Language of document : ECLI:EU:T:2012:275

Sag T-214/06

Imperial Chemical Industries Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Konkurrence – aftaler – markedet for methacrylater – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 – deltagelse i en del af overtrædelsen – ret til forsvar – bøder – begrundelsespligt – overtrædelsens grovhed – afskrækkende virkning – ligebehandling – proportionalitet – princippet om god forvaltningsskik – samarbejde under den administrative procedure – procedurens varighed – rimelig frist«

Sammendrag af dom

1.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – bevismiddel – anvendelse af en række indicier – de enkelte indiciers bevismæssige værdi

(Art. 81, stk. 1, EF)

2.      Karteller – deltagelse i møder med et konkurrencebegrænsende formål – omstændighed, der i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger giver grundlag for at fastslå, at virksomheden deltog i den efterfølgende aftale

(Art. 81, stk. 1, EF)

3.      Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – anvendelse af erklæringer fra andre virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen, som bevismidler – lovlig – bevisværdi af frivillige erklæringer, som er afgivet af hoveddeltagerne i et kartel med henblik på at være omfattet af samarbejdsmeddelelsen

(Art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03

4.      EU-ret – principper – grundlæggende rettigheder – uskyldsformodning – konkurrencesag – anvendelse heraf

(Art. 81, stk. 1, EF)

5.      Karteller – forbud – overtrædelser – aftaler og samordnet praksis, der udgør en enkelt overtrædelse – en virksomhed kan tilregnes ansvar for hele overtrædelsen – betingelser

(Art. 81, stk. 1, EF)

6.      Konkurrence – bøder – beslutning om pålæggelse af bøder – begrundelsespligt – rækkevidde – angivelse af oplysninger om de hensyn, som har givet Kommissionen grundlag for at bedømme overtrædelsens grovhed og varighed – tilstrækkelig angivelse – Kommissionens pligt til at angive taloplysninger vedrørende bødeberegningen – foreligger ikke

(Art. 81, stk. 1 EF og 253 EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

7.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – forpligtelse til at tage hensyn til den konkrete indvirkning på markedet – foreligger ikke – beregning af bødens udgangsbeløb – forpligtelse til at fordele dette beløb mellem successive ejere af et selskab, der har begået en overtrædelse – foreligger ikke

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1A)

8.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødens afskrækkende karakter – kriterier for vurderingen af afskrækkelsesfaktoren – hensyntagen til den berørte virksomheds størrelse og samlede ressourcer – omsætning, der kan tages i betragtning

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2)

9.      Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – bødens afskrækkende karakter – anvendelse af en multiplikationsfaktor – nødvendigt at gøre forskel på virksomheder, der har medvirket i samme overtrædelse, ud fra deres omsætnings størrelse – foreligger ikke – tilsidesættelse af ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 1A, femte afsnit)

10.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – betingelser

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

11.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – kommissionsbeslutning om afslag på bødenedsættelse – bevismæssige forpligtelser for virksomheder, der anfægter denne beslutning

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

12.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – bødefritagelse eller bødenedsættelse som modydelse for den forfulgte virksomheds samarbejde – for sen oplysning om forløbet af en undersøgelse, på grundlag af objektive omstændigheder – Kommissionens ansvar for denne virksomheds for sene indgivelse af ansøgningen om bødefritagelse – foreligger ikke

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

13.    Konkurrence – administrativ procedure – Kommissionens pligt til at overholde princippet om god forvaltningsskik og ligebehandlingsprincippet – for sen indgivelse af en ansøgning om bødefritagelse på grund af manglende oplysninger om en undersøgelses forløb – skriftudveksling mellem Kommissionen og en anden virksomhed, der antyder et forbehold over for videregivelsen af sådanne oplysninger – der foreligger ikke beviser for forskelsbehandling af den første virksomhed – tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik og ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03)

