Language of document :

Rettens dom af 16. september 2013 – Hansa Metallwerke m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-375/10) 1

(Konkurrence – karteller – belgiske, tyske, franske, italienske, nederlandske og østrigske markeder for badeværelsesudstyr og ­inventar – afgørelse, der fastslår en overtrædelse af artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 – koordinering af prisforhøjelser og udveksling af følsomme kommercielle oplysninger – samarbejde under den administrative procedure – samarbejdsmeddelelsen af 2002 – bødenedsættelse – retningslinjer for beregningen af bøder af 2006 – forbud mod tilbagevirkende kraft)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Hansa Metallwerke AG (Stuttgart, Tyskland), Hansa Nederland BV (Nijkerk, Nederlandene), Hansa Italiana Srl (Castelnuovo del Garda, Italien), Hansa Belgium (Asse, Belgien) og Hansa Austria GmbH (Salzburg, Østrig) (ved advokaterne H.-J. Hellmann og C. Malz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Antoniadis og R. Sauer, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Simm og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Principalt en påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 4185 endelig af 23. juni 2010 om en procedure i henhold til artikel 101 TEUF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39.092 – Badeværelsesudstyr og -inventar) og subsidiært en påstand om nedsættelse af den bøde, sagsøgerne er blevet pålagt ved denne afgørelse

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Hansa Metallwerke AG, Hansa Nederland BV, Hansa Italiana Srl, Hansa Belgium og Hansa Austria GmbH bærer deres egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)    Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 301 af 6.11.2010.