Language of document : ECLI:EU:T:2013:617





Rettens dom (Syvende Afdeling) af 28. november 2013 – Gaumina mod EIGE

(Sag T-424/12)

»Offentlige tjenesteydelseskontrakter – udbudsprocedure – levering af tjenesteydelser til støtte for EIGE’s kommunikationsaktiviteter – afvisning af en tilbudsgivers bud – begrundelsespligt«

1.                     Retslig procedure – stævning – formkrav – fastlæggelse af søgsmålets genstand – kort fremstilling af søgsmålsgrundene [Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 18)

2.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende levering af tjenesteydelser – pligt til efter en skriftlig anmodning at oplyse om de kvaliteter og relative fordele, der kendetegner det valgte bud, samt navnet på ordremodtageren – vurdering på grundlag af de oplysninger, sagsøgeren havde til rådighed på tidspunktet for sagens anlæg – bevisbyrden for datoen for modtagelsen af oplysninger sendt pr. e-mail (art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149, stk. 3) (jf. præmis 28-32, 36, 37, 39, 40 og 42)

3.                     Retslig procedure – fremlæggelse af beviser – frist – for sen indgivelse af beviser – betingelser (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 1) (jf. præmis 44)

Angående

Påstand om annullation af EIGE’s beslutning af 26. juli 2012 om at afvise det bud, som sagsøgeren havde afgivet inden for rammerne af udbudsprocedure EIGE/2012/ADM/13.

Konklusion

1)

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders (EIGE) beslutning af 26. juli 2012 om at afvise det bud, som UAB Gaumina havde afgivet inden for rammerne af udbudsprocedure EIGE/2012/ADM/13, annulleres.

2)

EIGE bærer sine egne omkostninger og betaler Gauminas omkostninger.