14.    Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – formildende omstændigheder – virksomhedens effektive samarbejde i forbindelse med proceduren uden for anvendelsesområdet for samarbejdsmeddelelsen – omfattet – betingelser

(Art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 98/C 9/03, punkt 3, sjette led)

15.    EU-ret – principper – grundlæggende rettigheder – ret til en retfærdig rettergang – overholdelse af en rimelig frist – administrative og retlige procedurer på konkurrenceområdet – anvendelse

(Art. 81, stk. 1, EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1, og art. 47)

16.    Konkurrence – bøder – størrelse – domstolsprøvelse – fuld prøvelsesret – bødenedsættelse af på grund af tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist – lovlig

(Art. 81, stk. 1, EF og 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 53-56)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 57 og 66)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 58-62 og 69)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 63 og 64)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 84-86)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 97 og 100)

7.      Det kan ikke antages, at vurderingen af overtrædelsens grovhed skal være strengt bundet til påvirkningen af konkurrencen eller dennes fordrejning, og at de successive ejere af én eneste helhed af aktiver, der var omfattet af overtrædelsen, således har bidraget med en enkeltstående grovhed.

Virkningen af en konkurrencebegrænsende adfærd er således ikke i sig selv et afgørende kriterium ved fastlæggelsen af en passende bøde.

Retningslinjerne for beregningen af bøder, der pålægges i henhold artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, EKSF, lægger i øvrigt klart hovedvægten på overtrædelsens art som afgørende element ved vurderingen af dennes grovhed i forbindelse med fastsættelsen af bødens udgangsbeløb. For så vidt angår overtrædelsens konkrete betydning fastslår retningslinjerne kriteriet om den konkrete indvirkning på markedet, hvilket vedrører overtrædelsen samlet set og ikke den indvirkning, der kan tilskrives hver virksomhed, idet det præciseres, at den kun tages i betragtning, hvis den kan måles.

Horisontale priskarteller eller markedsopdelende karteller kan i øvrigt kvalificeres som meget alvorlige overtrædelser, alene på grund af deres art, navnlig uden at Kommissionen skal godtgøre overtrædelsens konkrete indvirkning på markedet.

Endelig er kriteriet om de faktiske konkurrencemæssige konsekvenser af den rolle, som hver enkelt virksomhed har spillet som led i overtrædelsen, der er anført i næstsidste afsnit i punkt 1A i retningslinjerne, kun et valgfrit kriterium, som gør det muligt at fastsætte bødens udgangsbeløb, i tilfælde af overtrædelser, der implicerer flere virksomheder, og ikke et bestemmende kriterium for fastsættelsen af dette beløb. I øvrigt vedrører dette kriterium ikke en kvantificering af de konkurrencefordrejende virkninger, som hver virksomhed, der har deltaget i en given overtrædelse, har forårsaget, men at der ved fastsættelsen af bødens udgangsbeløb tages hensyn til objektive forskelle, der foreligger mellem dem, såsom bl.a. betydelige størrelsesforskelle.

Det følger heraf, at selv hvis det antages, at ændringen i ejerforholdet af helheden af de aktiver, der var genstand for overtrædelsen, ikke har medført en yderligere påvirkning af konkurrencen, kan denne omstændighed ikke føre til en konklusion, hvorefter successive ejere har deltaget i en enkeltstående grovhed i forhold til overtrædelsen, og at bødens udgangsbeløb således skulle være blevet delt mellem dem for at undgå, at der to gange tages hensyn til den reelle påvirkning, hver virksomheds overtrædelse har haft på konkurrencen.

(jf. præmis 103, 110, 112, 114 og 116-118)

8.      På konkurrenceområdet giver en virksomheds samlede omsætning et, ganske vist omtrentligt og ufuldstændigt, indtryk af virksomhedens størrelse og økonomiske styrke. Kommissionen kan derfor ved overtrædelse af konkurrencereglerne tage hensyn til en given virksomheds samlede omsætning med henblik på at fastsætte bødens størrelse på et niveau, der har en tilstrækkelig afskrækkende virkning.

