Language of document :

Sag anlagt den 8. februar 2012 - Chen mod KHIM - AM Denmark (rengøringsanordninger)

(Sag T-55/12)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Su-Shan Chen (Sanchong, Taiwan) (ved advokat C. Onken)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: AM Denmark A/S (Kokkedal, Danmark)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. oktober 2011 af Tredje Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 2179/2010-3 annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: Et design for produktet "rengøringsanordninger" - EF-designregistrering nr. 1027718-0001

Indehaver af EF-designet: Su-Shan Chen

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: AM Denmark A/S

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: AM Denmark A/S har begæret erklæring om ugyldighed af EF-designet i henhold til artikel 4-9 og 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning nr. 6/2002; tredimensionel EF-varemærkeregistrering nr. 5185079 for varer i klasse 3 og 21

Ugyldighedsafdelingens afgørelse: Det omtvistede registrerede EF-design erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 25, stk. 1, litra e), i Rådets forordning nr. 6/2002, idet appelkammeret fejlagtigt fastslog, at det ældre EF-varemærke blev brugt i det omtvistede EF-design. Endvidere skulle appelkammeret ikke have antaget, at det ældre varemærke i det mindste besad det minimum af det særpræg, der er nødvendig for registrering. Tilsidesættelse af artikel 9, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret ikke anvendte denne artikel korrekt. Artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 giver i modsætning til det af Harmoniseringskontoret hævdede ikke andre parter for Harmoniseringskontoret ret til at forbyde brug af det omtvistede EF-design, idet der ikke foreligger risiko for forveksling. Navnlig har sagsøgerens EF-design og den anden parts varemærke ikke så stor lighed, at der forligger risiko for forveksling.

____________