Sag T-252/03

Fédération nationale de l’industrie et des commerces en gros des viandes (FNICGV)

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Konkurrence – beslutning om konstatering af en overtrædelse af artikel 81 EF – markedet for oksekød – annullationssøgsmål – fuld prøvelsesret – søgsmålsfrist – sag anlagt for sent – afvisning«

Sammendrag af kendelse

Domstolen – Retten i Første Instans – fuld prøvelsesret – udøvelse inden for rammerne af et annullationssøgsmål – ingen selvstændig søgsmålstype med fuld prøvelsesret

(Art. 229 EF, art. 230, stk. 5, EF og art. 231 EF; Rådets forordning nr. 17, art. 17)

Traktaten anerkender ikke »søgsmål med fuld prøvelsesret« som selvstændig søgsmålstype. Artikel 229 EF bestemmer blot, at forordninger udstedt i henhold til traktatens bestemmelser kan tillægge Fællesskabets retsinstanser fuld prøvelsesret vedrørende de i disse forordninger omhandlede sanktioner.

Med hjemmel i artikel 229 EF har visse forordninger tillagt Fællesskabets retsinstanser fuld prøvelsesret vedrørende sanktioner. Artikel 17 i forordning nr. 17 bestemmer således særligt, at »[v]ed klager over beslutninger, hvorved Kommissionen har fastsat en bøde eller en tvangsbøde, har Domstolen i overensstemmelse med bestemmelsen i [...] artikel [229 EF] fuld prøvelsesret«. Retten har kompetence til inden for rammerne af den fulde prøvelsesret, der er tillagt den ved EF-traktatens artikel 229 og artikel 17 i forordning nr. 17, at vurdere, om bødernes størrelse er passende. Inden for rammerne af den fulde prøvelsesret er Fællesskabets retsinstansers kompetence ikke – således som det fremgår af artikel 231 EF – begrænset til annullation af den anfægtede beslutning, men giver mulighed for at ændre den sanktion, der er pålagt i beslutningen.

Denne fulde prøvelsesret kan imidlertid alene udøves af Fællesskabets retsinstanser inden for rammerne af kontrollen med retsakter udstedt af Fællesskabets institutioner og nærmere bestemt ved annullationssøgsmål. Artikel 229 EF har således alene til virkning at udstrække rækkevidden af den kompetence, som Fællesskabets retsinstanser råder over i forbindelse med de i artikel 230 EF omhandlede søgsmål. Et søgsmål, som anlægges med det formål at foranledige Fællesskabets retsinstanser til at udøve deres fulde prøvelsesret over for en sanktionsafgørelse, dækker over eller omfatter nødvendigvis en påstand om hel eller delvis annullation af beslutningen. Anlæggelse af et sådant søgsmål skal følgelig overholde den frist, der er fastsat i artikel 230, stk. 5, EF.

(jf. præmis 22-25)