Language of document : ECLI:EU:T:2016:41





Rettens dom (Ottende Afdeling) af 28. januar 2016 –
Østrig mod Kommissionen

(Sag T-427/12)

»Statsstøtte – banksektoren – støtte ydet af Tyskland og Østrig til fordel for Bayerische Landesbank i forbindelse med dennes omstrukturering – afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked – ophævelse af den første afgørelse affattet på et andet sprog end medlemsstatens – annullationssøgsmål – anfægtelig retsakt – formaliteten – begrebet statsstøtte – fordel – ret til forsvar – begrundelsespligt«

1.                     Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – afgørelse, der kvalificerer en anmeldt foranstaltning som statsstøtte og erklærer denne forenelig med det indre marked – åbenhed (Art. 263 TEUF) (jf. præmis 27-31)

2.                     Annullationssøgsmål – sager anlagt af medlemsstaterne – søgsmål rettet mod Kommissionens afgørelse, hvorved en anmeldt støtte kvalificeres som statsstøtte og erklæres uforenelig med det indre marked – søgsmålets antagelse til realitetsbehandling ikke underlagt krav om at godtgøre søgsmålsinteresse (Art. 263 TEUF) (jf. præmis 29-30)

3.                     Retslig procedure – beslutning, som under en sag erstatter den anfægtede beslutning – ny omstændighed – udvidelse af de oprindelige påstande og anbringender (jf. præmis 38-41)

4.                     Statsstøtte – administrativ procedure – de berørte personers ret til at blive hørt – rækkevidde – Domstolens prøvelsesret – vurdering i forhold til oplysninger, der er til rådighed på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen (Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 6) (jf. præmis 45-55)

5.                     Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsbeslutning vedrørende statsstøtte (Art. 107 TEUF og 296 TEUF) (jf. præmis 59-62)

6.                     Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – statslig foranstaltning, der letter de byrder, der normalt belaster en virksomheds budget – åbenhed (Art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 69-80)

7.                     Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – støtte til den finansielle sektor i forbindelse med finanskrisen – Kommissionens skøn – Domstolens prøvelsesret – grænser (Art. 107, stk. 3, TEUF; Kommissionens meddelelse 2009/C 195/04) (jf. præmis 81-94)

8.                     Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – forbud for Unionen eller en medlemsstat mod at hæfte for eller påtage sig en anden medlemsstats forpligtelser – tildeling af finansiel støtte til en medlemsstat, der er ansvarlig for sine egne forpligtelser i forhold til sine kreditorer – finansiel støtte, der ikke bringer den modtagende medlemsstats tilskyndelse til at føre en ansvarlig budgetpolitik i fare – lovlig (Art. 125 TEUF) (jf. præmis 100-101)

Sagens genstand

Påstand om annullation af artikel 1, stk. 1, litra d), og artikel 1, stk. 2, i Kommissionens afgørelse C(2012) 5062 final af 25. juli 2012 om Forbundsrepublikken Tysklands og Republikken Østrigs statsstøtte til fordel for Bayerische Landesbank (sag SA.28487 (C 16/09, ex N 254/09)), samt – efter ophævelsen af denne afgørelse ved artikel 1 i Kommissionens afgørelse (EU) 2015/657 af 5. februar 2013 om Tysklands og Østrigs statsstøtte til fordel for Bayerische Landesbank (SA.28487 (C 16/09, ex N 254/09)) (EUT 2015, L 109, s. 1) – påstand om annullation af artikel 2, stk. 1, litra d), i sidstnævnte afgørelse.

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

Republikken Østrig betaler sagens omkostninger.