Appel iværksat den 16. december 2021 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling) den 29. september 2021 i de forenede sager T-344/19 og T-356/19, Front Polisario mod Rådet
(Sag C-798/21 P)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved F. Naert og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Front populaire pour la libération de la Saguia el-Hamra et du Rio de oro (Front Polisario), Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Europa-Kommissionen, Chambre des pêches maritimes de la Méditerranée, Chambre des pêches maritimes de l’Atlantique Nord, Chambre des pêches maritimes de l’Atlantique Centre og Chambre des pêches maritimes de l’Atlantique Sud
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves, for så vidt som afgørelse 2019/441 1 herved annulleres.
Der træffes endelig afgørelse om de spørgsmål, der er genstand for appellen, og Rådet frifindes i Front Polisarios søgsmål i sag T-344/19.
Front Polisario tilpligtes at betale omkostningerne i appelsagen og i sag T-344/19.
Subsidiært opretholdes virkningerne af afgørelse 2019/441 i en periode på 12 måneder regnet fra datoen for afsigelsen af dommen i nærværende sag.
Anbringender og væsentligste argumenter
Det første appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 263, stk. 4, TEUF og er rettet imod den appellerede dom, for så vidt som det heri fastslås, at Front Polisario kan optræde som part i en retssag ved Unionens retsinstanser.
Det andet appelanbringende vedrører en tilsidesættelse af artikel 263, stk. 4, TEUF og en tilsidesættelse af princippet om sagsakters troværdighed og er rettet imod den appellerede dom, for så vidt som det heri fastslås, at Front Polisario er umiddelbart og individuelt berørt af den omtvistede afgørelse.
Det tredje appelanbringende vedrører en retlig fejl hvad angår muligheden for at påberåbe sig folkeretlige standarder og er rettet imod den appellerede dom, for så vidt som det heri fastslås, at Front Polisario kan påberåbe sig princippet om selvbestemmelse og princippet om traktaters relative virkning.
Det fjerde appelanbringende vedrører fortolkningen og den urigtige anvendelse af det almindelige princip om traktaters relative virkning og af retten til selvbestemmelse, en tilsidesættelse af princippet om sagsakters troværdighed, en urigtig gengivelse af Rådets argumentation og en tilsidesættelse af artikel 36, sammenholdt med artikel 53, stk. 1, i statutten for Domstolen. Det er rettet imod den appellerede dom, for så vidt som det heri fastslås, at Vestsaharas befolkning ikke har givet sit samtykke til de aftaler, som afgørelse 2019/441 omhandler.
____________
1 Rådets afgørelse (EU) 2019/441 af 4.3.2019 om indgåelse af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Marokko, den tilhørende gennemførelsesprotokol og den brevveksling, der ledsager aftalen (EUT 2019, L 77, s. 4).