse 2010/413/FUSP indeholdte liste over de enheder, der skal omfattes af foranstaltninger om indefrysning af midler.

Samtidig annulleres Rådets gennemførelsesforordning nr. 945/2012 af 15. oktober 2012, for så vidt som den opfører selskabet BIM på den i bilag IX til forordning nr. 267/2012 indeholdte liste over de enheder, der skal omfattes af foranstaltninger om indefrysning af midler.

Det fastslås, at forordning nr. 267/2012 og afgørelse 2010/413/FUSP - som ændret ved de bestemmelser i afgørelse 2012/35/FUSP og afgørelse 2012/635/FUSP, hvorved artikel 20, litra c), i afgørelse 2010/413/FUSP blev indsat og dernæst ændret, og hvorved sagsøgeren blev opført på listen i bilag II - ikke finder anvendelse på BIM.

I det tilfælde at artikel 1, nr. 8), i afgørelse 2012/635/FUSP af 15. oktober 2012 - for så vidt som den ændrer artikel 20, litra c), i afgørelse 2010/413/FUSP - ikke bliver annulleret, fastslås det subsidiært, at den ikke finder anvendelse på BIM.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført ti anbringender, som i det væsentlige er identiske med eller svarer til dem, der er blevet gjort gældende i forbindelse med sag T-9/13, National Iranian Gas Company mod Rådet.

____________