Language of document :

Sag anlagt den 26. marts 2012 - Ben Ali mod Rådet

(Sag T-133/12)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Mehdi Ben Tijani Ben Haj Hamda Ben Haj Hassen Ben Ali (Saint-Étienne-du-Rouvray, Frankrig) (ved advokat A. de Saint Remy)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Der træffes foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse i medfør af artikel 64 i Rettens procesreglement for at formå Kommissionen til at fremlægge "alle dokumenter vedrørende vedtagelsen" af den anfægtede forordning.

Den anfægtede forordning annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren et samlet beløb på 50 000 EUR i erstatning for det samlede tab, han har lidt.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 7 500 EUR for de udgifter til juridisk bistand, han afholder i forbindelse med det foreliggende søgsmål, foruden i overensstemmelse med procesreglementets artikel 91 dækning af de udgifter til juridisk bistand, der kan kræves erstattet.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

I sin stævning har sagsøgeren nedlagt påstand om dels annullation af Rådets afgørelse 2012/50/FUSP af 27. januar 2012 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien 2, dels erstatning for det tab, som sagsøgeren mener at have lidt.

Til støtte for sin påstand har sagsøgeren påberåbt sig syv anbringender, der i det væsentlige er enslydende med eller ligner dem, der er påberåbt i sag T-301/11, Ben Ali mod Rådet .

____________

1 - EUT L 27, s. 11.

2 - EUT 2011 C 226, s. 29.