Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Kendelse afsagt af præsidenten for Retten i Første Instans den 31. marts 2003 i sag T-65/03 R, Fondation Alsace mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

(Særlige rettergangsformer ( formaliteten)

    Processprog: fransk

I sag T-65/03 R, Fondation Alsace, Strasbourg (Frankrig), ved avocat F. Ruhlmann mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: C. Giolito og G. Wilms), angående en begæring om udsættelse af gennemførelsen af Kommissionens beslutning af 20. december 2000, hvorved Fondation Alsace blev pålagt at tilbagebetale et beløb på 18 000 EUR til Kommissionen som følge af manglende gennemførelse af tilskudsaftale nr. PSS*/0534, har Rettens præsident den 31. marts 2003 afsagt kendelse, hvis konklusion lyder således:

1)Begæringen om foreløbige forholdsregler tages ikke til følge.

2)Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________