Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Okrazhen sad Pleven (Bulgarien) den 3. april 2024 – Straffesag mod M.N.D. og Y.G.Ts.
(Sag C-241/24, Tsenochev 1 )
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Okrazhen sad Pleven
Parter i straffesagen
M.N.D. og Y.G.Ts.
Præjudicielle spørgsmål
Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 2 TEU, artikel 4, stk. 2 og 3, TEU og artikel 267 TEUF, fortolkes således, at denne bestemmelse giver den nationale ret, der i den indledende fase af en straffesag forskriftsmæssigt er blevet forelagt en aftale om afslutning af straffesagen til behandling og forelægger præjudicielle spørgsmål om den effektive beskyttelse af de rettigheder, som ofre for menneskehandel er tillagt ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU 1 af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA, beføjelse til ikke at tage hensyn til de efterfølgende anmodninger om indstilling af sagen, som indgives af den tiltalte eller dennes forsvarer, når den har grund til at antage, at disse anmodninger er udtryk for misbrug af rettigheder som omhandlet i artikel 54 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af følgende grunde: 1. Den nationale lovgivning fastsætter ikke en mulighed for, at den ret, som er blevet forelagt en aftale til godkendelse, kan pålægges at ophøre med at behandle den, og at sagen af denne grund indstilles; 2. en af de tiltalte og dennes forsvarer har påberåbt sig den manglende overholdelse af den sædvanlige frist på en uge til at afslutte sagen, som ikke kunne overholdes på grund af en anmodning fra den forelæggende ret til Konstitutsionen sad na Republika Bulgaria (Republikken Bulgariens forfatningsdomstol), med den konsekvens, at varetægtsfængslingen uretmæssigt blev forlænget; 3. en af de tiltalte og dennes forsvarer har anmodet rettens præsident og justitsministeren om at indlede en disciplinær procedure mod dommeren, eftersom denne ikke har afsluttet sagen inden for den sædvanlige frist på en uge; 4. en af de tiltalte har tilbagekaldt sit samtykke til den indgåede aftale »som følge af manglende tillid til den dommer, der behandler sagen« og anmodet rettens præsident om at træffe disciplinære foranstaltninger over for dommeren, erklære ham inhabil og overdrage straffesagen til en anden dommer; 5. de øvrige dommere, som har prøvet og godkendt de aftaler, der er indgået af de ti øvrige tiltalte i den samme straffesag, har ikke rejst spørgsmål om procesrettens uforenelighed med kravene om effektiv beskyttelse af ofre for menneskehandel?
Skal bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA og chartrets artikel 5, sammenholdt med forklaringerne til chartret, fortolkes således, at et offer for menneskehandel skal inddrages i proceduren for strafudmåling, herunder hvis der i den indledende fase af straffesagen indgås en aftale, som skal godkendes af retten?
Har det betydning for besvarelsen af det andet spørgsmål, at godkendelsen af aftalen afhænger af, om den materielle skade, der er forårsaget af handlingen, allerede er blevet erstattet, eller der er stillet sikkerhed for en sådan erstatning, idet der ifølge en for retten bindende fortolkningsafgørelse kun skal tages hensyn til de »handlingsrelevante skader«, dvs. de skader, der har forbindelse med gerningsindholdet i de strafbare handlinger, men ikke de såkaldte »ikke-handlingsrelevante skader«, dvs. den indtjening, som ofrene for menneskehandel er gået glip af?
Er en national bestemmelse såsom artikel 381, stk. 2, i Nakazatelno-protsesualen kodeks (strafferetsplejeloven), hvorefter afslutning af straffesager ved en aftale er forbudt i tilfælde af alvorlige og forsætlige strafbare handlinger i visse kapitler i straffeloven, herunder strafbare handlinger i afsnit VIII, »Ulovlige handlinger på det seksuelle område«, men ikke i tilfælde af strafbare handlinger i afsnit IX, »Menneskehandel«, forenelig med retten til adgang til effektive retsmidler som fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder?
Skal artikel 4, stk. 2, litra b), og artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA fortolkes således, at disse bestemmelser forpligter en national ret, som i den indledende fase af straffesagen forelægges en aftale til behandling, skal prøve, om den aftalte straf (her en frihedsstraf på to år) er »effektiv, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning«, idet der i denne forbindelse skal tages hensyn til antallet af tilfælde af menneskehandel og det forhold, at den strafbare handling er begået som led i en kriminel organisation?
Såfremt det femte spørgsmål besvares benægtende, skal den nationale ret da sikre anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA ved i overensstemmelse med princippet om overensstemmende fortolkning og i modsætning til fast retspraksis at fortolke den nationale lovgivning, hvorefter den kun kan godkende aftalen, hvis den »ikke strider mod loven eller sædeligheden«, således, at den også kan prøve, om den i aftalen fastsatte straf (her en frihedsstraf på to år) er »effektiv, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning«, idet der i denne forbindelse skal tages hensyn til antallet af tilfælde af menneskehandel og det forhold, at den strafbare handling er begået som led i en kriminel organisation?
Hvorledes skal begreberne »effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning«, som anvendes i artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA, fortolkes, og kan en frihedsstraf på to år anses for at være effektiv, stå i et rimeligt forhold til den strafbare handling og have afskrækkende virkning, når gerningsmændene deltog i en kriminel organisation og rekrutterede flere personer med henblik på at anvende dem til seksuel udnyttelse uden deres samtykke, idet handlingen blev begået ved vildledning? Skal den »frihedsstraf, hvis maksimale varighed er mindst ti år[, når den strafbare handling]: […] b) […] er begået som led i en kriminel organisation som omhandlet i rammeafgørelse 2008/841/RIA af 24. oktober 2008«, som er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra b), i denne forbindelse fortolkes således, at den gælder for hver enkelt handling vedrørende menneskehandel over for hvert enkelt offer eller for den samlede kriminelle aktivitet, som omfatter flere handlinger vedrørende menneskehandel?
____________
1 Den foreliggende sags navn er et vedtaget navn. Det svarer ikke til et navn på en part i sagen.
1 EUT 2011, L 101, s. 1.