Sag anlagt den 17. august 2006 - Imperial Chemical Industries mod Kommissionen
(Sag T-214/06)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Imperial Chemical Industries plc (ICI) (London, Det Forenede Kongerige) (ved D. Anderson, QC, lawyers H. Rosenblatt og B. Lebrun, samt solicitors W. Turner og S. Berwick)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgerens påstande
Artikel 2, litra c), i den anfægtede beslutning annulleres.
Subsidiært ændres artikel 2, litra c), i den anfægtede beslutning, således at ICI's bøde nedsættes.
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har nedlagt påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K (2006) 2098 endelig udg. af 31. maj 2006 (sag COMP/F/38.645- Methacrylater), hvorved Kommissionen fandt, at sagsøgeren havde overtrådt artikel 81 EF og artikel 53 i Aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ved at have deltaget i et methacrylatkartel, som bestod i drøftelser af priser, prisaftaler, gennemførelse af og overvågning af prisaftaler, enten vedrørende prisstigninger eller i hvert fald fastholdelse af eksisterende prisniveauer, drøftelser om overvæltning på kunderne af yderligere serviceomkostninger, udveksling af markedsoplysninger, der var forretningsmæssigt vigtige og fortrolige, og/eller af oplysninger vedrørende selskabet, og deltagelse i jævnlige møder og andre kontakter for at lette overtrædelsen.
For det første gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke har løftet bevisbyrden i henhold til artikel 2 i Rådets forordning nr. 1/2003
1, for at der foreligger en overtrædelse vedrørende støbningsforbindelser af polymetylmethacrylat, eftersom Kommissionen støttede sine konklusioner om sagsøgerens deltagelse i kartellet på visse afsnit i anmodningerne om bødefritagelse og om anvendelse af samarbejdsmeddelelsen, som for så vidt dette afsnit vedrørte støbningsforbindelser af polymetylmethacrylat og den periode, hvorunder sagsøgeren ejede akrylvirksomheden, ikke blev støttet af nogen form for relevant bevis og endvidere modsagde hinanden på flere vigtige områder. Sagsøgeren gør gældende, at sådant materiale ikke opfylder Kommissionens forpligtelse til med væsentligt og pålideligt bevis at godtgøre, at der foreligger en overtrædelse.
For det andet gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen i modstrid med artikel 253 EF ikke har begrundet størrelsen af bøden ved beregningen af grovhedselementet.
For det tredje gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har foretaget fejlagtig retsanvendelse ved urigtigt at behandle sagsøgeren og selskabet Lucite som konkurrenter i stedet for som deltagere efter hinanden i den påståede tilsidesættelse, hvorved påvirkningen af konkurrencen blev medregnet to gange. Dette medførte en større samlet bøde for sagsøgeren og selskabet Lucite, udelukkende fordi virksomheden skiftede ejer.
For det fjerde gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har anvendt en urigtig norm ved fastsættelsen af en forhøjelse af hensyn til den afskrækkende virkning, når den udelukkende har støttet sig på sagsøgerens omsætning og ikke har taget hensyn til beviser for sagsøgerens økonomiske evne. Derudover finder sagsøgeren, at forhøjelsen på grund af den afskrækkende virkning er uforholdsmæssig i forhold til den, der er pålagt en anden deltager i kartellet.
For det femte gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen uretmæssigt afviste formildende omstændigheder i forhold til sagsøgeren og anerkendelse af samarbejde uden for anvendelsesområdet for samarbejdsmeddelelsen
2. Det er sagsøgerens opfattelse, at de oplysninger, selskabet frivilligt fremlagde for Kommissionen, udgør den krævede betydelige merværdi i henhold til samarbejdsmeddelelsen.