Appel iværksat den 14. november 2023 af WS, WT, WY, WZ, YA og YB til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 6. september 2023 i sag T-600/21, WS m.fl. mod Frontex
(Sag C-679/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: WS, WT, WY, WZ, YA og YB (ved advocaten A.M. van Eik og L.-M. Komp samt Barrister-at-Law E. Sharpston)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex)
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves i sin helhed.
Hvis Domstolen finder det nødvendigt, hjemvises sagen til Retten, således at denne i lyset af Domstolens dom i denne appelsag kan træffe afgørelse om de faktiske omstændigheder, der er af relevans for sagen, og om det første til det ottende anbringende, som blev fremsat af appellanterne.
Subsidiært – såfremt Domstolen måtte anse det for muligt – træffes der endelig afgørelse om de spørgsmål, der er genstand for denne appel, og det første til det ottende anbringende, som blev fremsat af appellanterne i første instans, tages til følge.
Under alle omstændigheder tilpligtes Frontex at betale appellanternes omkostninger i forbindelse med denne appelsag og de omkostninger, der var forbundet med sag T-600/21 for Retten, med tillæg af renter.
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten begik en retlig fejl ved fejlagtigt at kvalificere appellanternes sag som en anfægtelse af afgørelsen om at nægte dem international beskyttelse og/eller af den (implicitte) afgørelse om tilbagesendelse, der er truffet vedrørende dem. Appellanterne gør derfor gældende, at Retten begik en retlig fejl ved (implicit) at lægge til grund, at Frontex ikke var forpligtet til, som et minimum, at efterprøve, om den pågældende tilbagesendelsesoperation vedrørte faktisk tilbagesendte, om hvem der for hver enkelts vedkommende var truffet en skriftlig tilbagesendelsesafgørelse af de kompetente nationale myndigheder. Hertil kommer, at Retten ikke foretog en vurdering af, om Frontex havde undladt at behandle de klager, som appellanterne havde indgivet til Frontex’ interne klagemekanisme, på behørig vis.
Retten begik en retlig fejl ved at lægge til grund, at der ikke var nogen årsagssammenhæng mellem Frontex’ handlinger og undladelser og den skade, som appellanterne har lidt. Appellanterne gør gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at fortolke Frontexforordningen således, at Frontex ikke har en uafhængig forpligtelse til at sikre, at grundlæggende menneskerettigheder overholdes i forbindelse med tilbagesendelsesflyvninger. Ved at lægge dette til grund begik Retten en retlig fejl for så vidt angår både Frontex’ egen kompetence og de overvågningsopgaver, som Frontex udfører i forbindelse med sin bistand til medlemsstaterne under gennemførelsen af tilbagesendelsesflyvninger. En sådan fortolkning af Frontexforordningen er i strid med chartret og gør de relevante bestemmelser i Frontexforordningen ineffektive og meningsløse. Rettens fortolkning undergraver endvidere en korrekt anvendelse af direktiv 2008/115/EF 1 .
Retten begik en retlig fejl ved at lægge til grund, at den fornødne årsagssammenhæng mellem Frontex’ handlinger og undladelser og den lidte skade blev brudt af appellanternes egne »valg«. Appellanterne gør gældende, at den skade, som de har lidt, var en påregnelig følge af Frontex’ manglende opfyldelse af sine forpligtelser til at sikre overholdelsen af grundlæggende rettigheder i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer og til at forhindre, at der ilandsættes nogen som helst personer i strid med princippet om non-refoulement. Hertil kommer, at Retten ikke (som krævet i EMRK’s artikel 3 og den hertil svarende bestemmelse i chartrets artikel 4) tog hensyn til, at appellanterne var asylansøgere og derfor sårbare personer. Retten begik endvidere en retlig fejl ved at lægge til grund, at der ikke er nogen årsagssammenhæng mellem Frontex’ retsstridige adfærd og de gebyrer, som appellanterne har erlagt for den interne klageprocedure.
Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at bilag C.1, C.3-C.6 og E.1 ikke kunne antages til realitetsbehandling, eftersom der var tale om nyt bevismateriale eller uddybning af bevismateriale, der var blevet fremlagt som svar på argumenter, som appelindstævnte var fremkommet med i sit forsvar.
____________
1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16.1.2008 om fælles standarder og procedure i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348, s. 98).