Sag T-289/03

British United Provident Association Ltd (BUPA) m.fl.

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Intervention – fortrolighed«

Sammendrag af kendelse

1.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienter – undtagelse – fortrolig behandling – betingelser – begæring om fortrolig behandling – begrundelse – retsformandens undersøgelse – undersøgelse af den hemmelige eller fortrolige karakter – interesseafvejning

(Rettens procesreglement, art. 116, stk. 2; instruks for justitssekretæren ved Retten, art. 5, stk. 4, første afsnit)

2.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienter – undtagelse – fortrolig behandling – oplysninger fra et forsikringsselskab til en offentlig myndighed, som af den nationale lovgiver har fået tillagt en række beføjelser vedrørende overvågning og gennemførelse af de nationale bestemmelser om privat sygeforsikring, og som skal aflægge rapport til regeringen – oplysninger, som ikke kan anses for fortrolige i forhold til den pågældende medlemsstat

(Rettens procesreglement, art. 116, stk. 2)

3.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienter – undtagelse – fortrolig behandling – begæring om fortrolig behandling i forhold til en medlemsstat berettiget af risikoen for, at denne til en anden intervenient, som er underlagt medlemsstaten, fremsender oplysninger, hvis fortrolige karakter ikke er blevet bestridt af intervenienten – risiko, som ikke foreligger, henset til den ulovlige karakter af en sådan adfærd fra medlemsstatens side

(Art. 10 EF; Rettens procesreglement, art. 116, stk. 2)

4.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienter – undtagelse – fortrolig behandling – begæring om fortrolig behandling af oplysninger, som allerede er blevet offentliggjort vidt og bredt i medierne, navnlig på foranledning af sagsøgeren selv – ikke taget til følge

(Rettens procesreglement, art. 116, stk. 2)

5.      Retspleje – intervention – tilstillelse af processkrifter til intervenienter – undtagelse – fortrolig behandling – begæring om fortrolig behandling af oplysninger, som ikke kan give adgang til konkrete økonomiske oplysninger, der skader sagsøgernes kommercielle interesser – ikke taget til følge

(Rettens procesreglement, art. 116, stk. 2)

1.      Artikel 116, stk. 2, første punktum, i Rettens procesreglement fastsætter det princip, at alle procesdokumenter, der er forkyndt for parterne i hovedsagen, skal tilstilles intervenienterne. Følgelig gør bestemmelsens andet punktum det kun undtagelsesvist muligt at behandle visse af sagens akter fortroligt, således at disse akter ikke skal tilstilles intervenienterne.

Ved vurderingen af de betingelser, hvorunder denne undtagelse kan finde anvendelse, er det for hvert enkelt procesdokument eller afsnit i et procesdokument, som begæres behandlet fortroligt, væsentligt at afveje sagsøgerens berettigede interesse i at undgå, at der sker et væsentligt indgreb i sagsøgerens kommercielle interesser, og intervenienternes ikke mindre berettigede interesse i at råde over de oplysninger, der er nødvendige for, at disse fuldt ud kan gøre deres rettigheder gældende og fremføre deres synspunkter for Retten.

En begæring om fortrolig behandling af oplysninger, som indeholder forretningshemmeligheder, bør generelt tages til følge. Desuden kan det i procesreglementets artikel 116, stk. 2, første punktum, fastsatte princip kun fraviges efter en undersøgelse af, om det enkelte dokument i sagen, med hensyn til hvilket der er fremsat en behørigt begrundet begæring om fortrolig behandling, er fortroligt. Det er navnlig med henblik på at muliggøre en sådan undersøgelse, at artikel 5, stk. 4, første afsnit, i Instruks for justitssekretæren ved Retten fastslår, at en parts begæring om, at der træffes bestemmelse om fortrolig behandling af visse oplysninger i en sag, skal præcisere, hvilke oplysninger eller afsnit der findes at være fortrolige, og indeholde en begrundelse for de enkelte oplysningers eller afsnits fortrolige karakter.