Selv om en virksomheds samlede omsætning giver et indtryk af dennes størrelse og økonomiske styrke, som kan være ufuldstændig og omtrentlig, kan dette kriterium på samme tid anvendes i forbindelse med fastsættelsen af bødens forhøjelse med henblik på en afskrækkende virkning. Denne løsning har den uomtvistelige fordel at give Kommissionen mulighed for i forbindelse med fastsættelsen af bøden at benytte et objektivt kriterium og at anvende dette uden forskel på alle de berørte virksomheder.

Det følger heraf, at påstanden, hvorefter en virksomheds omsætning kun giver et ufuldstændigt og omtrentligt indtryk af dennes økonomiske styrke, ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at tilsidesætte relevansen af dette kriterium i forbindelse med fastsættelsen af en bødeforhøjelse med et afskrækkende formål.

Det skal dog ikke glemmes, at formålet med pålæggelsen af forhøjelsen er fastsættelsen af bøden på en sådan måde, at den ikke bliver ubetydelig, eller tværtimod uforholdsmæssigt stor, navnlig i forhold til den pågældende virksomheds økonomiske kapacitet. Det er dog den virksomhed, der har gjort sådanne argumenter gældende, der skal godtgøre, at dens omsætning, som Kommissionen har lagt til grund, giver et så misvisende billede af dens økonomiske kapacitet, at nævnte formål tilsidesættes i den foreliggende sag.

(jf. præmis 145-149)

9.      I betragtning af den brede skønsmargen, som Kommissionen er tillagt ved fastsættelsen af bøder pålagt for overtrædelse af EU-rettens konkurrenceregler, kan det ikke kræves, at Kommissionen i henhold til ligebehandlings- og proportionalitetsprincippet sikrer, at forskellen mellem forhøjelser strengt afspejler enhver forskel mellem virksomhederne for så vidt angår deres omsætning. Selv om omsætningen udgør et relevant kriterium i forbindelse med fastsættelsen af bøden på et niveau, der sikrer en tilstrækkelig afskrækkende virkning, er fastsættelsen af en passende bøde imidlertid ikke nødvendigvis resultatet af en enkel matematisk beregning baseret på omsætningen

(jf. præmis 174)

10.    For at begrunde en bødenedsættelse på konkurrenceområdet på grundlag af meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager skal de af en virksomhed fremlagte oplysninger kunne betragtes som udtryk for et virkeligt samarbejde fra virksomhedens side, eftersom formålet med nedsættelse af bøden er at belønne en virksomhed for en medvirken under den administrative procedure, der har gjort det lettere for Kommissionen at konstatere en overtrædelse. Således skal en virksomheds adfærd lette Kommissionens opgave med hensyn til konstatering og bekæmpelse af overtrædelser af Unionens konkurrenceregler og være udtryk for en virkelig samarbejdsånd.

På grund af formålet med nedsættelsen kan Kommissionen ikke se bort fra anvendeligheden af de fremlagte oplysninger, som nødvendigvis afhænger af det bevismateriale, den allerede er i besiddelse af.

Det er i særdeleshed blevet fastslået, at en forklaring, der kun i en vis udstrækning bekræfter en forklaring, Kommissionen i forvejen var i besiddelse af, ikke letter dens arbejde væsentligt, og forklaringen er ikke tilstrækkelig til, at den kan begrunde en nedsættelse af bøden som følge af samarbejde. Det følger heraf, at den omstændighed alene, at et dokument er til en vis nytte for Kommissionen, og at den derfor henviser til det i sin beslutning, ikke kan begrunde en nedsættelse af bøden som følge af samarbejde.

