Language of document :

Appel iværksat den 26. februar 2021 af Changmao Biochemical Engineering Co. Ltd til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 16. december 2020 i sag T-541/18, Changmao Biochemical Engineering mod Kommissionen

(Sag C-123/21 P)

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Changmao Biochemical Engineering Co. Ltd (ved dikigoros K. Adamantopoulos og advocaat P. Billiet)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Distillerie Bonollo SpA, Industria Chimica Valenzana (ICV) SpA og Caviro Distillerie Srl

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 16. december 2020 i sag T-541/18 ophæves.

Appellanten gives medhold i sine påstande i søgsmålet i første instans, og den omtvistede forordning 1 annulleres, for så vidt som den vedrører appellanten eller subsidiært i sin helhed i henhold til artikel 61 i statutten for Domstolen.

De sagsøgte og intervenienterne tilpligtes at betale appellantens omkostninger i denne appelsag og i sagen for Retten i sag T-541/18, eller

subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om nogle eller alle appellantens anbringender, som begrundet i status i sagen.

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Første appelanbringende: Den appellerede doms præmis 64, 65 og 74 er behæftet med en retlig fejl, idet Retten fastslog, at lovligheden af EU-retsakter, der vedtages i henhold til grundforordningens 2 artikel 2, stk. 7, ikke kan efterprøves på baggrund af protokollen om Folkerepublikken Kinas tiltrædelse af WTO (»tiltrædelsesprotokollen«). Subsidiært er den appellerede dom behæftet med en retlig fejl, idet Retten ikke anerkendte, at grundforordningens artikel 2, stk. 7, udgør en undtagelse til artikel 2, stk. 1 og 6, som specifikt kun kan anvendes på import fra Kina til EU i henhold til tiltrædelsesprotokollens bestemmelser i artikel 15a, (ii), og 15d, og så længe disse bestemmelser er i kraft. Kommissionens brug af Argentina som referenceland i appellantens sag var fejlagtig både i henhold til EU- og WTO-lovgivningen. Denne tilgang førte til, at Kommissionen konkluderede, at der forelå en meget høj dumpingmargen for appellanten, mens der ikke ville have foreligget nogen, såfremt Kommissionen i stedet havde anvendt bestemmelserne i grundforordningens artikel 2, stk. 1 -6, på appellanten.

Andet appelanbringende: Rettens konstateringer i den appellerede doms præmis 103, 106, 109-112, 114, 116, 117, 120 og 121 er behæftet med en åbenbar fejl ved anvendelsen af lovgivningen, idet Retten fastslog, at Kommissionen ikke tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 1, 2 og 5 samt artikel 11, stk. 2, og 9 eller sin omsorgspligt og princippet om god forvaltningsskik ved ikke i forbindelse med sin bedømmelse af situationen for EU-erhvervsgrenen for vinsyre at tage hensyn til præstationerne og den erhvervsmæssig aktivitet for Distilerie Mazzari, der er den største, mest rentable og mest succesrige EU-producent af vinsyre, samt den omstændighed, at visse EU-vinsyreproducenters uigennemtænkte investeringsbeslutninger påvirkede deres præstationer negativt.

Tredje appelanbringende: Rettens konstateringer i den appellerede doms præmis 138, 139, 145 -147, 150 og 152 er behæftet med åbenbare fejl ved anvendelsen af lovgivningen, idet Retten fastslog, at Kommissionen ikke tilsidesatte grundforordningens artikel 3, stk. 1, 2 og 5, og artikel 11, stk. 2, eller sin omsorgspligt og princippet om god forvaltningsskik ved ikke at tage hensyn til Hangzhou Biokings aktiviteter, hvilket selskab er den største kinesiske eksportør af vinsyre til EU, eller til indvirkningen af klimaforandringer og forskellene mellem de endelige anvendelsesformål vedrørende syntetisk og naturligt produceret vinsyre ved sin bedømmelse af sandsynligheden for fornyet skade.

Fjerde appelanbringende: Retten begik en retlig fejl i den appellerede doms præmis 171 og 173-177 ved at fastslå, at Kommissionen havde tilbudt offentliggørelse af alle væsentlige faktiske omstændigheder og betragtninger i god tid i forhold til appellanten i denne sag. Såfremt Kommissionen havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2, artikel 11, stk. 2, artikel 6, stk. 7, artikel 19, stk. 2 og 4, og artikel 20, stk. 2 og 4 samt artikel 6, stk. 4, og artikel 6, stk. 2, WTO’s antidumpingaftale, ville appellanten have fremsat relevante bemærkninger til Kommissionen, og den deraf følgende sårbarhed for Unionen og sandsynlighed for fornyet skade ville have været anderledes og til fordel for appellanten.

Endvidere har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved bedømmelsen i henhold til artikel 296 TEUF af appellantens påstande vedrørende (1) manglende retsgrundlag for den omtvistede afgørelses anvendelse af grundforordningens af artikel 2, stk. 7, i den appellerede doms præmis 187 (2) situationen for EU-erhvervsgrenen for vinsyre i den appellerede doms præmis 188, og (3) sandsynligheden for fornyet skade og relevansen af Hangzhou Biokings præstation i den appellerede doms præmis 189. Disse påstande skulle have været behandlet henholdsvis inden for rammerne af appellantens første og fjerde anbringende, som blev fremsat i stævningen for Retten.

____________

1     Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/921 af 28.6.2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af vinsyre med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT 2018, L 164, s. 14).

2     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).