Herefter skal retsformanden, når han får forelagt en begæring om fortrolig behandling, først undersøge, om de oplysninger, med hensyn til hvilke der er fremsat begæring om fortrolig behandling, kan betegnes som forretningshemmeligheder eller fortrolige oplysninger i forhold til intervenienten, som har anfægtet den udeladelse, der fratager ham visse oplysninger i sagen. Kun såfremt dette er tilfældet, bør retsformanden foretage en afvejning af sagens parters berettigede interesser efter de ovenfor opstillede principper.

(jf. præmis 22-26)

2.      Oplysninger vedrørende de konsekvenser, som gennemførelsen af en risikoudligningsordning på det nationale marked for sygeforsikring ville kunne have for sagsøgeren, som nævnte sagsøger, der er aktiv på markedet, i den anledning har fremsendt til en statsmyndighed i medlemsstaten, som af den nationale lovgiver har fået tillagt en række beføjelser vedrørende overvågning og gennemførelse af de nationale bestemmelser om privat sygeforsikring og rollen som rådgiver for regeringen på området, og som er forpligtet til at indsamle, vurdere og fremsende alle væsentlige faktuelle oplysninger om, hvorledes markedet for privat sygeforsikring fungerer, til den kompetente minister, således at der kan foretages en vurdering af betydningen af at indføre nævnte udligningsordning, kan ikke anses for fortrolige i forhold til en medlemsstat, som intervenerer i en sag ved Retten.

(jf. præmis 28 og 29)

3.      Den omstændighed, at en medlemsstat og et organ, der i forskellige sammenhænge er underlagt medlemsstaten, kan have generelle, sammenfaldende holdninger vedrørende et givet spørgsmål, gør det ikke muligt at konkludere, at deres respektive interventioner i forbindelse med en sag ved Retten nødvendigvis vil være fuldstændig sammenfaldende, eller at de i den anledning må antages at udveksle alle, selv fortrolige, oplysninger vedrørende den verserende sag, eller at oplysninger fremsendt til medlemsstaten, hvis fortrolige karakter i forhold til dette organ ikke er bestridt af organet, ikke desto mindre gøres tilgængelige for organet af medlemsstaten.

Risikoen for en sådan fremsendelse kan således ikke lægges til grund med henblik på at tillægge disse oplysninger fortrolig karakter i forhold til medlemsstaten, så meget desto mere som et tilfælde af eventuel udveksling intervenienterne imellem af visse oplysninger, som efter modpartens indsigelser af Retten er blevet fremsendt til disse individuelt og alene med henblik på varetagelsen af intervenienternes egne berettigede interesser i forbindelse med nærværende sag, under alle omstændigheder vil være ulovligt og svare til en alvorlig tilsidesættelse af kravene til god retspleje og, for så vidt en medlemsstat er indblandet heri, af den loyalitetspligt, der er fastsat i artikel 10 EF.

(jf. præmis 31 og 32)

4.      Begæringer om fortrolig behandling i forhold til en intervenient af oplysninger, som allerede er blevet offentliggjort vidt og bredt i medierne, bør forkastes, idet disse oplysninger har mistet deres fortrolige karakter og følgelig ikke længere fortjener specifik beskyttelse fra Rettens side.

(jf. præmis 34 og 35)

5.      Eftersom det ikke i tilstrækkeligt omfang er godtgjort, hvorledes det på grundlag af aggregerede data, som tilmed er af relativt ældre dato, er tænkeligt, at en tredjemand kan udlede konkrete informationer, som skader sagsøgernes kommercielle interesser hvad angår omsætning, regnskab og endelig sagsøgernes aktuelle rentabilitet, bør sagsøgernes begæring om at udelade sådanne oplysninger fra de sagsakter, der skal fremsendes til en intervenient, forkastes.

(jf. præmis 38)