(jf. præmis 182, 183 og 201)

11.    Selv om det påhviler Kommissionen at angive grundene til, at den vurderer, at det af virksomheder inden for rammerne af meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager fremlagte materiale udgør et bidrag, der berettiger en bødenedsættelse, eller modsat ikke udgør et sådant bidrag, påhviler det derimod de virksomheder, der ønsker at anfægte Kommissionens beslutning i den henseende, at godtgøre, at Kommissionen i mangel af sådanne af virksomhederne frivilligt fremlagte oplysninger i det væsentlige ikke ville have været i stand til at godtgøre overtrædelsen og således vedtage en beslutning om pålæggelse af bøder.

(jf. præmis 184)

12.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 208-217)

13.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 222, 223, 235, 241 og 244-246)

14.    Anvendelsen af punkt 3, sjette led, i retningslinjerne for beregningen af bøder i henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning nr. 17 og artikel 65, stk. 5, i EKSF-traktaten, der fastsætter, at det kan udgøre en formildende omstændighed, at virksomheden har samarbejdet effektivt i forbindelse med proceduren uden for anvendelsesområdet for meddelelsen om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager, kan kun finde sted i usædvanlige tilfælde.

Anvendelsen af retningslinjernes punkt 3, sjette led, kan nemlig ikke bevirke, at samarbejdsmeddelelsen mister sin effektive virkning. Således fremgår det klart af denne meddelelse, at den afgrænser de tilfælde, hvor virksomheder, der deltager eller har deltaget i hemmelige karteller, som påvirker Unionen, kan kompenseres for at samarbejde med Kommissionen om undersøgelsen. Heraf følger, at virksomhederne i princippet kun kan indrømmes en bødenedsættelse i kraft af deres samarbejde, når de opfylder de betingelser, der er fastsat i nævnte meddelelse.

Endvidere kan en bødenedsættelse ikke begrundes alene på det grundlag, at en virksomhed sender oplysninger, der går ud over det, som kan kræves af Kommissionen i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1/2003, såsom bl.a. belastende bevismateriale. Det er således ganske vist blevet fastslået, at en virksomheds samarbejde under undersøgelsen ikke giver ret til nogen bødenedsættelse, når dette samarbejde ikke er gået ud over, hvad der fulgte af de forpligtelser, som påhvilede den i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1/2003. Det omvendte er dog ikke nødvendigvis rigtigt. Selv bevismateriale kan således være af begrænset nytte for Kommissionen, navnlig i forhold til tidligere bidrag fra andre virksomheder. Det er dog oplysningers nytte, der er afgørende for vurderingen af en anmodning om bødenedsættelse som følge af samarbejde med Kommissionen.

(jf. præmis 252, 258 og 260-262)

15.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 282-285)

16.    Rettens fulde prøvelsesret i henhold til artikel 31 i forordning nr. 1/2003 i medfør af artikel 261 TEUF giver Retten beføjelse til at omgøre en afgørelse truffet af Kommissionen, også selv om den ikke annulleres, under hensyntagen til alle faktiske omstændigheder, f.eks. med henblik på at ændre størrelsen af den bøde, som virksomheden er pålagt for overtrædelse af EU-konkurrenceretten.

I det tilfælde, hvor der i den foreliggende sag kan konstateres en tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist, herunder på grund af varigheden af den retlige procedure for Retten, ville sidstnævnte være i stand til gennem en ændring af den anfægtede beslutning at tilpligte sagsøgeren at betale et beløb, hvorfra en rimelig godtgørelse på grund af procedurens urimeligt lange varighed i givet fald ville kunne fratrækkes. En sådan udøvelse af den fulde prøvelsesret er nødvendig bl.a. af procesøkonomiske grunde og for umiddelbart og effektivt at afhjælpe en sådan tilsidesættelse af princippet om en rimelig frist.

Det følger heraf, at Retten har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende en virksomheds udtrykkelige påstand om bødenedsættelse som følge af procedurens urimeligt lange varighed, herunder for så vidt som den vedrører proceduren for Retten.

(jf. præmis 292-296)