Language of document :

Rettens dom af 21. maj 2014 – Kommissionen mod Macchia

(Sag T-368/12 P) 1

(Appel – personalesag – midlertidigt ansatte – tidsbegrænsede kontrakter – afgørelsen om ikke at forlænge – personalerettens kompetence – artikel 8, første afsnit i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte – omsorgspligt – begrebet i tjenestens interesse – forbud mod at træffe afgørelse ultra petita – kontradiktionsprincippet)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-kommissionen (ved J. Currall og D. Martin, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Luigi Macchia (Varèse, Italien) (ved advokaterne S. Rodrigues, A. Blot og C. Bernard-Glanz)

Sagens genstand

Appel af dom afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 13. juni 2012 i sag F-63/11, Macchia mod Kommissionen (endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser), med påstand om ophævelse af denne dom.

Konklusion

1)    Dommen afsagt af Retten for EU-personalesager (Tredje Afdeling) den 13. juni 2012 i sag F-63/11, Macchia mod Kommissionen, ophæves, for så vidt som den annullerede afgørelsen truffet af generaldirektøren for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) den 12. august 2010 om afslag på ansøgningen om at forlænge Luigi Macchias kontrakt som midlertidigt ansat og følgelig afviste hans anmodning om genansættelse hos OLAF og påstanden om erstatning for det lidte økonomiske tab som fremsat for tidligt.

2)    I øvrigt forkastes appellen.

3)    Sagen hjemvises til Personaleretten.

4)    Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

____________

1 EUT C 311 af 13.10.2012.